Kommunerne skal spare endnu mere – men på den kloge måde

Ældrepleje, daginstitutioner, skoler, socialcentre og jobcentre. Alle serviceområderne holder for i kommunerne i disse år. Efter store overskridelser i de kommunale budgetter frem til 2009 har kommunerne nu for alvor sat nedskæringer på dagsordenen.

De seneste opgørelser over det offentlige forbrug viser, at kommunerne i 2011 samlet set har brugt cirka 5 milliarder kroner mindre på service, end de selv havde budgetteret med. For første gang i mange år har kommunerne således ”underskredet” i stedet for overskredet deres budgetter i 2011. Samtidig bidrager kommunerne på anlægssiden til at stimulere den økonomiske vækst, idet anlægsudgifterne til byggeri af fx skoler, daginstitutioner og rådhuse er blevet større end planlagt i budgetterne.

Flere besparelser i 2012

I budgetterne for 2012 planlægger kommunerne at fortsætte den sparsommelige linje. Budgetterne kalkulerer med, at de kommunale serviceudgifter i 2012 reduceres med 6 milliarder kroner i forhold til udgiftsniveauet i år 2009. Det vil sige besparelser på 20 millioner kroner om året i gennemsnit pr. kommune. Rundt regnet svarer disse budgetreduktioner til 275 børnehavepladser, 45 lærerstillinger eller 45.000 hjemmehjælpstimer. I hver kommune. I hvert af de tre år fra 2010 til 2012.

Et samlet overblik over alle kommunernes 2012-budgetter fra de kommunale ECO Nøgletal viser, at ingen går ram forbi. Budgetbesparelserne findes både i store og små kommuner, og både i land- og bykommuner.

Umiddelbart kan det lyde som om, at kommunerne har spændt livremmen gevaldigt ind, men tallene skal ses i lyset af, at udgifterne nærmest eksploderede i årene efter kommunalreformen: I 2009 brugte kommunerne fx 4-5 milliarder mere, end der var budgetteret med.

Intelligent prioritering

Selv om kommunerne altså har fuldt sving i sparekniven, så er der – set i lyset af den økonomiske krise – næppe tvivl om, at de kommunale budgetter står over for endnu flere besparelser i de kommende år. Her er det særlig vigtigt, at kommunalpolitikerne udtænker besparelserne på den kloge måde. Og her kan forskningen faktisk være med til at pege på, hvilke indsatser der virker bedst – og dermed også pege på, hvor og hvordan man bedst kan effektivisere, så det går mindst muligt ud over kvaliteten i de offentlige ydelser til borgerne.

Benchmarking og gode eksempler

AKF har lavet en række benchmarkinganalyser, der afslører, at der er meget stor forskel på, hvor stor succes kommunerne har med forskellige indsatser – også når man har taget højde for forskelle i kommunernes rammebetingelser, som fx befolkningsgrundlag, lokalt erhvervsliv etc. På integrationsområdet har en AKF-rapport fx vist, at de hurtigste kommuner får nytilkomne flygtninge og indvandrere 16 måneder hurtigere i arbejde end de langsomste kommuner. Og det er ikke nødvendigvis dem, der bruger flest ressourcer, der har de bedste resultater. Det handler i høj grad også om, hvordan opgaverne styres og organiseres.

Det samme gælder på beskæftigelsesområdet. En AKF-undersøgelse har vist, at der er stor forskel på, hvor ofte kommunerne sender borgere i fleksjob eller på førtidspension. Beregningerne viser, at hvis alle kommuner gjorde som de ti kommuner, der mest sjældent sender borgere på førtidspension, så kunne man mindske antallet af nye førtidspensionister med hele 43 %.

Igen er dét ikke nødvendigvis noget, der behøver at koste ekstra. Nogle gange kræver det snarere en bevidst og skarp prioritering – og en efterfølgende stram styring.

Se indholdsfortegnelsen for AKF Nyt nr. 1, 2012