Syv veje til en god arbejdsplads
Et godt psykisk arbejdsmiljø med gode samarbejdsrelationer, et lavt sygefravær, en begrænset personaleudskiftning og få konflikter er ofte en forudsætning for, at de offentligt ansatte synes om deres arbejde. Af en ny undersøgelse fremgår det, at knap 4o% af de adspurgte offentligt ansatte har overvejet et jobskifte inden for de seneste seks måneder. Den høje andel tyder på, at det fortsat kræver en indsats at gøre de offentlige arbejdspladser til et sted, hvor flere har lyst til at blive. Eksempelvis er kun hver anden af de ansatte, som har overvejet et jobskifte, godt tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø. Blandt de ansatte, som ikke har overvejet jobskifte, gælder det ni ud af ti.
Til undersøgelsen har AKF interviewet sygeplejersker, SOSU-ansatte, lærere, pædagoger og HK-ansatte, som er ansat i kommuner og regioner, og som har været på den samme arbejdsplads i en årrække. Deres udtalelser viser, at det i høj grad er et fælles ansvar for ledelsen og medarbejderne sammen at få skabt rammerne for en attraktiv offentlig arbejdsplads. Med afsæt i den samlede undersøgelse giver vi her syv bud på, hvordan man kan skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og har lyst til at blive.
God ledelse
At skabe en attraktiv arbejdsplads med et velfungerende psykisk arbejdsmiljø kræver en fælles indsats fra ledelse og ansatte. Den nærmeste leder er en vigtig aktør i dagligdagen i forhold til at motivere medarbejderne til at være og blive i jobbet. Det sker eksempelvis blandt SOSU-ansatte ved, at lederen anerkender arbejdsindsatsen særligt i spidsbelastningsperioder, mens enkelte blandt de HK-ansatte beretter om stor tilfredshed med nærmeste leders engagement i og faglige sparring omkring løsningen af konkrete arbejdsopgaver
Fokus på konflikthåndtering
Undersøgelsen viser, at ledelsen tillægges en særlig rolle i forhold til at sikre, at konflikter på arbejdspladsen løses konstruktivt. Det gælder både konflikter internt blandt personalet, mellem personale og borgere og mellem personale og eksterne parter såsom forældre eller pårørende. For at lederen kan sikre, at konflikterne bliver løst, kræver det imidlertid, at konfliktfyldte situationer bliver et fælles anliggende og ikke lever i det skjulte blandt de ansatte. Indsatsen kan bestå i, at lederen selv involveres som mægler i konflikten eller henter eksterne konsulenter ind til at hjælpe. Blandt pædagoger arbejdes der eksempelvis aktivt med konkrete handlingsvejledninger til, hvordan de ansatte og ledelsen skal håndtere konfliktfyldte eller voldelige episoder på institutionerne.
Brug APV’en
En ArbejdsPladsVurdering (APV) er alle arbejdspladser ifølge loven forpligtet til at lave med jævne mellemrum. Undersøgelsen rummer eksempler på, at APV’en blandt en gruppe sygeplejersker har givet anledning til at tage fat på problemer med mobning og dårlig kommunikation. Her blev eksterne konsulenter hentet ind for at hjælpe med konkrete løsninger.
God organisering = tid til kerneopgaverne
En central udfordring på de offentlige arbejdspladser er et stigende tempo og en øget opgavemængde, som skal forenes med god kvalitet i opgaveløsningen. Kun 45% af de ansatte, som har overvejet et jobskifte, oplever, at de har god mulighed for at nå deres arbejdsopgaver til tiden. Undersøgelsen viser, at udfordringen blandt andet kan håndteres gennem fokus på arbejdsgange og god organisering af arbejdet. Blandt sygeplejersker er der eksempler på, at travlhed kan afhjælpes ved, at personalet skiftes til at varetage forskellige funktioner på afdelingen. Derved kan de nemmere afløse og hjælpe hinanden i løbet af dagen. På arbejdspladser med fokus på arbejdsorganisering beretter de interviewede SOSU-ansatte, sygeplejersker, pædagoger og lærere om en stor motivation og tilfredshed ved arbejdet. Årsagen er, at de har tid til det, de selv definerer som kerneopgaverne.
