Boligejerskab blandt yngre danskere
Ændringer over tid og indkomstens betydning

Andelen af boligejere blandt yngre danskere er faldet i løbet af perioden 1985-1995, hvorimod ændringerne har været mere beskedne siden da. Vi anvender diskrete varighedsmodeller til at undersøge, hvordan betydningen af indkomst for potentielle første boligkøb har ændret sig med tiden. Vores resultater viser, at når vi tager højde for ændringer i socioøkonomiske karakteristika, så er boligejerskab blevet mindre tilgængeligt for personer, som tilhører den laveste indkomstkvartil. Ændringer over fødselskohorterne er imidlertid ikke særligt store, hvilket indikerer, at de forklarende variable, vi har taget med i modellen, fanger de underliggende årsager til, at andelen af boligejere blandt lavindkomstgruppen er faldet. For personer i den øverste indkomstkvartil viser vores resultater, at boligejerskab er blevet mere udbredt i de yngre fødselskohorter, selv efter vi har taget højde for ændringer i socioøkonomiske faktorer. Med andre ord synes de rigeste både at have mulighed for og være villige til at gøre deres indtog på ejerboligmarkedet både i høj- og lavkonjunktur. Omvendt viser vores prædiktioner, at personer med de laveste indkomster har stor risiko for arbejdsløshed og er derfor mindre tilbøjelige til at købe ejerbolig i perioder med lavkonjunktur på trods af faldende priser.