Slip innovationen løs!

En udviklingsafdeling i en privat virksomhed og en ældrechef i en kommune finder sammen om at udvikle en ny intelligent trøje, som kan forebygge nedslidning blandt kommunens plejepersonale. De finder ud af, at de kan lave udviklingsopgaven i fællesskab som et offentligt-privat innovationspartnerskab (OPI).

Men selv om den nye trøje umiddelbart har et stort potentiale, kan en række barrierer spænde ben for projektet undervejs. Komplicerede udbudsregler, finansiering og manglende erfaringer kan gøre det vanskeligt at lykkes med den slags innovative projekter.

Fordele for begge parter

En ny AKF-analyse har kigget på erfaringerne med innovationspartnerskaber i de fem nordiske lande og giver seks anbefalinger til, hvordan kommuner og regioner i fremtiden kan søsætte flere vellykkede OPI-projekter. Analysen viser, at OPI-samarbejder har lovende perspektiver. Ved at indgå i partnerskaber med private virksomheder kan den offentlige sektor lære af de gode ideer og omsætte dem til bedre eller billigere velfærdsløsninger – til glæde for borgerne.

Det offentlige kan på den måde effektivisere, spare tid og levere bedre kvalitet. Samtidig får de private virksomheder mulighed for at udvikle og afsætte nye produkter. Det kan øge de private virksomheders indtjening, øge beskæftigelsen og skabe eksportmuligheder. Teoretisk er der altså tale om en win-win-situation for alle parter.

Men analysen viser også, at der er en række barrierer for de innovative partnerskaber. Især udbudsregler, problemer med finansiering og manglende risikovillighed hos både offentlige og private aktører kan hæmme innovationen. Den offentlige styring er kort sagt ikke gearet til at styre de uforudsigelige innovationsprojekter.

Indviklede udbudsregler

En af de helt store udfordringer, når offentlige organisationer indgår i innovationspartnerskaber, er de komplekse og stramme udbudsregler. Formålet med udbudsreglerne er at skabe lige konkurrencevilkår for private virksomheder og sikre, at den offentlige sektor styrer sine udgifter ansvarligt ved at købe ydelser til den bedste pris og kvalitet.

Det er begge fornuftige og gode formål. Men udbudsreglerne passer dårligt til de innovative projekter, hvor man sjældent på forhånd kan definere helt præcist, hvilken ydelse eller hvilket produkt, man har brug for.

Regeringen har for nylig justeret udbudsreglerne, så en offentlig organisation må have mere dialog med de private partnere, før de skal sende en opgave i udbud. Det betyder, at det faktisk er muligt for det offentlige at invitere private partnere til en snak om projektet og derved udvikle ideerne i fællesskab, før det sendes i udbud.

Men området ville blive styrket, hvis man lavede endnu mere fleksible rammer. Fx kunne man oprette en statslig enhed med kompetence til at afgive bindende svar i udbudssager på samme måde, som Skatterådet kan gøre det på skatteområdet.

Finansieringen er svær

En anden udfordring er, hvordan det offentlige kan gennemføre en ansvarlig økonomistyring af den her type udviklingsprojekter uden at kvæle innovationen. OPI-projekter er per definition risikofyldte, fordi det ikke er sikkert, at projektet bliver vellykket.

Man risikerer derfor at kaste millioner efter et projekt, der kan ende med ikke at blive til noget – og det kræver både risikovillighed og en anden form for budgettering, end man er vant til i den offentlige sektor.

Et bud på en løsning er, at man i den offentlige sektor indfører specifikke udviklings- og innovationsbudgetter, hvor der gælder andre og løsere regler for økonomistyring og resultatopfølgning end for almindelige driftsbudgetter. Innovationsbudgetterne kan være to-, tre- eller fireårige. Det centrale er, at der indbygges en høj grad af risikovillighed i de særlige innovationsbudgetter, så et mislykket innovationsprojekt ikke er lig med en fyreseddel for de ansvarlige offentlige medarbejdere.

Overblik over støttemuligheder

Staten har nedsat en række offentlige puljer og fonde, fx ABT-fonden og Fornyelsesfonden, som støtter offentlig-private samarbejdsprojekter om udvikling af nye velfærdsløsninger. AKF’s analyse viser imidlertid, at det kan være svært for det enkelte OPI-projekt at finde frem til den rigtige pulje.

Mange aktører peger også på, at ansøgningsprocessen er tidskrævende og kompliceret. En løsning kunne derfor være at skabe en samlet indgang til de offentlige puljer, som støtter offentlig-private innovationspartnerskaber. Den fælles indgang kunne både bidrage til at sænke omkostningerne ved opstart af et OPI-projekt og være en kvalificeret sparringspartner for offentlige og private aktører, som henvender sig med en god ide.

Én indgang til viden

Vanskelighederne ved at føre innovationspartnerskaber ud i livet kan også afhjælpes ved, at man opretter en OPI-kompetenceenhed, som samler de nødvendige kompetencer og erfaringer fra både den offentlige og private sektor. Sådan en OPI-enhed skal forankres både på statsligt, regionalt og kommunalt niveau, fordi OPI-projekter styres af statslige regler, men ofte udvikles og igangsættes lokalt og decentralt.

Sådan en enhed ville også kunne udvikle et uddannelsesprogram for ansatte i kommuner og regioner, som til daglig arbejder med innovationsprojekter. På den måde kan man støtte de offentlige og private partnere i innovative projekter, som kan forbedre velfærden og skabe attraktive rammer for de private virksomheder.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad er OPI?

• Et OPI-projekt er en gensidigt forpligtende samarbejdsaftale mellem offentlige og private organisationer, hvor målet er at forny og udvikle offentlige velfærdsløsninger
• Hvis OPI-projekter er vellykkede, kan det spare penge og/eller øge kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser
• Samtidig kan OPI skabe nye forretnings- og vækstmuligheder for de private virksomheder
  Parterne i et OPI-projekt deler løbende deres viden med hinanden, og både medarbejdere og brugere kan inddrages gennem brugerdrevet innovation
  OPI kan både resultere i produktinnovation (fx en ny teknologisk løsning) eller procesinnovation (fx nye arbejdsgange eller organiseringsformer).

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Forskernes 6 anbefalinger

AKF og COWI har for Erhvervs- og Byggestyrelsen og Nordisk Ministerråd analyseret erfaringerne med OPI i de 5 nordiske lande. Rapporten indeholder seks anbefalinger til, hvad der er behov for, for at OPI-samarbejder kan udbredes mere:

1. En klar og entydig juridisk ramme for OPI-projekter.
2. Oprettelse af en specialiseret OPI-enhed med deltagelse af stat, kommuner og regioner.
3. En national kompetenceenhed for udbud, som kan afgive bindende tilsagn i udbudssager.
4. Et uddannelses- og træningsprogram for regionale og kommunale offentligt ansatte, der arbejder med OPS og OPI
5. En samlet indgang til de offentlige puljer, som støtter OPI-initiativer og -projekter.
6. En samlet portal om OPI med information om lovgivning, manualer og erfaringer fra tidligere projekter.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------