En ny ældregruppe: Etniske minoriteter

Af Thomas Bue Bjørner og Eigil Boll Hansen
I de kommende år vil der komme flere ældre med indvandrerbaggrund. Det vil få betydning for den fremtidige kommunale ældrepleje. Vi ved imidlertid ikke, om ældre med indvandrer­baggrund modtager flere eller færre offentlige omsorgs- og plejeydelser end danskere.

I fremtiden vil andelen af ældre stige ganske markant. I dag er knap hver sjette dansker ældre end 65 år. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose vil næsten hver fjerde i år 2030 tilhøre denne aldersgruppe. Derfor har der også i de senere år været stort fokus på, at den voksende andel af ældre skaber et øget behov for offentlige serviceydelser.

Flere ældre med indvandrerbaggrund

Der er i dag kun få ældre med indvandrerbaggrund (egentlige indvandrere samt et mindre antal efterkommere), men antallet vokser i de kommende årtier. Især vil andelen af ældre med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande stige (se figuren nedenfor). I dag bor der i Danmark knap 13.000 med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande, som er ældre end 65 år, men dette antal ventes at blive fordoblet frem mod 2020, og mod 2030 forventes en firedobling. Dette vil få betydning for den kommunale ældrepleje. Det gælder for eksempel i forhold til det fremtidige kompetencebehov hos plejepersonale, som i stigende grad skal kunne håndtere ældre med forskellige kulturelle baggrunde.

Omfanget af omsorgs- og plejeydelser

Vi ved imidlertid ikke, i hvilket omfang ældre med indvandrerbaggrund modtager offentlige omsorgs- og plejeydelser. Ligger niveauet over eller under niveauet for indfødte danskere, og modtager de en anderledes sammensætning af ydelserne? Og hvis der er forskel, hvilken betydning vil dette have for det fremtidige udgiftsbehov til omsorgs- og plejeydelser?

Disse spørgsmål vil AKF svare på i et forskningsprojekt, som sættes i gang med støtte fra Sygekassernes Helsefond. Projektet belyser de konsekvenser for udgifter til omsorgs- og plejeydelser, som er afledt af ændringen i befolkningssammensætningen. AKF ser på forbruget af omsorgs- og plejeydelser, blandt andet:

• ophold i plejebolig
• de samlede udgifter til omsorgs- og plejeydelser samt
• hvorvidt indfødte danskere og ældre med indvandrerbaggrund modtager samme type ydelser.

Hvorfor forskelle?

Der er flere årsager til, at man kan forvente, at der er forskelle i omfanget af omsorgs- og plejeydelser mellem ældre med dansk baggrund og ældre med indvandrerbaggrund. Indvandrernes socioøkonomiske karakteristika (fx uddannelse og arbejdsmarkedsforløb) vil spille en rolle, fordi der er en sammenhæng mellem socioøkonomisk baggrund og helbred/funktionsevne. For eksempel har personer med lav uddannelse og indkomst oftere dårligt helbred. Der kan også være forskelle i kendskab til bestemte ydelser. Dårlig kommunikation (sprogvanskeligheder) mellem offentligt ansatte og personer med indvandrerbaggrund kan have betydning. Det sociale netværk, og muligheden for at trække på det, kan være forskellig. Og endelig kan der være forskel på, hvordan og i hvilket omfang slægtninge hjælper med at tage vare på de ældre. Her kan man måske forvente, at familier med indvandrerbaggrund er bedre til at tage vare på hinanden, fordi familien spiller en anden rolle og tillægges et andet ansvar i mange indvandrerfamilier.

Erfaringer fra andre lande

Der er endnu ikke foretaget nogen danske undersøgelser på området, og meget af den internationale forskning i indvandreres brug af offentlig service vedrører udelukkende sundhedsydelser. Det skyldes, at informationer om den type ydelser i de fleste lande er lettere tilgængelige end informationer om offentlige omsorgs- og plejeydelser. Meget af forskningen i indvandreres forbrug af sundhedsydelser handler desuden om yngre og midaldrende mennesker, mens ældre indvandreres forbrug kun er sparsomt belyst. De relativt få udenlandske undersøgelser, der sammenligner indvandreres og indfødtes forbrug af plejeydelser, peger desuden i flere forskellige retninger.

Forskel i velfærdssystemer

Der er forskel på velfærdsmodeller i forskellige lande, som gør det vanskeligt at overføre forskningsresultater på dette område. Andelen af ældre, der modtager pleje- og omsorgsydelser, er høj i Danmark sammenlignet med andre OECD-lande. Adgangsbetingelserne til ydelserne er anderledes i mange andre lande, og forbruget af ydelser kan derfor være betinget af, i hvilken udstrækning indvandrere har opnået rettigheder i et system. Forskellige velfærdsmodeller kan således være én af årsagerne til, at udenlandske undersøgelser ikke giver et entydigt svar på, hvorvidt ældre med indvandrerbaggrund modtager flere eller færre omsorgs- og plejeydelser.

Nødvendig forskning

AKF vil i sit forskningsprojekt belyse, hvilken betydning fremkomsten af en ny og voksende ældregruppe med indvandrerbaggrund har for den kommunale ældrepleje. Hvis der kan konstateres forskelle i tildeling og brug af ydelser mellem ældre med dansk baggrund og ældre med indvandrerbaggrund, er der skabt grobund for en potentiel fremtidig udfordring, som kommunerne i høj grad skal holde øje med og om nødvendigt tage vare om.

Udgivelser