Samfundet går glip af indvandrerkvinders kompetencer

Af Helle Bendix Lauritzen
Kun halvdelen af de højtuddannede kvinder, som indvandrer til Danmark, får foden indenfor på det danske arbejdsmarked. Og mange ender i job på lavere niveau, end de er uddannede til

Det er vanskeligt for højtuddannede indvandrerkvinder at få et job, der matcher deres kompetencer. Det viser en undersøgelse af 5.925 kvinder med lange eller mellemlange videregående uddannelser, som indvandrede til Danmark i perioden 1995-2001. Dermed er det begrænset, i hvor høj grad de selv og samfundet drager nytte af deres medbragte kompetencer.

Undersøgelsen følger indvandrerkvinderne i løbet af de første fem år efter deres ankomst til Danmark. Ud over at give svar på spørgsmålet om, hvilke typer af tilknytning kvinderne får til det danske arbejdsmarked, viser undersøgelsen også, hvem der eksempelvis bliver ansat på højt, mellem og lavt niveau. Undersøgelsen gør brug af sekvensanalyser, en forskningsmetode, som ikke tidligere har været anvendt inden for samfundsvidenskabelig forskning i Danmark. Sekvensanalyser benyttes til at belyse de forskellige typer af tilknytning, som findes blandt de højtuddannede indvandrerkvinder.

Mange står uden for arbejdsstyrken

Undersøgelsen viser, at en stor del af de højtuddannede indvandrerkvinder indtager en marginaliseret position uden for arbejdsstyrken. Helt konkret tilbringer næsten halvdelen af kvinderne de første knap fire år uden for arbejdsstyrken. Det vil sige, at de ikke – eller kun midlertidigt – får foden inden for på arbejdsmarkedet. Bortset fra at akademiske kompetencer umiddelbart går tabt, betyder den lange periode uden for arbejdsstyrken, at kvindernes kompetencer forringes. Og derfor bliver det sværere efterfølgende at finde et uddannelsesrelevant arbejde.

Blandt den resterende halvdel, som i løbet af de første fem år i landet bliver en aktiv og stabil del af arbejdsstyrken, får kun en fjerdedel af kvinderne et job, som formelt set matcher deres medbragte uddannelsesniveau. Men typisk først efter at have boet to-tre år i Danmark. Undersøgelsen viser også, at en mindre andel af kvinderne på knap 7 % kommer i job på lavt niveau inden for det første til halvandet år efter ankomsten.

Ingen springbræteffekt

Tidligere undersøgelser har peget på, at højtuddannede indvandrerkvinder har opnået en hurtig indtægt gennem ufaglært arbejde. Spørgsmålet er, om det skaber gode muligheder for senere hen at opnå en mere uddannelsesrelevant arbejdsmarkedstilknytning.

AKF´s undersøgelse viser, at det kun er et absolut mindretal blandt kvinderne, som bevæger sig fra et job på lavt niveau til et job på mellem eller højt niveau.

I forhold til kommunernes integrationsindsats og vejledningen af de højtuddannede indvandrere er det således væsentligt at vide, at der ikke eksisterer en springbræteffekt mellem beskæftigelsesniveauer. Kvindernes første job bliver som regel et permanent job.

Vi ansætter dem, som ligner os

Tidligere forskning har også vist, at det er vanskeligt for indvandrere at finde et job, der svarer til deres uddannelsesniveau. Kigger man nærmere på den fjerdedel af indvandrerkvinderne, som det lykkes for, træder der nogle tydelige og måske knap så overraskende karakteristika frem.

Sammenlignes kvinderne, som finder job på højt og mellemniveau, med de kvinder, som står uden for arbejdsstyrken, er førstnævnte kendetegnet ved oftere at komme fra et andet EU-land eller fra Nordamerika. Og de, som er gift, har oftere en dansk ægtefælle. Ægtefællen har desuden oftere en tilknytning til arbejdsmarkedet, som svarer til kvindens, dvs. præget af beskæftigelse på højt eller mellemniveau.

Undersøgelsen viser, at der er en stor grad af uudnyttede uddannelseskvalifikationer blandt højtuddannede indvandrerkvinder i Danmark. Den viser også, at arbejdsgiverne har en præference for at vælge ”det kendte”. Resultaterne kalder på, at der både i forskning og praksis sættes fokus på årsagerne til det. En del af løsningen på problemet kan handle om, at der indføres en mere formaliseret proces omkring vurdering af indvandrernes medbragte uddannelseskvalifikationer. Fx kan kommuner være opmærksomme på at sende medbragte uddannelsespapirer til vurdering gennem CIRIUS og tilbyde en eventuel oversættelse af uddannelsespapirer uden at opkræve egenbetaling.

Udgivelser