Højere SU påvirker unges studievalg

Af Karl Fritjof Krassel
SU’en motiverer unge til at tage en uddannelse. Men ændringer i SU-systemet har andre effekter end dem, der er tilsigtet. En analyse tyder på, at når SU’en er høj, får flere unge mod på at vælge lange uddannelser – delvist på bekostning af de mellemlange

Flere studerende søger ind på uddannelser som fx engelsk, historie og biologi, når SU’en stiger. Når de unge er sikret en høj SU under studierne, er de mere tilbøjelige til at give sig i kast med lange humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser. Det er en af hovedkonklusionerne i et speciale, hvor SU-størrelse og unges studievalg sammenlignes før og efter en SU-reform.

Analysen viser, at hvis SU’en stiger med 10.000 kroner om året, stiger andelen, der vælger humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser med et par procentpoint. Det sker primært på bekostning af de samfundsvidenskabelige uddannelser. Ligeledes vælger flere at læse en lang videregående uddannelse på bekostning af de mellemlange videregående uddannelser, hvis SU’en stiger. Andelen af unge, der vælger mellemlange uddannelser reduceres med et par procentpoint, viser analysen.

Uddannelse – interesse eller investering?

En uddannelse kan betragtes som en investering, hvor den studerende investerer en masse tid og kræfter mod en forventning om senere at kunne få et attraktivt og velbetalt job.  En uddannelsesinvestering kan dog ikke helt sammenlignes med almindelige investeringer. For penge er ikke den eneste motivation, når den studerende knokler med studierne. Uddannelsen kan i sig selv være interessant og give en vis status. Der er med andre ord flere faktorer, som påvirker unges uddannelsesvalg.

SU’en påvirker studievalg

SU’ens størrelse spiller ifølge denne analyse en vis rolle, når de unge vælger uddannelse. Forklaringen er formentlig, at højere SU giver de unge mulighed for at skele mindre til fremtidige lønninger, når de træffer deres uddannelsesvalg. Den forhøjede SU mindsker behovet for studielån under uddannelsen, så den efterfølgende studiegæld, som skal tilbagebetales, er mindre. Denne frihed betyder tilsyneladende, at de unge får mod på at kaste sig over længere uddannelser, som ikke nødvendigvis giver så høj løn. Dette gælder fx tilstrømningen til de humanistiske uddannelser, hvor lønnen typisk er lavere end ved andre uddannelser af samme længde.

Utilsigtede konsekvenser

Selv om effekterne af øget SU på valg af studieretning er relativt små, viser analysen altså, at SU’en har effekter, som rækker ud over dem, der er tilsigtede. Højere SU kan ifølge denne analyse betyde en utilsigtet ændring i sammensætningen af arbejdsstyrken.

Mange af velfærdsstatens kerneydelser leveres af personer med mellemlange videregående uddannelse, såsom skolelærere, sygeplejersker og pædagoger. Hvis højere SU får flere unge til at fravælge disse mellemlange uddannelser, kan personer med kompetencer inden for disse områder blive en mangelvare.

Om undersøgelsen

Analysen er lavet på basis af data fra 22.204 unge, som påbegyndte en videregående uddannelse senest et år efter studentereksamen omkring SU-reformen i 1987/88. Reformen indebar blandt andet, at SU’en blev gjort uafhængig af forældreindkomst tidligere, hvilket betød betragtelige stigninger i SU’en for unge med velstillede forældre. Denne forskel før og efter reformen blev udnyttet i analysen til at identificere effekten af øget SU.

Udgivelser