Etniske børn læser meget forskelligt
Indvandrerbørn læser dårligere end danske jævnaldrende – det ved vi fra PISA’s læsetest. Men der er også stor forskel i det faglige niveau mellem indvandrerbørn fra forskellige oprindelseslande, selv når der er taget højde for forskelle i børnenes sociale baggrund. Det viser en ny analyse fra AKF af indvandrerbørn fra Tyrkiet, Libanon, Pakistan og Eksjugoslavien.
Særlige tiltag for indvandrerbørn
En del af forskellene mellem danske elevers og indvandrerelevers læsefærdigheder kan forklares af forskelle i elevernes sociale baggrund. De sociale kår har en stor indflydelse på, hvordan eleverne klarer sig i de boglige fag. Det er vigtigt at kunne skelne mellem læseproblemer, der er knyttet til elevernes sociale baggrund, og læseproblemer, der er knyttet til elevernes indvandrerbaggrund. Sociale udfordringer kan nemlig være fælles for danske elever og indvandrerelever, mens kulturelle og sproglige udfordringer er særlige for elever med indvandrerbaggrund og kan kræve særligt målrettede tiltag. I AKF’s undersøgelse er der taget højde for forskelle i elevernes sociale baggrund.
Libanesiske elever har størst problemer
Langt størstedelen af de elever, der har rødder i Libanon, er statsløse palæstinensere. En libanesisk elev med samme social baggrund som den gennemsnitlige danske elev scorer 421 point i læsetesten i gennemsnit, og det er 80 point lavere end danske elever med samme sociale baggrund – de scorer typisk 500 point. Et gennemsnit på 421 er lavt: kun 20% af de danske børn scorer lavere end 421 point.
Dermed har de libanesiske elever det største efterslæb blandt børnene fra de fire udvalgte oprindelseslande.
Det skyldes bl.a., at en del af børnene fra Libanon ikke er født i Danmark. Desuden er de startet fra et meget lavt udgangspunkt. Første generations libanesere har nemlig et efterslæb på næsten 100 point, mens anden generation har et efterslæb på 65 point. Der er altså sket store fremskridt mellem første og anden generation. Det store efterslæb blandt første generations elever med oprindelse i Libanon kan muligvis skyldes, at de er vokset op i flygtningelejre.
Pakistanske elever læser godt
Børnene fra Pakistan klarer sig bedst i læseundersøgelsen. Efterslæbet i forhold til socialt lignende danske elever er på 50 point i første generation, og mindskes til kun 25 point i anden generation. Det gode resultat for pakistanere kan muligvis skyldes, at de ikke bærer på traumer efter livet i en krigszone, som flere af de andre elever og deres familier. Desuden kommer de pakistanske elevers forældre typisk fra større byer i hjemlandet, og det kan have gjort omstillingen til det nye liv i Danmark nemmere.
Tyrkiske elever udvikler sig ikke
Børn med tyrkisk oprindelse er den største gruppe i undersøgelsen, og de oplever kun en meget beskeden forbedring i læsefærdighederne fra første til anden generation. Efterslæbet for førstegenerationselever er på omkring 55 point, og minder dermed om niveauet for elever fra Pakistan. Men blandt tyrkerne er efterslæbet i anden generation uforandret. Årsagen til denne forskel kan måske være, at indvandrere fra Tyrkiet typisk kommer fra afsides landområder. Det kan gøre tilpasningen til livet i et vestligt samfund til en særlig stor udfordring.
Særlige vilkår for Eksjugoslaver
Resultaterne for elever fra det tidligere Jugoslavien er lidt særlige. I modsætning til, hvad vi ser for de andre lande, klarer første generations jugoslaver sig bedre end anden generation. Resultatet skyldes ikke blot målbare forskelle i social baggrund. Når første generation klarer sig bedre end anden generation skyldes det sandsynligvis, at grupperne kommer fra to helt forskellige indvandringsbølger. Mens andengenerationsindvandrere er efterkommere af gæstearbejdere, er første generation hovedsageligt krigsflygtninge fra Bosnien. Noget tyder på, at der er særlige forskelle mellem disse to grupper, som en almindelig korrektion for social baggrund ikke kan tage højde for.
Viden om forskelle kan være nyttig
Hvis den store opgave med at forbedre indvandrerelevers faglige resultater skal lykkes, kræver det, at ressourcerne bliver brugt så effektivt og målrettet som muligt. Frem for at sprede hjælpen jævnt ud til alle indvandrere, kan det være mere effektivt at koncentrere hjælpen til de grupper, hvor behovet er størst. Hermed er der mulighed for at opnå den størst mulige forbedring.




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: