Mindre SU - mere studiearbejde

Af Maria Knoth Humlum og Helena Skyt Nielsen
Danmark har en gavmild SU-politik i forhold til andre lande, men størrelsen af SU-stipendiet betyder ikke noget for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Størrelsen af SU-stipendiet betyder kun noget for mængden af studiearbejde.

Blandt gymnasieelever er der forskel på, hvor meget de arbejder som fx avisbud, flaskedreng eller bagerjomfru ved siden af skolen alt efter, hvor meget SU de modtager.
Forskellen i størrelsen på SU opstår ved, at unge, der er født i slutningen af et kvartal, i gennemsnit får 4.500 kr. mere i SU, end unge, der er født i starten af et kvartal. Vi har undersøgt effekten af denne forskel i SU-stipendiet på bl.a. karakterer, lønindkomst og sandsynligheden for studenterjob.

Det viser sig, at de, der modtager mindre samlet uddannelsesstøtte, generelt arbejder mere og får en højere lønindkomst end de, der modtager mere SU. Det tyder på, at de unge, der modtager mindre SU, delvist kompenserer for det ved hjælp af erhvervsarbejde.
Når resultaterne sammenlignes på tværs af forældrenes indkomst- og uddannelsesgrupper, er der ingen markante forskelle. De unge arbejder altså mere, uanset om deres forældre tjener meget eller lidt eller har taget en længere eller kortere uddannelse.

Akademiske resultater i gymnasiet

På trods af forskelle i mængden af studiearbejde mellem de, der får mere og mindre i SU, ses der ingen forskelle i hverken sandsynligheden for at droppe ud af gymnasiet eller det afsluttende karaktergennemsnit fra gymnasiet. Det lader altså ikke til, at de, der modtager mindre SU og derfor arbejder mere, klarer sig dårligere i uddannelsessystemet.

Man kunne ellers forestille sig, at en større mængde studiearbejde ville give mindre tid til studierne og dermed føre til et lavere karaktergennemsnit. Omvendt kunne studiearbejde selvfølgelig også tænkes at have gavnlige virkninger på skolearbejdet, idet den studerende måske bliver bedre til at strukturere sin tid og håndtere diverse opgaver.

I denne sammenhæng måles succes i uddannelsessystemet først og fremmest ved følgende faktorer: Et højere karaktergennemsnit fra gymnasiet, fuldførelse af en gymnasial uddannelse samt påbegyndelse af en videregående uddannelse.

Beslutningen om at tage en videregående uddannelse

Når de unge skal beslutte, om de vil starte på en videregående uddannelse, har størrelsen af det fremtidige SU-stipendium kun meget lille betydning for deres valg. Det er kun i ganske få tilfælde, at det er privatøkonomien under studierne, der er afgørende for, om man vælger at starte på en videregående uddannelse eller ej. Og det gælder, uanset om den unge kommer fra en formuende familie eller ej. Det tyder på, at SU’en har nået et niveau, hvor den ikke længere har den store betydning for unges færd i uddannelsessystemet.

Ændringer i stipendierne

En af grundene til, at ændringer i SU-stipendierne kun har en forholdsvis lille betydning for fx karaktergennemsnit og beslutningen om at tage en videregående uddannelse, er sandsynligvis, at det danske SU-system er meget generøst – faktisk det mest generøse i OECD. Hvis stipendierne lå på et lavere niveau, kunne man sagtens forestille sig, at ændringer i samme størrelsesorden ville have væsentligt større effekter. I amerikanske studier ses større effekter af subsidier på uddannelsesvalg. Som systemet er indrettet i dag, ser det dog ud til, at mulighederne for at bruge ændringer i SU som et instrument til at tilskynde uddannelse er begrænsede. Det betyder også, at der sandsynligvis er et vist manøvrerum med hensyn til ændringer i stipendierne. Det vil sige, at en mindre reduktion i stipendierne givetvis ikke vil have nogen betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Det er derfor muligt, at disse ressourcer med fordel kan anvendes andetsteds.

Udgivelser