Gode erhvervsskoler holder fast i eleverne
Knap hver fjerde af de unge, der begynder på en erhvervsuddannelse på fx teknisk skole eller handelsskole, bliver aldrig færdig med uddannelsen. Enten mister de interessen på skolebænken, eller også falder de fra, fordi de ikke kan skaffe sig en praktikplads.
En netop offentliggjort undersøgelse fra AKF viser, at en række erhvervsskoler har succes med at mindske frafaldet blandt deres elever og gøre flere unge motiverede for at gennemføre en uddannelse. De succesfulde skoler sætter ind med flere tiltag på samme tid, og på ledelsesplan har de en klar prioritering af indsatsen. Desuden har skolerne et tæt samarbejde med det omgivende samfund, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning, kommunens forvaltninger, andre uddannelsesinstitutioner og virksomhederne er helt centrale aktører.
Færre praktikpladser til flere ansøgere
Regeringen har med ”Praktikpladspakken” fra september måned besluttet at afsætte en milliard kroner til praktikpladser til unge, som går i gang med en erhvervsuddannelse. Det er et skridt i den rigtige retning. Den økonomiske krise har nemlig betydet, at virksomhederne opretter færre praktikpladser. Antallet af praktikpladsaftaler er på et år faldet med 27 %, og samtidig er flere unge på jagt efter en praktikplads end tidligere. I juni 2009 var der mere end 6.400 praktikpladssøgende, næsten en halv gang flere end i juni 2008. Men selv under højkonjunkturen kunne mange unge ikke gennemføre deres uddannelse, fordi de manglede en praktikplads.
Unge uden uddannelse tabes
Unge uden uddannelse har stor risiko for at blive marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet og samfundslivet som helhed. Figuren viser med al ønskelig tydelighed, hvor problematisk det er ikke at få gennemført en uddannelse - selv under den højkonjunktur vi har lagt bag os. 30% flere med grundskolen som eneste uddannelse er uden for arbejdsstyrken eller arbejdsløse sammenlignet med dem, der har en ungdomsuddannelse.
Hvis 30% af de unge, der ikke uddanner sig efter folkeskolen, står uden for arbejdsstyrken i størstedelen af deres arbejdsliv, kan det omregnes til, at det danske samfund mister omkring 150.000 arbejdsår for hver ungdomsårgang. Ud over at være et problem for den enkelte, er de mange unge uden uddannelse også et problem for samfundet: Den fremtidige mangel på arbejdskraft forstærkes, og de offentlige budgetter belastes. Samlet betyder det en svækkelse af den danske konkurrenceevne.
Brug for helhedsorienteret indsats
Frafaldet på uddannelserne hænger sammen med andet end forholdene på arbejdsmarkedet. Det, de unge har med i rygsækken hjemmefra og fra folkeskolen, har stor betydning for, om de kan klare de krav, der stilles på de uddannelser, de går i gang med. Derfor er det meget vigtigt, at de unge får en god uddannelsesvejledning i folkeskolen. Derved undgår man måske, at de unge går i gang med en uddannelse, som de ikke har forudsætninger for at klare. En del unge er skoletrætte og ikke motiverede for at gå i gang med en uddannelse. Nogle ønsker en mere praktisk og mindre boglig tilgang til læring, når de skal i gang. Nogle har svage faglige kompetencer, andre har personlige, sociale eller adfærdsmæssige problemer. Der er derfor brug for en helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i de unges forudsætninger.
Det må være håbet, at regeringens Praktikpladspakke kan få kommuner, regioner og private arbejdsgivere til at etablere flere praktikpladser og dermed løfte deres ansvar i forhold til at uddanne en ny generation af unge mennesker. Men uden en målrettet indsats fra skolernes ledelse og den politiske og administrative ledelse i kommunerne, vil det ikke være muligt at få iværksat den nødvendige helhedsorienterede indsats over for de unge. Alt for mange vil fortsætte med at blive morgendagens tabere i det danske samfund.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: