De usynlige hjemløse på gaden

Af forsker Kasper A. Kristensen, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
De gadehjemløse er en af de mest udsatte grupper i Danmark. De har ikke en adresse, et gyldigt sygesikringskort og ejer sjældent en bankkonto. De er næsten usynlige i det sociale system. Skal flere hjemløse hjælpes væk fra gaden, er det nødvendigt, at kommunernes og de sociale projekters opsøgende medarbejdere bliver mere synlige i de hjemløses dagligdag.

Hjemløshed er en betegnelse for en situation, hvor et menneske som følge af alvorlige personlige, sociale og psykiske problemer ikke råder over et opholdssted, som det selv og det omgivende samfund finder tilfredsstillende. Hjemløse personer har ofte en meget dårlig økonomi og har ringe uddannelse og fremtidsmuligheder. Deres problemer er typisk resultatet af et livsforløb, hvor de har mistet deres plads i det almindelige samfundsliv og ikke længere hører hjemme nogle steder i samfundet.

Gadehjemløse – de mest udsatte

Der menes at være mellem 5.000 og 10.000 hjemløse i Danmark. De fleste har en plads i et midlertidigt botilbud (§ 94 boform). Det vil sige, at de betaler for en seng og måske også et værelse på et herberg, et krisecenter eller et forsorgshjem. Men en del af de hjemløse har ikke blot problemer med at finde sin plads i det almindelige samfundsliv. De har også problemer med at finde plads i det sociale systems tilbud til udsatte grupper. De er gadehjemløse, og de er særligt udsatte. Det kan være personer, som har svært ved at fungere i de institutionsbaserede tilbud på grund af et misbrug, psykisk sygdom og problemer med at håndtere institutionernes krav. De opholder sig i stedet på offentlige steder eller illegalt på privat ejendom og sover udendørs. De er afhængige af andre menneskers tolerance og velvilje. De mangler basale ting som vand, varme, elektricitet, telefon og toilet. De har sjældent fred til at være samme sted længe, og de risikerer overgreb og vold.

Kan de få hjælp?

Det kan være svært at hjælpe de gadehjemløse, fordi de har vanskeligt ved at varetage en selvstændig kontakt med det sociale system. De har ikke en adresse og ofte heller ikke et gyldigt sygesikringskort. De er næsten usynlige i det sociale system. Ifølge en undersøgelse fra AKF spiller kommunernes og de sociale projekters opsøgende medarbejdere en meget vigtig rolle ved at hjælpe de gadehjemløse. Hvis flere af de sociale tilbud skal nå de gadehjemløse, er det imidlertid afgørende, at de opsøgende medarbejdere bliver mere synlige i de hjemløses dagligdag. For det er gennem disse medarbejdere, at der kan formidles en kontakt mellem den enkelte hjemløse og kommunens tilbud samt en evt. kontakt til fx et hospital eller en misbrugsrådgivning. De opsøgende medarbejdere er det afgørende bindeled mellem det sociale system og dets mest udsatte brugere.

Kommunernes tilbud

Undersøgelsen viser dog også, at kommunerne de senere år er blevet bedre til at hjælpe og tage hensyn til de gadehjemløse. De fleste gadehjemløse får således kontanthjælp, selv om de ikke har en adresse og sjældent ejer en bankkonto. I København findes der desuden en bred vifte af kirkelige og projektbaserede sociale tilbud. Der er fx natcafeer, hvor gadehjemløse kan være heldige at få en soveplads. Der er væresteder, hvor de kan få mad og kaffe, skiftetøj, et bad og social kontakt og rådgivning. Der er også projekter, som uddeler tøj, kører mad ud og udfører et stort opsøgende arbejde. Denne vifte af sociale tilbud hjælper de gadehjemløse, som ikke kan fungere i de mere etablerede og krævende sociale tilbud, og de virker som forpost i forhold til at sluse nye gadehjemløse ind i et hjælpeforløb og et socialt tilbud, fx et misbrugsbehandlingscenter.

Udgivelser