Social arv, vejledningen og unge uden uddannelse
- er begrebet "mønsterbrud" et anvendeligt redskab?

I denne artikel sættes fokus på, hvilken betydning de unges sociale baggrund og udbytte af skolegangen har for deres motivation for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse - først og fremmest en erhvervsfaglig uddannelse. Og på, hvilken rolle vejledningen i overgangen fra grundskolen til erhvervsuddannelse spiller. Og endelig på betydningen af tilrettelæggelsen af undervisningen og den indsats, der finder sted på erhvervsskolerne. Er mønsterbryderbegrebet velegnet til at indfange de tiltag, der kan fremme de unges motivation for at uddannede sig?

At få mange flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse kan ikke reduceres til et spørgsmål om ”betydende” enkeltpersoner, der skaber mønsterbrud.

Skal vi sikre, at flere unge får en uddannelse efter grundskolen, er det først og fremmest frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser på fx teknisk skole og handelsskole, der skal ses nærmere på. Hver fjerde af de unge, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, ender med ikke at få en uddannelse.