Regioner og kommuners samarbejde om ældre, medicinske patienter
Vrangbæk, Karsten
Rapport, juli 2011
FOKUS, København
Sideantal: 58
ISBN/ISSN elektronisk version: 978-87-90837-52-5
Denne publikation præsenterer et sammendrag af resultaterne fra en undersøgelse om kvalitet i regioner og kommuners samspil om ældre, medicinske patienter gennemført i 2010.
Et af hovedformålene med strukturreformen var at skabe mere klarhed om arbejdsfordelingen mellem regioner og kommuner. Der skulle skabes en mere entydig indgang til den offentlige sektor for borgerne og bedre kvalitet og sammenhæng i ydelserne. Hvordan er det gået? Og hvilke tiltag kan fremadrettet styrke samarbejdet?
Denne rapport undersøger dette ved at satte fokus på de ældre, medicinske patienter. Mange ældre, medicinske patienter lider af flere behandlingskrævende tilstande. De har ofte et svagt netværk og begrænsede ressourcer til at navigere mellem forskellige behandlingstilbud. Kort sagt udgør de en relativt svag patientgruppe, som er i hyppig berøring med både kommunale og regionale sundhedstilbud, og som i udpræget grad er afhængige af god koordination. Der er derfor god grund til at se på, hvordan dette samspil er organiseret i dag, og om der kan peges på særligt gode initiativer, som sigter på at styrke samspillet omkring denne gruppe.




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: