Virker hjemmehjælp forebyggende?

Af Eigil Boll Hansen
Hjemmehjælp har tilsyneladende ikke nogen forebyggende effekt, når man ser på ældres muligheder for selv at udføre en række daglige aktiviteter. Derimod synes hjemmehjælp at have en positiv betydning for ældres velbefindende – dog kun for ældre mænd.

Formålet med at yde hjemmehjælp til ældre er bl.a. at forbedre den enkeltes muligheder for selv at udføre en række daglige aktiviteter og at forebygge, at disse muligheder forringes. Det har derfor været et fremherskende princip, at hjemmehjælp ydes som hjælp til selvhjælp.

I det omfang princippet om hjælp til selvhjælp er indarbejdet i praksis, skulle hjemmehjælp således forebygge, at evnen til at udføre en række daglige aktiviteter, forringes. Der kan endvidere argumenteres for, at hjemmehjælp til opgaver, som den enkelte ikke selv kan klare, bidrager til borgernes velbefindende.

Hvorvidt hjemmehjælp virker forebyggende er et interessant spørgsmål, idet den kommende stigning i ældrebefolkningen kan forventes at udløse øget behov for offentlig pleje og omsorg.

Hjemmehjælp og funktionsniveau

AKF har undersøgt, hvordan evnen til at udføre en række daglige aktiviteter (funktionsniveauet) hos ældre i alderen 67 til 77 år hænger sammen med omfanget af modtaget hjemmehjælp fem år tidligere. Undersøgelsen viser ingen sammenhæng mellem omfanget af modtaget hjemmehjælp og funktionsniveau i daglige aktiviteter 5 år efter.

Det kan der være flere forklaringer på. Måske kommer princippet om hjælp til selvhjælp ikke særlig til udtryk i den hjemmehjælp, der har været ydet, og derfor er der heller ingen forebyggende effekt. Det kan også tænkes, at hjemmehjælpen har virket passiviserende ved at overtage opgaver, som folk egentlig godt selv kunne udføre og dermed bidrager til at reducere ældres funktionsniveau. Når der i mange tilfælde ikke er en forebyggende effekt af hjemmehjælp, kan det også skyldes, at en lang række sygdomme har et fremadskridende forløb uanset omfanget af hjemmehjælp, og måden hjælpen ydes på.

Hjemmehjælp og velbefindende

Til gengæld har det at modtage hjemmehjælp en positiv betydning for velbefindende fem år senere blandt ældre mænd med nedsat funktionsniveau, mens det er lige omvendt for kvinder. Denne forskel mellem mænd og kvinder kan skyldes, at mænd er mere bekymrede end kvinder for, om de med et forringet funktionsniveau får tilstrækkelig hjælp. Kvinder har uden tvivl de samme bekymringer mht. hjælpens omfang, og hjælp kan aflaste dem for bekymringer. Men samtidig kan de have stærkere følelser end mænd for at være uafhængige af hjælp med hensyn til huslige opgaver.

Konsekvenser for hjemmehjælpen

Omfanget af hjemmehjælp synes således hverken at have en positiv eller negativ effekt på ældres funktionsniveau, hvilket kunne antyde, at hjemmehjælp i Danmark ydes, så den lige netop kompenserer for de daglige opgaver, som ældre ikke selv kan udføre. Derimod har omfanget af hjælp en positiv betydning for ældres velbefindende – dog kun for ældre mænd. Undersøgelsen viser ikke samme positive effekt for kvinder.

Resultaterne antyder, at der kan være behov for en supplerende indsats, hvis det er målet, at hjemmehjælp skal virke forebyggende, således at ældres evne til at udføre de daglige aktiviteter kan blive holdt ved lige.

Udgivelser