Handicappolitik i kommunerne

Af Inge Storgaard Bonfils
Med kommunalreformen blev det lovpligtigt for alle kommuner at oprette handicapråd. Et af de første synlige resultater af handicaprådenes arbejde er, at kommunerne nu i stigende omfang formulerer en handicappolitik som retningsgivende for kommunens indsats på området.

  Handicapområdet er for alvor trådt ind på den kommunalpolitiske scene med kommunalreformen. Kommunerne har nu det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for indsatsen for mennesker med handicap, og kommunerne er forpligtet til at indgå i dialog med handicaporganisationerne om udviklingen af indsatsen igennem de lovpligtige handicapråd.

Handicaprådene er en ny nærdemokratisk konstruktion baseret på ideen om, at den handicappolitiske udvikling fremmes via netværksstyre. Handicaprådene har nu eksisteret i lidt over to år, og et af de første synlige resultater af deres arbejde kan aflæses i antallet af kommuner, som har formuleret en skriftlig handicappolitik.

Handicappolitik mange steder

Før kommunalreformen var det kun relativt få kommuner, som havde en handicappolitik. En endnu ikke offentliggjort undersøgelse af handicaprådenes gennemslagskraft viser, at omkring 80 kommuner i løbet af 2008 enten har besluttet en handicappolitik eller er i gang med at formulere en handicappolitik. Det skyldes i høj grad, at handicaprådene har spillet en aktiv rolle og prioriteret arbejdet med at få formuleret en handicappolitik for kommunen.

Her spiller det ind, at de kommunale politikere har fået en central placering i handicaprådene, og at de, ligesom handicaporganisationer, har ønsket at få det fælles grundlag for kommunens – og dermed handicaprådets videre arbejde, formuleret i en decideret politik.

Handicapråd dialogforum

Handicaprådene skal sammensættes af tre til syv medlemmer fra handicaporganisationerne og tre til syv medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, herunder et antal af dens medlemmer. Handicaporganisationerne skal repræsentere forskellige handicapgrupper, ligesom kommunens forskellige sektorer skal være repræsenteret.

Hovedparten af kommunerne har valgt at sammensætte et råd med ti medlemmer, og tendensen er, at jo større kommune, desto flere medlemmer er der i handicaprådet. Blandt handicaporganisationerne har bl.a. LEV, Dansk Blindesamfund, Dansk Handicap Forbund, PTU og SIND opnået en stærk repræsentation i handicaprådene.

Blandt de kommunalpolitiske repræsentanter er der bl.a. repræsentation fra det tekniske udvalg, social- og sundhedsudvalget og børn og unge-udvalget, ligesom embedsmændene typisk kommer fra fagforvaltningerne på disse områder.

Handicaprådene er dermed organiseret som en form for netværk med den intention at fremme den tværgående dialog om kommunens handicappolitiske indsats.

Politikere i central rolle

Ifølge lovgivningen skal kommunalbestyrelsen være repræsenteret i handicaprådet med minimum én repræsentant. I praksis har kommunerne prioriteret en langt stærkere repræsentation fra det politiske niveau, end de er forpligtet til. 35 kommuner har valgt at sammensætte handicaprådet, så de kommunale repræsentanter alene består af politikere, mens de øvrige kommuner har valgt en sammensætning, hvor kommunen er repræsenteret af både politikere og embedsmænd. I hovedparten af disse kommuner er det politiske niveau repræsenteret med minimum tre medlemmer. Politikerne har således fået en central rolle i de kommunale handicapråd.

Det ses også i fordelingen af formandsposten, hvor det i ca. en tredjedel af handicaprådene er en politiker, der er formand. I de øvrige handicapråd er det et medlem fra handicaporganisationerne, der er formand.

Fokus på kommunale handicappolitikker

For mange af kommunerne er det nyt at arbejde med en skriftlig handicappolitik, og erfaringerne med implementeringen af handicappolitikkerne er derfor fortsat sparsomme. 

De kommunale handicappolitikker er kendetegnet ved, at de præsenterer kommunens overordnede visioner og værdier på området. Handicappolitikkerne er derudover ofte tværgående og berører kommunens indsats for borgere med handicap på social-, sundheds-, uddannelses-, beskæftigelses-, kultur- og tilgængelighedsområdet.

Handicappolitikkernes tværgående sigte spiller dermed godt sammen med handicaprådenes funktion og opgaver. Det kan derfor forventes, at handicaprådene får en central rolle i arbejdet med at gennemfører og sikre, at kommunen lever op til de visioner, der er formuleret i handicappolitikken.

Udgivelser

Søg i udgivelser