Leder: Friere rammer for kommunal udvikling

Wier, Mette
AKF Nyt-artikel, april 2012
AKF Nyt, 2012 (1):4-5

Kommunerne skal de kommende år levere bedre resultater. Det vil sige højere kvalitet og større præcision i forhold til såvel effekter som målgrupper. På skoleområdet skal fagligheden udvikles, så de svageste elever opnår kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I jobcentrene skal både de unge nyuddannede og de kriseramte nyligt ledige hurtigt videre i job. Og på sundhedsområdet skal kronikerne indsluses i forløb, der ruster dem til at leve bedst muligt med deres sygdom.

Opgaven er historisk stor, og den skal løses uden nye penge. Kommunerne har brug for friere rammer til at prøve nye veje, og frikommuneforsøget er en god chance for at gøre netop dette. Forsøget giver mulighed for at lempe på central regulering, der er en barriere for at lave om på tingene. Men forsøget er også en generel invitation til at tænke innovativt på områder, hvor der i realiteten ikke er nogen regler, der hindrer, at man går nye veje.

Det er imidlertid vigtigt, at frikommuneforsøget bliver grundigt evalueret, så vi kan se, hvad der kom ud af anstrengelserne. Og det er helt centralt, at denne evaluering sker på evidensbaseret grundlag, så andre kommuner rent faktisk kan lære noget af erfaringerne. Er evalueringen ikke foretaget på en måde, så resultaterne kan generaliseres, er de svære at bruge til noget fremadrettet for andre. Alt for mange ressourcer bruges på evalueringer, der kun vedrører en snæver målgruppe.

Kommunerne har ikke grundlag for at anvende pengene bedst muligt, når de ikke ved, hvilke indsatser der giver mest value for money. Der er helt generelt en udpræget mangel på evidensbaseret viden om indsatserne i den kommunale verden. Det gælder på skoleområdet, på det specialiserede sociale område og i forebyggelsesindsatserne. På beskæftigelsesområdet er man længere fremme, blandt andet på grund af enestående registerdata, omfattende procesregulering og dokumentationskrav, der giver mulighed for at følge borgernes forløb temmelig detaljeret. Når reglerne lempes i frikommuneforsøgene er det vigtigt, at de nye indsatser dokumenteres lige så godt, så de kan effektevalueres efterfølgende. Ellers kan man ikke svare på det grundlæggende spørgsmål: Hvad var det, der virkede?

Tiden er inde til at være meget mere opmærksom på at opbygge og anvende evidensbaseret viden. Det er ikke holdbart at sætte ting i gang, der ikke samles op på. Udviklings- og forsøgsindsatser bør systematisk følges op med kvalificerede effektmålinger, der kan danne grundlag for solide politiske prioriteringer. Et sådant skifte kan på få år tilvejebringe det grundlag, der skal til for at kommunerne kan løse de store opgaver, de står overfor. Hvis vi vil, kan vi komme meget længere for pengene, end vi gør i dag.

I 2012 skal AKF fusioneres med to andre vidensinstitutioner (DSI og KREVI) til et nyt stort og stærkt analyse- og forskningsinstitut. Evidensbaseret viden til kommuner og regioner bliver et omdrejningspunkt i det nye institut, og vi glæder os til at spille en central rolle, når det handler om at udvikle offentlige indsatser.

Se indholdsfortegnelsen for AKF Nyt nr. 1, 2012