Nej tak til madordning – ja tak til varme hænder
Krisen kradser, også på daginstitutionsområdet. Presset på driften er stort, og der foregår en livlig debat både blandt forældre og i det faglige miljø om, hvordan ressourcerne skal prioriteres i landets børnehaver og vuggestuer. Midt i denne debat blev alle forældre i landets dagsinstitutioner i slutningen af 2010 bedt om at tage stilling til, om de ønskede en helt anden type af service, nemlig en madordning, delvist finansieret via brugerbetaling. Det var en service, som de færreste forældre havde efterspurgt, og som viste sig at være et fejlskud i forhold til de fleste forældres primære behov.
Selvom madordningen er valgt til i nogle dagsinstitutioner i København og Gentofte, er det generelle billede, at langt de fleste af landets forældre har valgt madordningen fra. Og det er slet ikke overraskende. Ifølge to nye undersøgelser, som AKF har været involveret i, er forældrenes præferencer nemlig helt klare: Det nære og de varme hænder er vigtigst set i lyset af de mulige nedskæringer, som kan blive en konsekvens af den stramme økonomi i kommunerne.
Nej tak til forringelser
En endnu ikke offentliggjort rapport, som AKF har lavet for FOKUS (FOrum for Kvalitet og Udvikling i offentlig Service) ser nærmere på forældrenes præferencer for service i daginstitutionerne. Undersøgelsen er baseret på svar fra mere end 1.250 forældre i 23 kommuner, der alle er blevet bedt om at prioritere mellem en række forbedringer og en række forringelser. For eksempel skal de prioritere mellem, om de foretrækker, at en planlagt serviceforringelse sker ved at øge antallet af børn per voksen, at åbningstiderne reduceres, eller at uddannelsesmulighederne for de ansatte forværres.
De foreløbige resultater fra undersøgelsen viser et klart billede af, at det er meget vigtigere for forældrene at bibeholde det nuværende serviceniveau, end at bruge penge på en madordning. Figuren på side xx viser, hvordan forældrene prioriterer de forskellige serviceændringer. Tallene viser tydeligt, at en madordning bliver prioriteret lavt, hvis forældrene selv har mulighed for at vælge. Faktisk viser undersøgelsen, at en brugerbetalt madordning reducerer tilfredsheden med servicen i daginstitutionen.
Brug penge på pædagoger
Resultaterne i FOKUS-undersøgelsen understøttes af en præferenceanalyse, som AKF gennemførte i 2010 sammen med COWI. I undersøgelsen angav 1.150 forældre fra 10 kommuner deres præferencer for at forbedre service i deres barns daginstitution. Forældrene kunne bl.a. vælge mellem forbedrede åbningstider, madordning (økologisk eller ikke økologisk), færre børn per voksen og bedre uddannelsesmuligheder for de ansatte som mulige serviceforbedringer i undersøgelsen.
Meget interessant viste undersøgelsen, at de forældre, som ikke havde en madordning i deres barns institution i forvejen, kun havde meget svage eller slet ingen præferencer for at få en brugerbetalt madordning. Til gengæld prioriterede en meget stor del af forældrene højt, at der var færre børn per voksen og bedre uddannelsesmuligheder for pædagogerne. Eller sagt med andre ord: hvis ikke man havde en madordning, men havde muligheden for at betale fx 200 kr. ekstra om måneden, ville man hellere bruge pengene på at få færre børn per voksen og give pædagogerne bedre muligheder for at uddanne sig, frem for at få en madordning.
Forældres præferencer for ænringer i deres børns daginstitutioner
Madordning mulig i forvejen
Det paradoksale ved den landsdækkende afstemning om madordninger er, at forældrene allerede i forvejen havde mulighed for at etablere en madordning, hvis de ønskede det. Enten kunne de have valgt en af de daginstitutioner, som allerede havde en eksisterende madordning. Eller de kunne fx via en forældrefond betale for udbringning af mad til daginstitutionen. Dette ville naturligvis kræve et flertal i den pågældende institution, men muligheden er der. Så i mange tilfælde har en afstemning om en madordning været spild af både forældrenes, daginstitutionernes og kommunernes tid.
Hvad der måske ville havet været mere aktuelt for forældrene, var en afstemning om at øge egenbetalingen for at bevare eller øge antallet af varme hænder i institutionerne. I dag kan der betales ind til forældrefonde, som giver penge til ”løse” ting, som fx legetøj, bleer – eller en madordning. Men forældrene har ikke lov til at betale ekstra til selve driften af daginstitutionen. Det vil sige, man kan ikke oprette en forældrefond, som giver ekstra penge til flere pædagoger, mere efteruddannelse til personalet eller bedre åbningstider. Men undersøgelserne viser altså, at hvis forældrene har mulighed for at betale eksempelvis 200 kr. ekstra om måneden til deres børns institution, så fortrækker de, at pengene bruges på at sikre den hidtidige service i stedet for på en ny madordning, som de ikke har bedt om.
Politisk føling med folks ønsker
Hensigten med madordningen har hele tiden været, at den skulle forbedre servicen i daginstitutionerne og give børnene sundere måltider. Det har jo ikke været meningen at genere forældrene, børnene og kommunerne, som skulle investere i nye køkkener mv. Disse to undersøgelsers resultater illustrerer imidlertid, hvor svært det kan være for politikerne at have føling med, hvilke ønsker deres borgere har til den offentlige service. Selv de bedste hensigter kan vise sig at ramme forkert.
Undersøgelserne illustrerer også, at landspolitikerne skal være påpasselige med at indføre central regulering af et serviceområde, som normalt reguleres på kommunalt niveau, og hvor behov og præferencer kan variere fra institution til institution. Via præferenceanalyser kunne politikerne relativt let og billigt have skaffet sig den nødvendige føling med borgernes behov og ønsker. Derved kunne man spare kommunerne for at gennemføre en masse investeringer i køkkener, der efterfølgende har vist sig at være formålsløse.
FAKTA om madpakkeordningen
- 2008: Regeringen vedtager en obligatorisk frokostordning i alle landets daginstitutioner. Formålet er at fremme gode kostvaner, forebygge fedme og aflaste børnefamiliernes travle hverdag. Ordningen skal finansieres via øget bloktilskud og forældrebetaling og træde i kraft 1. januar 2010.
- 2010: Efter forældreprotester og politisk uenighed blev ordningen gjort frivillig, så forældrebestyrelsen i den enkelte institution kunne fravælge ordningen.
- 2011: En rundspørge viser, at mere end halvdelen af kommunerne kun vil indføre madordningen i højst hver femte daginstitution. Hver tredje kommune får ingen eller stort set ingen daginstitutioner med madordning. I København har flere end fire ud af fem daginstitutioner dog valgt at indføre madordningen.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: