Hvor går integrationen hurtigst?
AKF har foretaget en ny undersøgelse af, hvor lang tid der går, før udlændinge kommer i beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Det viser sig, at der er stor forskel fra kommune til kommune.
70 % af forskellene kan forklares ved, at kommunernes vilkår for integrationen er forskellige – dvs. at der er forskel på gruppen af udlændinge og på de lokale arbejdsmarkedsforhold. Men de sidste 30 % dækker over op til 16 måneders forskel på, hvor hurtigt udlændinge integreres fra kommune til kommune.
Langt fra top til bund
I den hurtigste kommune går det ni måneder hurtigere for udlændinge at komme i beskæftigelse, end man skulle forvente ud fra kommunens vilkår. I den langsomste kommune går der til gengæld syv måneder længere, end man skulle forvente ud fra vilkårene. I realiteten er forskellen mellem den hurtigste og den langsomste kommune faktisk endnu større (se boksen side 11). Men der er også mange kommuner, der ligger nogenlunde ensartet midt i feltet. Hvis man fx sammenligner den kommune, der ligger nr. 20 fra toppen, med den, der ligger nr. 20 fra bunden, er forskellen ikke 16 måneder, men ”kun” fire-fem måneder.
Benchmarking bedre end simple nøgletal
AKF’s benchmarking af kommunerne tager højde for, at kommunernes vilkår for integrationsindsatsen er meget forskellige. Dette er vigtigt, både fordi indvandrerne i de forskellige kommuner er meget forskellige med hensyn til fx oprindelsesland, alder, helbred og forudsætninger for at lære dansk, og fordi de lokale arbejdsmarkedsforhold er forskellige. Når der tages højde for disse forskelle i kommunale vilkår, får man et væsentligt andet billede af, hvilke kommuner der har succes med integrationen af indvandrere, end man får ved blot at sammenligne kommunerne ud fra simple nøgletal.
Kommunerne kan lære af hinanden
Formålet med AKF’s undersøgelse har været at udpege de kommuner, der klarer integrationsopgaven bedst, så andre kommuner kan lære af dem. Hvis de bedste strategier kan udbredes til alle kommuner, vil den samlede integrationsindsats blive mere effektiv. Dog gælder det stadig, at den optimale indsats i et vist omfang vil afhænge af kommunens vilkår.
Kommunernes succes med integrationen er målt for de nye kommuner. Da størstedelen af den analyserede periode (1999-2007) ligger før, de nye kommuner blev en realitet, afspejler resultaterne naturligvis de tidligere kommuners indsats på området. For de nye kommuner, der består af flere af de gamle kommuner, er succesen med integrationen målt som et gennemsnit af resultaterne i de gamle kommuner. De nye kommuner kan bruge beregningerne fremadrettet med henblik på at forbedre den fremtidige indsats.
Større integrationssucces de senere år
I øvrigt tyder undersøgelsen på, at kommunerne har haft større succes med integrationen de senere år end tidligere. For eksempel var chancen for inden for et år at få beskæftigelse 15-18 % for de udlændinge, der fik opholdstilladelse i perioden 1999-2003, mens den steg til 24-29 % for dem, der fik opholdstilladelse i årene 2004-2006.
Forskellene er af næsten samme størrelse, når der korrigeres for, at de forskellige årgange af udlændinge har forskellige karakteristika og møder forskellige konjunkturforhold, som fx ledighedsprocenten i samfundet generelt.
Den større integrationssucces de senere år kan blandt andet skyldes en mere effektiv kommunal indsats. Forskellige ændringer i den overordnede integrationspolitik kan også tænkes at have betydning.
Økonomiske incitamenter og vilkår for både kommuner og indvandrere er således blevet ændret. For eksempel blev der i 2004 indført resultattilskud til kommunerne for de udlændinge, der får beskæftigelse i mindst et halvt år – et tilskud, der senere er blevet forhøjet. Og starthjælpen til udlændinge blev indført i 2002. Effekten af de forskellige elementer i integrationspolitikken er dog ikke undersøgt i den aktuelle rapport.



Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: