Forside pil Udgivelser pil Samtlige udgivelser pil 2006 pil Fremtidens forvaltning...

Fremtidens forvaltning af naturen og arealanvendelse i det åbne land

Hansen, Tina Svan
Rapport, maj 2006
FOKUS, København

Sideantal: 43
ISBN/ISSN elektronisk version: 87-90837-43-6

Med amternes nedlæggelse pr. 1. januar 2007 sker der store omstruktureringer i forvaltningen af naturen, miljøet og det åbne land. Staten overtager enkelte af amternes moniteringsopgaver og bliver den samlende kraft i forhold til landsplanlægningen. De øvrige opgaver på natur- og miljøområdet samles i kommunerne, herunder også opgaver med direkte kontakt til borgere, lodsejere og virksomheder. Kommunernes arbejds- og ansvarsbyrde bliver samtidig endnu større ved implementeringen af en række nye EU-miljødirektiver, herunder vandrammedirektivet og habitatdirektivet, som medfører, at kommunerne reelt kommer til at stå for forvaltningen af mange nye forskelligartede vandplaner og naturhandleplaner.

Et af de helt store spørgsmål er, om kommunerne er i stand til at forvalte de modsatrettede hensyn til benyttelse og beskyttelse af naturen og det åbne land, eller om de vil prioritere kortsigtede lokaløkonomiske interesser højere end miljøet og naturen, og om de enkelte kommuner har eller får kompetence til at varetage de nye opgaver. Kommunerne står derfor over for en vanskelig eksamen, hvor de enten skal gøre omverdenens skepsis til skamme eller potentielt miste store dele af ansvaret for forvaltningen af naturen og det åbne land i løbet af ganske få år.

Notatet giver en oversigt over de mest markante ændringer i forvaltningen af naturen, miljøet og det åbne land, som følger af strukturreformen, EU’s miljødirektiver og EU’s landbrugs- og landdistriktsstøtteordninger.

 



  • Print
  • Videresend