Tal kultur med børnene

Af Beatrice Schindler Rangvid
Indvandrerbørn, der tit diskuterer kulturelle og politiske emner med deres forældre, bliver bedre til at læse.

En højrøstet politisk diskussion ved middagsbordet eller en snak om film, bøger eller tv – det kan være afgørende for, hvor dygtigt ens barn er til at læse. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at forældrenes uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og løn har betydning for børnenes læsefærdigheder. En ny undersøgelse fra AKF viser, at samtalekulturen i hjemmet også har stor betydning for indvandrerbørns læsefærdigheder.

Børn, der næsten aldrig taler om kulturelle emner derhjemme, får 380 point i læsetesten, mens ellers socialt lignende børn, der af og til taler om kulturelle emner med deres forældre, scorer 20-30 point højere. Og børn, der ofte taler med deres forældre om kulturelle emner, scorer hele 35-50 point højere.

Hvor tit taler du med dit barn?

Som led i PISA-undersøgelserne er 2047 elever med indvandrerbaggrund blevet spurgt om forskellige forhold vedrørende kulturen i hjemmet. Og der er stor forskel. 23% af eleverne siger, at forældrene aldrig eller næsten aldrig diskuterer politiske eller sociale forhold med dem, mens det for 33% sker flere gange om måneden eller ugen. 16% af indvandrereleverne oplever, at deres forældre kun sjældent diskuterer bøger, film eller fjernsynsprogrammer med dem. For 43% sker det flere gange om måneden eller ugen. Disse forskelle afspejler sig som nævnt i elevernes boglige færdigheder.

Mere samtale – bedre læsere

Diskussionslysten i elevernes hjem hænger sammen med andre forskelle, som også har betydning for børnenes læsefærdigheder. For eksempel taler forældre med en uddannelse mere med deres børn om kulturelle emner end forældre uden uddannelse. Og forældre taler generelt mere om kulturelle emner med deres piger end med deres drenge.

Det spiller også en rolle for barnets læsefærdigheder, hvor tæt kommunikationen er mellem barn og forældre i det hele taget. Børnene er fx blevet spurgt om, hvor tit forældrene tager sig tid til at tale med dem, og hvor tit de spiser aftensmad sammen. Desuden betyder det noget, om børnene fx har en ordbog og et skrivebord, og om der er mange bøger og kunstværker i hjemmet.

Når man tager højde for den slags forskelle i elevernes hjemlige baggrund, er der alligevel markante forskelle på læsefærdighederne mellem børn, der ofte taler med deres forældre om kultur og politik, og børn, der næsten aldrig taler med deres forældre om den slags emner.

Kulturel samtale er vigtigst

Undersøgelsens resultater peger på, at der i nogle indvandrerhjem er en samtalekultur, som har negativ indflydelse på børnenes faglige færdigheder i skolen. Det et kan derfor være nødvendigt at yde særlig støtte til disse børn for at kompensere for den manglende diskussionslyst i hjemmene.

Denne analyse gælder kun elever med indvandrerbaggrund, men anden forskning har peget på, at betydningen af kulturel kommunikation gælder hele den brede befolkning. Så uanset om man har dansk eller anden etnisk baggrund, så bør samtalen omkring spisebordet derhjemme ikke udelukkende handle om vejret eller praktiske gøremål i hverdagen, men også om de nye film i biografen og den seneste udvikling på Christiansborg. I hvert fald hvis man ønsker, at børnene bliver stærke læsere.

Udgivelser