Nydanskere føler sig godt integreret

Af Eigil Boll Hansen
8 ud af 10 nydanskere føler sig velintegrerede og godt rustede til det danske arbejdsmarked. Men der er behov for en særlig indsats over for især ældre nydanskere og nydanskere, som taler dårligt dansk.

Efter fire-fem år med opholdstilladelse i Danmark oplever langt de fleste nydanskere, at de er blevet godt integreret i det danske samfund. De er blevet bedre til det danske sprog, de er kommet i gang med arbejde eller uddannelse, de har fået danske venner, og de forstår det danske samfund bedre. Ældre nydanskere og nydanskere med dårlige danskkundskaber er dog langt mindre integreret og har behov for en særlig indsats. Det fremgår af en undersøgelse, som AKF har udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Undersøgelsen er foretaget blandt 561 flygtninge og familiesammenførte, der har fået opholdstilladelse i 2004, og som har været omfattet af integrationsloven. Nydanskerne er blevet spurgt, hvordan de selv oplever deres integration efter 4-5 år i Danmark. Mere end 90% af dem vurderer, at de klarer sig bedre nu end for fire år siden, hvor de lige havde fået deres opholdstilladelse. Og tre ud af fire har et arbejde eller er i gang med en uddannelse.

Et samlet mål for integration

AKF har i denne undersøgelse konstrueret et samlet mål for integrationen, som rummer fire indikatorer:

• Arbejde og uddannelse

• Kontakt med danske venner og bekendte
• Interesse for danske nyheder
• Interesse for dansk politik.

De fire indikatorer viser, at en stor del af nydanskerne er godt integrerede. Lidt mere end 1/3 af nydanskerne scorer højt på alle fire indikatorer, og 2/3 scorer højt på tre af indikatorerne. Det er kun 5%, som scorer lavt på alle fire indikatorer (se figur).

Dansk sprog, aviser og venner

Alle nydanskerne i undersøgelsen har været igennem det treårige obligatoriske introduktionsprogram for nytilkomne udlændinge. Her får nydanskerne danskundervisning samt tilbud om vejledning, virksomhedspraktik eller job med løntilskud. En stor del af nydanskerne i AKF’s analyse udtrykker tilfredshed med introduktionsprogrammet.

Generelt føler de, at de er blevet gode til at tale dansk. 57% vurderer selv, at de er så gode til dansk, at de i høj grad eller i meget høj grad kan klare sig på en dansk arbejdsplads. 40% mener, at de er så gode til dansk, at de i høj grad kan klare sig på en dansk uddannelse. Og 42% oplever sjældent eller aldrig problemer med at tale dansk i dagligdagen.

Ifølge undersøgelsen har nydanskerne også god kontakt til det danske samfund i fritiden. Hele 93% af nydanskernes børn, der går i daginstitution eller skole, har danske venner. Cirka 2/3 af nydanskerne følger med i danske nyheder, interesserer sig for dansk politik og har ugentlig kontakt med danske venner og bekendte.

Integrationen bedre end tidligere

Nydanskerne i denne undersøgelse er generelt mere tilfredse med deres integration end for to år siden, hvor der blev lavet en lignende analyse. Nydanskerne oplever selv, at de har bedre danskkundskaber og en større andel af dem er i gang med arbejde eller uddannelse. Der er dog det forbehold, at der med hensyn til arbejde ikke er spurgt på helt samme måde i de to analyser, og at nydanskerne i denne undersøgelse har haft opholdstilladelse i en længere periode end nydanskerne i den tidligere undersøgelse.

Lille gruppe halter bagefter

Undersøgelsen afslører dog væsentlige forskelle i nydanskernes integrationsniveau. Der er to faktorer, som især spiller en rolle for integrationen: Alder og danskkundskaber. Yngre nydanskere er generelt bedre integrerede end ældre. Og nydanskere, som har gået på Danskuddannelse 3, er bedre integrerede end nydanskere, som har gået på Danskuddannelse 1 eller 2. Nydanskere indplaceres på danskuddannelse efter forudgående forudsætninger, fx uddannelse fra hjemlandet.

Målrettet integrationsindsats

Undersøgelsens resultater viser, at der er behov for at differentiere integrationsindsatsen, så der ydes en særlig intensiv indsats over for de nydanskere, der er ældre eller har dårlige forudsætninger for at blive integreret. Det drejer sig fx om lavtuddannede, som ikke har så gode forudsætninger for at lære dansk. Desuden har flygtninge og familiesammenførte til flygtninge behov for ekstra støtte, da de typisk ikke har adgang til et netværk blandt danskere på samme måde som familiesammenførte til danskere.

Udgivelser