Psykisk arbejdsmiljø og trivsel – en fælles udfordring
Et godt psykisk arbejdsmiljø er som sagt en forudsætning for mange ansattes motivation til at blive på deres arbejdsplads. I undersøgelsen er der blandt lærere eksempler på, at de ansatte fungerer som trivselspersoner for hinanden. Det indebærer, at man hver især har et socialt ansvar for en udvalgt kollega. Hvis kollegaen viser tegn på mistrivsel eller stress, kan trivselspersonen henvende sig og tage en snak.
Blandt pædagoger er der desuden eksempler på, at en tildeling blandt personalet af primært ansvar for udvalgte børn i institutionen mindsker den personlige stress, som kan være forbundet med at skulle rundt om alle børn.
Gode fysiske rammer
Gode fysiske rammer handler overordnet om, at hjælpemidler og indretning af arbejdspladsen fungerer som en aflastning og hjælp for kroppen, så arbejdet ikke resulterer i overbelastningsskader, koncentrationsbesvær og sygemeldinger. Kun hver anden, som har overvejet nyt job, vurderer, at det fysiske arbejdsmiljø er godt. Især SOSU-ansatte og pædagoger lægger vægt på god adgang til hjælpemidler i arbejdet. Blandt HK-ansatte og lærere kan gode fysiske rammer handle om, at der findes løsningsmodeller, som reducerer støjgener i storkontormiljøer og klasseværelser. Det kan fx være, at der på arbejdspladsen tilbydes læserum, hvor man som ansat kan gå hen, hvis arbejdet kræver ro.
Blandt pædagoger handler de fysiske rammer om, at der eksempelvis er trapper op til puslebordet, så børnene selv kan hjælpe til, og at spiseborde og stole er i ’voksenstørrelse’.
Undersøgelsen viser, at udfordringer omkring de fysiske rammer på arbejdspladserne kan imødekommes ved, at der indkaldes arbejdsmiljøkonsulenter, ergoterapeuter eller lignende til at vejlede om hjælpemidler, indretning og arbejdsstillinger.
Faglige udfordringer og efter- og videreuddannelse
De offentligt ansatte fremhæver efter- og videreuddannelse som et centralt element på den attraktive arbejdsplads. Efter- og videreuddannelsesmuligheder er lig med nye faglige udfordringer og variation i arbejdet og betyder, at man som ansat eksempelvis får muligheder for at udvide sine ansvarsområder på arbejdspladsen.
Et fælles ansvar for fremtiden
De ansatte, der har tænkt på at skifte job, er bl.a. kritiske over for deres nuværende arbejdsplads, når det drejer sig om det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, tiden til at nå opgaverne og kvaliteten i arbejdet. Hvis det fremover skal være muligt at fastholde og tiltrække nye medarbejdere til den offentlige sektor og opretholde niveauet for velfærden, er det således nødvendigt med et helhedsorienteret fokus på personaleforhold på de offentlige arbejdspladser. Det fordrer en fælles indsats fra ledelse og medarbejdere – en indsats, som er baseret på den eksisterende viden om, hvor der konkret kan sættes ind for at gøre de offentlige arbejdspladser til attraktive arbejdspladser.
Om undersøgelsen
Interviewundersøgelsen er foretaget blandt sygeplejersker, SOSU-ansatte, lærere, pædagoger og HK-ansatte. Der er foretaget 23 dydegående interview på 12 forskellige regionale og kommunale arbejdspladser. Undersøgelsen er en del af den personalepolitiskes analyse, som også er omtalt på side 12-15.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: