Forside pil Udgivelser pil Samtlige udgivelser pil 2012 pil Indvandreres uddannels...

Indvandreres uddannelse udnyttes for dårligt på arbejdsmarkedet

Arendt, Jacob Nielsen og Chantal Pohl Nielsen
AKF Nyt-artikel, april 2012
AKF Nyt, 2012 (1):25-27

Indvandrere, der har en uddannelse med sig fra deres hjemland, tager ofte en ny uddannelse i Danmark for at få foden indenfor på det danske arbejdsmarked. Gode danskkundskaber er ikke nok.

En ny AKF-undersøgelse om sammenhængene mellem indvandreres kvalifikationer og deres arbejdsmarkedstilknytning viser, at indvandrernes medbragte kvalifikationer ikke er afgørende for chancerne for at få et job.

Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 18-45-årige indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Iran, der er kommet hertil som voksne flygtninge eller familiesammenførte før 2000. 20 % af dem havde en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse med sig fra hjemlandet.

Udenlandsk eksamen åbner ikke døre

Uddannelsesniveauet er meget afgørende for, om en indvandrer er i beskæftigelse (se tabellen ovenfor). Blandt de indvandrere, som kun kom med en folkeskoleeksamen i kufferten, er kun godt halvdelen (55 %) i arbejde. Blandt de, som havde en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse med sig fra hjemlandet, er knap to tredjedele (62-64 %) i arbejde.

Det viser sig imidlertid, at hver fjerde indvandrer, som oplyser, at de i forvejen har en kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet, tager en ny uddannelse på mindst tilsvarende niveau i Danmark. Og det er netop den uddannelse, der er taget i Danmark, som har den helt store betydning for, om man får et job: 9 ud af 10 indvandrere med en dansk, videregående uddannelse er i beskæftigelse. Når der tages højde for uddannelse erhvervet i Danmark, har medbragt uddannelse ikke længere nogen betydning for jobchancerne.

Tabel: Invandrere i beskæftigelse

Gode danskkundskaber er ikke nok

Én hypotese, som er blevet undersøgt, er, om gode danske sprogkundskaber kan forøge anvendeligheden af en medbragt uddannelse. Det vil sige om en indvandrer kan bruge gode danskkundskaber som en løftestang for at få adgang til det danske arbejdsmarked med de medbragte uddannelsesmæssige kompetencer.

Vores resultater peger imidlertid på, at gode danskkundskaber ikke er nok til at sikre fodfæste på jobmarkedet. Vi finder, at gode danskkundskaber gør det nemmere at få et job generelt, men det er ikke nok til at sikre, at indvandrere med en medbragt uddannelse og medbragt erhvervserfaring har bedre muligheder på det danske arbejdsmarked end indvandrere uden uddannelse og erfaring fra hjemlandet.

Tilbage til skolebænken

Niveauet for den medbragte uddannelse har dog en vigtig indirekte indflydelse på indvandreres chancer for at få et job. Det er nemlig sådan, at blandt de indvandrere, som kom hertil med en gymnasial uddannelse, har 29 % siden hen taget en videregående uddannelse i Danmark. Det samme gælder 25 % af de indvandrere, som i forvejen havde en videregående uddannelse. Omvendt gælder det kun 11% af de indvandrere, der kommer hertil uden nogen uddannelse udover folkeskolen. Indvandrere med en dansk videregående uddannelse har 32 % større chance for at få job sammenlignet med indvandrere, der ikke har taget en dansk uddannelse.

Ressourcespild

Resultaterne giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt, at indvandrere tilsyneladende skal tage en helt ny, dansk uddannelse for, at deres arbejdskraft kan bruges i Danmark. Godt nok er det indvandrerne selv, der i denne undersøgelse oplyser deres medbragte uddannelsesniveau, og det har ikke været muligt at kontrollere, om den enkeltes selvrapporterede uddannelse præcist svarer til den tilsvarende i Danmark.

Men undersøgelsen peger klart på, at nogle kompetencer går tabt for Danmark, da de medbragte kvalifikationer ikke åbner døren til et job – ej heller i kombination med gode sproglige færdigheder. Vi finder desuden, at indvandrere som har en medbragt uddannelse, uddanner sig langt mere end indvandrere, som kommer til landet helt uden uddannelse. På den måde er ressourcespildet dobbelt, fordi uddannelsesressourcerne med fordel kunne være brugt på dem, som slet ingen uddannelse har, frem for at ”omskole” dem, som i forvejen har en uddannelse.

Andre løsninger findes

En af vejene til at mindske ressourcespildet må være at få en mere præcis viden om de medbragte kvalifikationer, indvandrerne har. Der findes i dag en række muligheder for at få vurderet en udlændings kompetencer, fx gennem Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Den manglende udnyttelse af indvandrernes kvalifikationer tyder på, at der er behov for en mere effektiv indsats. Der er behov for mere viden om, hvor godt indvandrere kender til disse muligheder, i hvor høj grad de bliver informeret herom fx gennem jobcentrene, hvem der anvender dem og hvor meget de reelt betyder i den videre jobsøgningsproces.

_______________________________________________________________  

FAKTA om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse fra 2006 blandt 761 18-45-årige indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Iran, der er kommet hertil som voksne flygtninge eller familiesammenførte før 2000. De adspurgte har selvrapporteret deres medbragte uddannelsesniveau og erhvervserfaring.  

Tallene viser bl.a. at:

  • mindre end halvdelen af indvandrere helt uden medbragt uddannelse har et job
  • knapt to tredjedele af indvandrere med en medbragt uddannelse har et job
  • ni ud af ti indvandrere med en dansk videregående uddannelse har et job
  • gode danskkundskaber øger beskæftigelseschancen med 36%, men effekten er lige stor for alle, uanset medbragt uddannelsesniveau.

_______________________________________________________________  

AKF skal kortlægge uddannelse blandt AKF skal kortlægge uddannelse blandt -indvandrere i Københavns kommune

En iransk ingeniør arbejder som buschauffør, og en pakistansk antropolog er ansat som pædagogmedhjælper. Hvorfor er de endt dér? Og hvordan kommer de videre? I øjeblikket er AKF i gang med at kortlægge, hvor mange københavnske indvandrere, der er overuddannede til deres job. Projektet skal også afdække, hvad der kendetegner de veluddannede indvandrere, som faktisk har succes med at få et godt match mellem uddannelse og job.

Forskerne vil bl.a. undersøge, hvilken rolle indvandrernes danskkundskaber spiller, deres opholdsgrundlag og om de kender til de statslige og kommunale tilbud, som kan tænkes at være en hjælp i jobsøgningsprocessen. Det gælder fx vurdering af udenlandske eksamenspapirer eller rådgivning hos jobcentrene. Projektet er færdigt til sommer.

_______________________________________________________________ 

Se indholdsfortegnelsen for AKF Nyt nr. 1, 2012



  • Print
  • Videresend