Forside pil Udgivelser pil Samtlige udgivelser pil 2008 pil Socialrådgiveren på ar...

Socialrådgiveren på arbejde
- Portræt af en profession og dens dilemmaer

Fisker, Anders; Matilde Høybye-Mortensen, Bo Jacobsen, Flemming Troels Jensen og Sofie Nørgaard-Nielsen
Bog, maj 2008
Hans Reitzels Forlag

Sideantal: 126
ISBN/ISSN elektronisk version: 978-87-4125-170-7

Denne bog handler om, hvordan det er at være socialrådgiver. Hvordan arbejdets op- og nedture, glæder og belastninger, fiaskoer og succeshistorier, medleven og kollegialitet udgør den farverige helhed, som er professionens vilkår og særkende. Socialrådgiverne må ofte lytte til andres vurderinger af deres arbejde. Det gælder både i forskningsprojekter, blandt politikere og i den offentlige debat. I socialrådgiveren på arbejde får vi et bud på, hvordan det opleves at være socialrådgiver, hvad det vil sige at udføre denne profession, og hvordan det daglige arbejde sætter sig i sindet og præger sin udøver. Bogens omdrejningspunkt er fire dilemmaer, der er helt centrale for socialrådgiverfaget. Der præsenteres forskellige løsningsmodeller og måder at forholde sig til disse dilemmaer på. De fire dilemmaer formuleres i følgende overskrifter: Ven eller myndighed? Individ eller system? Engagement eller afstand? Ekspertindsigt eller myndiggørelse?

Bogen udspringer af et forskningprojekt baseret på teoretisk arbejde samt en kvalitativ interviewundersøgelse blandt tyve socialrådgivere og en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.000 tilfældigt udvalgte socialrådgivere. Forfatterne er forskere tilknyttet Sociologisk Institut, Københavns Universitet samt AKF.



  • Print
  • Videresend