Familiekultur er vigtig for børns skolegang

Af Beatrice Schindler Rangvid, AKF og Lars Olsen
Selv om børn med ufaglærte forældre generelt klarer sig dårligere i skolen end andre børn, har de langt større chancer for at klare sig godt og fortsætte i gymnasiet, hvis de kommer fra en familiebaggrund, hvor det er kutyme at diskutere tv, bøger og samfundsforhold, spise middag sammen og at gå på museer m.m.

Vaner og omgangsformer i familien er afgørende for, hvordan børnene klarer sig i uddannelsessystemet. Det har således stor betydning for resultaterne i skolen, om barnet ofte diskuterer tv, bøger og samfundsforhold med sine forældre, om familien spiser aftensmad sammen, tager på museer og har mange bøger derhjemme. Det viser en ny undersøgelse, som AKF har foretaget for Ugebrevet A4. I undersøgelsen tages der højde for disse seks forhold i hjemmet, og på baggrund heraf inddeles familier i dem med »aktiv familiekultur« og »mindre aktiv familiekultur«.

Aktiv familiekultur spiller en rolle

Der er en markant forskel på, hvordan de unge klarer sig. Unge fra hjem med en aktiv familiekultur klarer sig bedre i skolen end unge, som har en mindre aktiv familiekultur. De fortsætter også oftere i gymnasiet, og der er færre, som tidligt dropper ud af uddannelsessystemet. Forskellen på unge med aktive og mindre aktive familiekulturer er særlig dramatisk i de familier, hvor forældrene ikke har en videregående uddannelse.

Undersøgelsen viser, at halvdelen af de unge med ufaglærte forældre, der har en aktiv familiekultur, tager en gymnasial uddannelse (gymnasiet, hf, hhx eller htx). For unge, der har ufaglærte forældre med en mindre aktiv familiekultur, er det kun 30%. Blandt familier med faglig uddannelse er tallene hhv. 63% og 40%. Forklaringen ligger lige for. Samtaler med forældrene om alt fra tv-programmer til samfundsforhold giver børnene en vigtig ballast. Det samme gør stabile rammer, stimulerende udflugter og en opvækst, hvor barnet er omgivet af bøger i familiens hjem.

Hvem falder fra uddannelsen?

Undersøgelsen kaster nyt lys over målet om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Den viser nemlig, at kulturen i hjemmet har stor betydning for frafaldet på erhvervsuddannelser og gymnasier. Langt det højeste frafald findes i de familier, hvor der ikke er tradition for uddannelse, og som har en mindre aktiv familiekultur. 20% af de unge, hvis forældre er ufaglærte, og som har en mindre aktiv familiekultur, er som 19-årige droppet ud af uddannelsessystemet, mens det blandt unge med ufaglærte forældre og aktive familiekulturer kun er 12%. For familier, hvor mindst én af forældrene har en faglig uddannelse, er 18% af de unge fra familier med en mindre aktiv familiekultur faldet fra uddannelsen, mens det gælder 10% af de unge med en aktiv familiekultur.

Langt det største frafald findes således blandt unge, der er vokset op i familier, som både er mindre aktive og uden boglig uddannelse. Unge i disse familier har ofte klaret sig dårligt i folkeskolen. De har ikke fået tilstrækkelig opbakning fra forældrene, hvis de har haft problemer med erhvervsuddannelsen eller gymnasiet og har været ved at droppe ud af uddannelsen.

Skilsmissebørn

Mere end hvert tredje danske barn oplever i løbet af deres opvækst, at far og mor går fra hinanden. En undersøgelse fra AErådet (2005) viser, hvem der som 25-årige ikke havde en uddannelse og heller ikke var i gang med en. Det er især unge, hvor forældrene blev skilt, mens de var børn. 31% af skilsmissebørnene stod uden uddannelse, mens det kun drejede sig om 14% af dem, der var vokset op hos både mor og far.

Undersøgelsen fra AKF viser, at forskellen på børn, som bor sammen med begge forældre og børn af enlige forsørgere især bunder i to forhold: Flere af de enlige forældre har ikke selv en uddannelse, og familiekulturen er tit en anden. I familier med begge forældre har 41% en inaktiv familiekultur, og for eneforsørgerne er det 51%. Det skyldes bl.a., at flere eneforsørgere ikke jævnligt spiser et hovedmåltid sammen med deres børn.

Undersøgelsen viser også, at det frem for alt er børn af enlige med en mindre aktiv familiekultur, der klarer sig dårligt i skolen og siden hen dropper ud af ungdomsuddannelserne. Derimod klarer børn af eneforsørgere med en aktiv familiekultur sig omtrent lige så godt som børn med begge forældre.

Vigtigt med udviklende rammer

Den nye undersøgelse afdækker flere fronter i kampen mod uligheden. Det er vigtigt, at så mange forældre som muligt rustes til at give deres børn udviklende rammer.  Analysen viser dog også, at familiekulturen ikke kan tilsidesætte de sociale skel. Det gør en forskel, om børn kommer fra en aktiv familiekultur, men kun et stykke ad vejen. De højtuddannedes børn klarer sig godt og er mindre afhængig af kulturen på hjemmefronten. Forældrenes eksamensbevis er stadig afgørende for de unges chancer i skolen og uddannelsessystemet.

Udgivelser