Får ældre det bedre af at flytte?

Af Kræn Blume Jensen 
Ældre mennesker får det generelt bedre af at flytte – ikke mindst til mindre og billigere boliger. Men tidspunktet for flytningen er vigtigt: Den positive effekt vendes til noget negativt, hvis det falder sammen med ægtefællens død. 

Når mennesker flytter, er det ofte ønsket om en mere velegnet bolig, der har drevet beslutningen. Hvad der er en velegnet bolig afhænger typisk af, hvilken livsfase man befinder sig i. For ældre mennesker handler det ofte om færre kvadratmeter, færre trapper, mindre have og at være tættere på familie, børn og sociale aktivitetssteder. AKF har undersøgt, hvad det at flytte betyder for ældres velbefindende, og hvad det betyder at flytte tættere på familien.

Oplysninger omkring ældres velbefindende har vi fået gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt en gruppe af ældre i alderen 57-82 år. Oplysningerne er siden hen koblet til en lang række registeroplysninger i det, der kaldes ældredatabasen.

Ældre, der flytter, får det generelt bedre

AKF’s undersøgelse viser, at det at flytte generelt påvirker ældres velbefindende positivt. Den positive effekt er størst for kvinder og knap så stor for mænd. Den positive effekt på velbefindende findes også, hvis den ældre flytter til en mindre og billigere bolig. Det resultat er interessant i forhold til den debat, der har været omkring ældre mennesker, der vedbliver at bo i meget store lejligheder, der er for store til deres behov – og som bremser cirkulationen på boligmarkedet.

Undersøgelsen peger også på, at ældre mennesker, der flytter tættere på familiemedlemmer, opnår højest velbefindende, og her er effekten størst for mænd. Generelt er det at flytte tættere på familiemedlemmer dog ikke et udbredt fænomen. Blandt de ældre i undersøgelsen der flytter, er det faktisk kun 6 pct., der angiver det at flytte tættere på familiemedlemmer som en primær årsag til flytningen.

Baggrunden for at flytte

Hvordan velbefindende påvirkes afhænger af, hvad baggrunden for beslutningen om at flytte har været. Er behovet for kvadratmeter fx blevet mindre, eller ønsker man at flytte tættere på børn og børnebørn, vil flytningen typisk forbedre de ældres velbefindende positivt. Omvendt forringes de ældres velbefindende, hvis flytningen skyldes dårligere helbred eller ægtefællens død. Fra undersøgelsen kan vi se, at den negative effekt af en ægtefælles død forstærkes yderligere, hvis det falder sammen med, at den efterladte flytter til en anden bolig. I en sådan situation kan de vante rammer i de kendte omgivelser virke som en støtte i en ellers svær tid.

Medmindre årsagen til flytningen skyldes dårligt helbred eller dødsfald, peger undersøgelsens resultater altså i retning af, at det at flytte kan være en god beslutning for ældre mennesker – især hvis de bor i boliger, der er langt større og måske dyrere, end ældre mennesker egentlig har behov for. Det kan samtidig være med til at skabe plads til unge børnefamilier på et til tider trængt marked for lejeboliger.

Udgivelser