Flere børn gør pædagoger mere syge

Af Mette Gørtz
Pædagogerne er oftere syge, skifter hyppigere job og går tidligere på pension, når der er flere børn i børnehaven eller vuggestuen

Sygefravær og problemer med at rekruttere og fastholde medarbejdere i de kommunale omsorgsfag har i de senere år fået meget opmærksomhed i den offentlige debat. Sygefraværet er vokset i kommunerne, og samtidig har man haft svært ved at skaffe medarbejdere til hele omsorgsområdet.

En af forklaringerne er, at arbejdspresset er vokset gennem de senere år. Det gælder bl.a. for daginstitutionerne, hvor højere børnetal i institutionerne har betydet, at den enkelte pædagog har fået flere børn at tage sig af. Hvad de højere børnenormeringer har betydet for de ansattes sygefravær, jobskifte og tilbagetrækning, har AKF afdækket i en ny undersøgelse.

Flere bliver syge

Undersøgelsen viser, at højere børnenormeringer fører til et højere sygefravær blandt pædagoger og pædagogmedhjælpere. I vuggestuerne betyder flere børn pr. ansat, at det samlede sygefravær stiger. Det gælder både for de ansattes kortere sygefraværsperioder og for deres langtidssygemeldinger. Hvis normeringen stiger med et halvt barn pr. fuldtidsansat, vokser det samlede sygefravær med ca. 9 timer pr. medarbejder om året. Det svarer til ca. 20% af det gennemsnitlige samlede sygefravær for ansatte i vuggestuerne.

For ansatte i børnehaver stiger risikoen for at blive langtidssygemeldt med omkring 2 procentpoint, hvis børnenormeringen vokser med 10%. Det betyder, at hvis en kommune hæver antallet af børn i børnehaven fra 5 til 5,5 børn pr. medarbejder, stiger sandsynligheden for, at de ansatte bliver langtidssygemeldt, fra 10 til 12%.

Flere skifter job

Generelt er der en forholdsvis høj personaleudskiftning i børnehaver og vuggestuer. En del pædagoger og medhjælpere vælger at skifte job til andre institutioner, andre kommuner eller helt at forlade sektoren. Men undersøgelsen her peger på, at ansatte i kommuner med højere børnenormeringer oftere vælger at skifte job til en anden kommune eller helt at forlade sektoren.

Hvor meget man får i løn, spiller tilsyneladende også en stor rolle for lysten til at skifte job. Hvis man får en relativ høj løn, bliver man oftere i sit job. Samtidig frister højere lønninger i job i andre sektorer også flere til helt at forlade daginstitutionsområdet.

Flere går på efterløn

Blandt de ældre pædagoger er muligheden for at gå på efterløn mere attraktiv, når man oplever et stigende arbejdspres. Undersøgelsen viser, at flere børn på stuerne øger sandsynligheden for, at pædagoger over 60 år vælger at gå på efterløn. Effekten er dog forholdsvis lille: En reduktion i normeringen på xx kan således forsinke overgang til efterløn med yy måneder.  Og beslutningen om at gå på efterløn hænger ikke kun sammen med arbejdsforholdene. For gifte pædagoger er der en klar tendens til, at beslutningen om at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet koordineres med ægtefællen. Endvidere betyder økonomien en del for, om man vælger at gå på efterløn. Jo mindre indtægtsnedgangen ved pension er, jo større er tendensen til at vælge tidlig tilbagetrækning.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på data fra Danmarks Statistik for perioden 1996-2006. For sygefraværet har vi set på perioden efter 2002. Undersøgelsen omfatter pædagoger og pædagogmedhjælpere i vuggestuer og børnehaver, mens der ikke er analyseret på dagplejere og aldersintegrerede institutioner. Undersøgelsen afdækker kun sammenhængen mellem højere normeringer, sygefravær, jobskifte og tilbagetrækning. Faktorer som kvalitet i ledelsen, faglige udfordringer, efteruddannelse, psykisk arbejdsmiljø, sygefraværspolitik og de fysiske rammer for institutionen tager undersøgelsen ikke højde for.

FAKTA om sygefravær

• Kvinder har typisk flere sygefraværsdage end mænd, bl.a. fordi de oftere bliver hjemme for at passe syge børn, har sygeperioder i forbindelse med graviditet o. l.
• Kommunale arbejdspladser har generelt højere sygefravær end det øvrige arbejdsmarked. En del af forklaringen er, at mange kommunale områder er kvindefag.
• Hvis man sammenligner sygefraværet for kvinder i fx daginstitutionerne med kvinder på det øvrige arbejdsmarked, er forskellen ikke så markant. Men sygefraværet i kommunerne er dog lidt højere.
• På daginstitutionsområdet har man oplevet en vedvarende vækst i langtidssygefraværet i perioden 2000-2006. Den samme tendens har været på det øvrige arbejdsmarked.
• Denne undersøgelse dokumenterer en vis sammenhæng mellem højere børnenormeringer og højere sygefravær blandt de ansatte i daginstitutionerne.

Udgivelser