Analyse: Big Society: Fremtidens velfærd i borgernes hænder?

Patientforeningernes tilbud om rådgivning og besøgsvenner, de kommunale handicapråd og de tryghedsskabende Natteravne. De er alle sammen eksempler på, at civilsamfundet inddrages i at levere ydelser og service, som det offentlige ellers står for.

Samproduktion mellem borgerne og det offentlige er en af de nye trends. Borgerne har en række holdninger og idéer til udvikling af den offentlige sektor, og de repræsenterer en ressource. Tanken bag samproduktion er, at den offentlige sektor og borgerne i fællesskab står for planlægning og levering af serviceydelser. I fremtiden bliver det sandsynligvis mere almindeligt med den form for inddragelse, der allerede længe har spillet en stor rolle i England under den konservativt liberale regering.

Big Society – the British way

Cameron-regeringen søsatte i 2010 en række initiativer under overskriften "Big Society", der skal nytænke den offentlige sektors rolle og understøtte private initiativer fra borgerne. Nøgleelementerne er, at man vil overføre magt fra centrale til lokale myndigheder og styrke det frivillige arbejde i velgørende og almennyttige fonde og foreninger.

For eksempel er man i Windsor and Maidenhead ved at etablere en "CareBank" som kan formidle kontakt mellem frivillige og folk, som har behov for at få løst plejeopgaver. Tilsvarende er det nu frivillige, som står for driften af "The Guildhall Museum" i Windsor.

Spareprojekt i smart indpakning?

Man kan vælge at se Big Society som et stort spareprojekt i en attraktiv indpakning, hvor hovedformålet er at skære i det offentliges aktiviteter og overlade en række af opgaverne til borgerne selv. Og man skal nok heller ikke underkende betydningen af den økonomiske krise og velfærdsstatens strukturelle udfordringer i denne forbindelse.

Men man kan også vælge at se Big Society som en mulighed for fundamentalt at nytænke de måder, vi inddrager borgerne på. Samproduktion kan være en vej til at skabe dialog om indhold og kvalitet i ydelserne og til at involvere og engagere borgerne. Det kan føre til nye innovative løsninger, der udvikles sammen med brugerne. Når borgerne involveres direkte i design og produktion af offentlig service, kan det styrke den demokratiske legitimitet, og der kan fremkomme nye idéer og måder at gøre tingene på.

Big Society på dansk?

Danmark er selvfølgelig meget forskelligt fra Storbritannien. For eksempel spiller familie og velgørende foreninger en større rolle i forhold til sociale opgaver i det britiske samfund. Danmark har også en af verdens højeste erhvervsfrekvenser for kvinder. Så spørgsmålet er, om grundlaget overhovedet er til stede hos os. Hvem er det, der skal lave det frivillige arbejde? Og hvad vil brugerne sige? I mange tilfælde foretrækker danskerne måske, at tingene leveres fra en offentlig instans, der kan sikre kontinuitet, objektivitet, professionalisme og faglighed?

Mange danske eksempler

Civilsamfundet spiller allerede en stor rolle i Danmark. Der findes både velkendte eksempler som andelsbevægelsen eller fagbevægelsen. Og der findes nyere eksempler som Natteravnene, som efter udenlandsk forbillede og primært via privat finansiering søger at skabe tryghed i nattelivet. Borgerne engagerer sig for eksempel også som besøgsvenner, i lektiecaféer, hjemløsecaféer eller på telefonlinjer, der rådgiver udsatte grupper. Gennem for eksempel handicapråd, skolebestyrelser og bestyrelser i daginstitutioner inddrages borgerne i planlægningen af offentlige serviceydelser.

Danmark ligger faktisk overraskende højt med hensyn til deltagelse i frivilligt arbejde, idet hver tredje voksne dansker er engageret heri, og lige så mange giver udtryk for, at de gerne ville udføre frivilligt arbejde, selv om de ikke er aktive i dag. Så potentialet er der. En stor del af aktiviteterne har dog administrativ karakter (for eksempel bestyrelsesarbejde), og generelt er der over årene sket en bevægelse bort fra direkte borgernære aktiviteter på social- og sundhedsområdet over mod foreningsbaserede aktiviteter på for eksempel idræts-, bolig- eller kulturområdet. Dertil kommer, at engagementet er blevet mere uregelmæssigt, idet mange borgere involverer sig i en begrænset periode, for eksempel i forbindelse med indsamlinger og mentorordninger.

Mange ubesvarede spørgsmål

Der er således mange forhåbninger knyttet til samproduktion, men der rejser sig også en række spørgsmål om, hvorvidt disse positive forventninger faktisk kan indfries. Der mangler for eksempel undersøgelser af, hvilke effekter og risici der er ved denne type samarbejde. Hvordan undgår man at kvæle det engagement, som er grundlaget for frivillig deltagelse? Hvordan sikres en vis grad af professionalisme? Hvem kan borgerne holde ansvarlige for medproducerede ydelser – og hvordan? Hvad sker der, hvis de frivillige alligevel ikke kan løfte opgaverne?

Udover planlægning og produktion kan samspillet mellem private og offentlige også omfatte finansiering. Private fonde spiller en vigtig rolle i mange dele af samfundslivet, og uden private bidrag var der næppe bygget en opera af den størrelse i København. Men ligesom med planlægning og produktion rummer samfinansiering også en række problemstillinger om demokratisk legitimitet, ansvar og helhedsperspektiv.

Styring kan kvæle ildhuen

I debatten er det vigtigt at holde fast i, at de frivillige kan noget andet end det offentlige. Borgerne kan føle sig mere ligeværdige og fortrolige i forholdet til en frivillig. Og frivilligt arbejde kan være båret af en ildhu og idérigdom, der kan gøre en stor forskel.

På den anden side kan man ikke forpligte frivillige på samme måde som offentligt ansatte, og det kan være sværere at garantere en ensartet dækning for alle. De frivillige skal derfor snarere supplere end erstatte det offentliges aktiviteter.

Samproduktion mellem borgere og det offentlige er ikke nogen nem øvelse. De foreløbige erfaringer fra Big Society i Storbritannien viser, at det særligt værdifulde i det frivillige arbejde risikerer at blive kvalt, når man forsøger at styre det, sætte det i system, måle på resultaterne og medtænke det i de offentlige leverancer. I de kommende år vil udfordringen være, om vi kan og vil oversætte Big Society til dansk – og hvordan det så skal gøres.