Stor forskel på brug af førtidspension og fleksjob
Frem til 2008 har ledigheden været faldende, men samtidig er antallet af personer på førtidspension og fleksjob steget. Men der er stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner gør brug af førtidspension og fleksjob. En undersøgelse fra AKF viser, at forskellen dels skyldes de forskellige vilkår som de enkelte kommuner har, men også at den enkelte kommunes praksis på området spiller en rolle.
Ældre, lavtuddannede og syge
Undersøgelsen er en benchmarkinganalyse baseret på omfattende datamateriale fra 92 ud af landets 98 kommuner. Den viser, at i løbet af årene 2006 og 2007 blev lidt over 33.000 personer i alderen 18-64 år tilkendt førtidspension eller visiteret til fleksjob. Ikke overraskende er det især de ældre og lavtuddannede med dårligt helbred og svag tilknytning til arbejdsmarkedet, som får tilkendt førtidspension eller bliver visteret til fleksjob.
Nogle kommuner meget – nogle lidt
Tallene viser også, at nogle kommuner bruger førtidspension og fleksjob langt mere, end man kunne forvente, når man ser på kommunens befolkningssammensætning. Hvis alle kommuner gjorde som de 10 kommuner, der bruger førtidspension og fleksjob mindst, ville antallet af nye førtidspensionister kunne nedbringes med 43 % til ca. 19.000 personer. Altså næsten en halvering.
Det fremgår af undersøgelsen, at landets tre største kommuner har meget forskellig praksis på dette område. København bruger førtidspension og fleksjob relativt lidt, mens Odense og især Århus bruger ordningerne relativt meget. Generelt peger analysen dog ikke på noget væsentligt geografisk mønster. Dog synes der at være en lille tendens til, at hovedstadskommunerne bruger førtidspension og fleksjob relativt mindre end landets øvrige kommuner.
Psykiske lidelser
Der har gennem de senere år været en stigning i antallet af nye tilkendelser til førtidspension, hvor tilkendelsen er sket på baggrund af diagnosen ”psykiske lidelser”. I 2006 var det 44 % af nytilkendelserne, der var sket på baggrund af psykiske lidelser. I 2007 var det 46 %. Nye tal fra Ankestyrelsen viser, at tallet er steget til 48 % i 2008. Undersøgelsen viser, at de kommuner, der bruger førtidspension og fleksjob mere, end man kunne forvente, oftere bruger diagnosen ”psykiske lidelser”. Det kan skyldes, at de kommuner har et særligt fokus på personer med psykiske lidelser og arbejder på at få afsluttet deres sager hurtigt for at undgå, at de fastholdes i langvarige kontanthjælps- og sygedagpengeforløb.
Kommunernes praksis
Undersøgelsen peger også på, at der kan være andre årsager til forskellene mellem kommunerne. Blandt andet viser det sig, at kommuner, der relativt ofte tilkender førtidspension, har en kortere sagsbehandlingstid i Førtidspensionsnævnet og sjældnere giver afslag. Det kan skyldes, at sagerne er bedre forberedt, inden de afleveres til behandling i nævnet. Men det kan også være et udtryk for, at nævnene i nogle kommuner går mindre grundigt til værks i sagsbehandlingen. Derimod synes der ikke at være stor forskel på, hvor mange eksterne parter, der involveres i sagsbehandlingen, eller hvor mange lægeerklæringer, der indhentes.
Sagspukler og lægevurderinger
AKF har foretaget en opfølgende interview-undersøgelse for at finde forklaringer på de store forskelle mellem kommunerne. Og her finder man bl.a., at nogle kommuner har haft store sagspukler som følge af kommunalreformen. Det betyder, at de i en længere periode har haft ret få tilkendelser af førtidspension og fleksjob, fordi sagerne har ventet på at blive færdigbehandlet. Samtidig tyder det på, at der er forskelle i lægekonsulenternes vurdering af arbejdsevnen ved de samme sygdomme eller lidelser. Det kan også bidrage til, at bevillingspraksis varierer i de forskellige kommuner. Endelig har nogle kommuner centraliseret kompetencen til at bevilge fleksjob, og det fører typisk til en strammere bevillingspraksis.
Lidt er ikke altid godt
Samlet set peger undersøgelsen på, at der er store forskelle i kommunernes brug af førtidspension og fleksjob, og at en del af forskellen kan tilskrives kommunernes forskellige praksis. Hvis alle kommuner gjorde, som de kommuner, der tilkender mindst, ville antallet af tilkendelser næsten kunne halveres. Et lavt niveau for tilkendelse af førtidspension og fleksjob bør dog ikke være et mål i sig selv. En øget brug kan i nogle situationer være fornuftigt, fx hvis borgere alternativt fastholdes i langvarige kontanthjælps- og sygedagpengeforløb.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: