Danske kommuners anbringelser af børn og unge

Anbringelser af børn og unge repræsenterer et alvorligt socialt problem. Baggrunden for anbringelserne er børn og unge med svære sociale og adfærdsmæssige problemer. De kommunale udgifter til de særlige foranstaltninger for børn og unge er også betydelige og har i de senere år været stærkt stigende. Der kan derfor være grund til at undersøge, hvad der er årsagerne til anbringelser af børn og unge uden for hjemmet, også fordi der stor variation i kommunernes anbringelsespraksis. Selvom de sociale forhold er afgørende, kan de imidlertid ikke alene forklare kommunernes forskellige anbringelsespraksis.

Artiklen undersøger, om også de politiske og administrative forhold i kommunerne har betydning. Konklusionen er, at det har betydning for anbringelseshyppigheden, om kompetencen til at foretage samtykkeanbringelserne er henlagt til forvaltningen, eller om spørgsmålet er et politisk anliggende, specielt i de borgerligt styrede kommuner. Det gælder også, når der er taget højde for kommunernes forskellige sociale vilkår og forskellige størrelse.