Stort frafald på professionshøjskolerne

Af Torben Pilegaard Jensen
Kun tre ud af fire studerende gennemfører en professionsbacheloruddannelse som fx lærer, pædagog, socialrådgiver eller bioanalytiker. Det kræver nye tiltag at bremse frafaldet, viser en undersøgelse fra AKF.

Hver fjerde studerende på professionsbacheloruddannelserne falder fra undervejs.  Derfor har AKF lavet en række undersøgelser af, hvordan de studerende vurderer disse uddannelser. Målet er at bidrage med resultater, der kan medvirke til at øge studiemotivationen og mindske frafaldet.

Frafaldet kan kun i begrænset omfang forklares med fx de studerendes alder og uddannelse, for gruppen af studerende er meget sammensat. Hvis frafaldet skal mindskes, må der sættes fokus på grundlaget for de unges uddannelsesvalg samt på undervisningens indhold og tilrettelæggelse – såvel på skolerne som i praktikperioderne. Der skal også sættes fokus på studiemiljøet, herunder elev-lærer-relationen, studieformer og samspil mellem teori og praksis. Alle disse forhold har nemlig betydning for de studerendes interesse og motivation for at gennemføre deres uddannelse.

Aktiv ledelse og bedre fællesskaber

Det er afgørende, at uddannelsesinstitutionernes ledelser aktivt udvikler strategien, iværksætter indsatsen og sikrer løbende evaluering af medarbejdernes arbejde, hvis indsatsen mod frafaldet skal have gennemslagskraft. Den enkelte medarbejders motiverede medvirken er en forudsætning, men den kræver ledelsesmæssigt udspil, støtte og opfølgning.
Det bør sikres, at de studerende får personlig og faglig støtte fra underviserne, at de sociale og faglige fællesskaber styrkes, og at teori og praksis på uddannelserne hænger bedre sammen. Det er fx vigtigt at se på undervisernes evne til at skabe dialog i timerne og til at give de studerende personlig tilbagemelding og støtte. Omtrent hver tredje af dem, der afbryder uddannelsen, oplever, at samspillet med underviserne er mangelfuldt.
Faglige og kammeratlige fællesskaber blandt de studerende har stor betydning for deres læring og motivation. Derfor er det vigtigt at udvikle studieformer, der fremmer de sociale og faglige fællesskaber, fx ved i højere grad at vægte samarbejde, men det er også vigtigt at have faste strukturer i den daglige undervisning, fx i form af tilknytning til en klasse.

Identitet, teori og praksis

Faglig interesse og blandingen af teori og praksis er meget væsentlige motiver for, at de unge vælger en professionsbacheloruddannelse. Uddannelsesvalget har stor betydning for den studerendes identitetsdannelse og er et personligt udviklingsprojekt – ikke kun en investering. Dette peger på, at uddannelsesinstitutionerne bør profilere sig på deres fag og på professionen. Spørgsmålet er, om fx individualisering og modulopbygning kan have medvirket til at svække uddannelsernes fag- og professionsidentitet og dermed betydningen af valget af professionsbacheloruddannelsen som identitetsskabende for den enkelte unge.
Samtidig er sammenhængen mellem teori og praksis utilstrækkelig på en række af de undersøgte professionsbacheloruddannelser, og det er ikke motiverende for at gennemføre den påbegyndte uddannelse. Der er behov for et tættere samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og praktiksteder. Bl.a. kan de udveksle lærerkræfter, så en skolelærer for eksempel underviser på lærerseminariet. En større anerkendelse af læring gennem praksis må også forventes at kunne bidrage til en bedre sammenhæng mellem teori og praksis.

Personlige problemer og sammenhæng

Personlige problemer og almen trivsel spiller en forholdsvis stor rolle for de studerendes overvejelser om at afbryde uddannelsen og for studietilfredsheden i det hele taget. Det er meget få af dem, der har overvejet at afbryde deres uddannelse, der har talt med studievejledningen, som således ikke træder hjælpende til over for dem, der er potentielle afbrydere. Derfor bør de enkelte uddannelser i deres strategi mod frafald medtænke indsatser, der kan fremme den generelle trivsel og tilbyde personlig hjælp til dem, der har behov for det.
Mange studerende fik et praktiksted, de ønskede, og er generelt tilfredse. Overalt er der dog en tendens til, at de, der overvejer at afbryde, har en mindre positiv vurdering af praktikken. I forhold til denne gruppe af studerende er der derfor særligt behov for at sikre et tæt samarbejde mellem uddannelsesstedets praktikansvarlige og de ansvarlige for praktikvejledningen på praktikstedet. For disse studerende er der i særlig grad behov for indsatser, der kan fremme sammenhæng mellem praktikopholdet og den skolebaserede undervisning.

Udgivelser