Ældre spiser sundest
Alderen har en stor betydning for, hvordan vi sammensætter vores kost. Tidligere undersøgelser peger på, at ældre spiser mere traditionelt end andre typer af husholdninger. Eksempelvis er der flere ældre, der efterspørger smør, margarine og æg og flere ældre, der har et langt højere forbrug af kartofler end i andre typer af husholdninger. Også efterspørgslen efter forskellige typer af kød og ost er afhængig af alderen. De ældre har også den største viden om fødevarer og madlavning, de bager oftere end andre husholdninger og spiser oftere morgenmad sammen. Det kan være en af årsagerne til, at ældre i mindre grad efterspørger færdigretter end andre typer af husholdninger.
Flere ældre opfylder kostrådene
AKF har gennemført en undersøgelse, der tegner en sundhedsprofil for forskellige typer af husholdninger. Sundhedsprofilen viser, i hvor høj grad folk (i årene 1999 til 2004) efterlever de officielle danske kostråd. Undersøgelsen dækker ikke plejekrævende ældre, der har væsentlig anderledes ernæringsmæssige behov end resten af befolkningen. Der er væsentlige forskelle i kostvanerne for husholdninger med en hovedindkøber på under og over 50 år. Derfor defineres ældre i undersøgelsen som husholdninger med en hovedindkøber, der er ældre end 50 år.
Undersøgelsen viser, at kun er en meget lille del af befolkningen opfylder alle kostrådene samtidigt. Uddannelsesniveauet har stor betydning, da højtuddannede generelt spiser sundere end kortuddannede, men alder er faktisk en endnu vigtigere faktor for, hvor sundt husholdningen lever. Alder har så stor betydning, at de højtuddannede yngre ikke spiser sundere end de kortuddannede ældre. Samtidig ser det ud til, at forskellen mellem kortuddannede ældre og yngres sundhedsvaner vokser. Fra 1999 til 2004 har der således været en fordobling i antallet af kortuddannede ældre, der opfylder alle kostrådene, mens en tilsvarende vækst ikke ses for de kortuddannede yngre.
Ældre spiser mere fisk, frugt og grønt
Det er især fisk, frugt og grønt, de ældre spiser mere af end de yngre. Omkring halvdelen af de ældre spiser den anbefalede mængde fisk, hvor dette kun gælder for omkring en femtedel af de yngre, mens en tredjedel spiser mindst 600 gram frugt og grønt om dagen mod kun en sjettedel af de yngre. Til gengæld spiser de ældre mere fedt end de yngre, men forbruget er faldende også blandt de ældre. De yngre motionerer gennemsnitligt set flere minutter dagligt end ældre, men der er en større andel af de yngre, der er inaktive, dvs. som motionerer mindre end de anbefalede 30 minutter dagligt, end der er blandt de ældre.
Figuren på næste side viser, hvor stor en andel af forskellige alders- og uddannelsesgrupper, der opfylder kostrådene for fisk, fedt, frugt og grønt i 2004, samt hvor stor en andel, der motionerer de anbefalede 30 minutter om dagen.
Indsatsen bør målrettes mere
Der er stadig et behov for en indsats, der bredt fremmer sund kost og motion i den danske befolkning, da de fleste ikke opfylder kostrådene, og mange ikke motionerer nok. Der er også stadig en del ældre, der ikke spiser den anbefalede mængde fisk, frugt og grønt, men i denne aldersgruppe er det høje forbrug af fedt et større problem. For at målrette en indsats i forhold til ældres fedtforbrug skal der fokuseres på mere magre alternativer, der passer ind i et traditionelt kostmønster. Imidlertid er behovet for en indsats klart større blandt de yngre og især blandt de yngre kortuddannede, hvor indsatsen handler om at fremme forbrug af frugt, grønt og fisk. Hvis ikke vi får fat i disse unge, ender vi med at kunne tale om en »yngrebyrde« på kostområdet, mens vores ældre medborgere lever et langt sundere liv.
De officielle danske kostråd
1) Spis 600 gram frugt og grønt om dagen
2) Spis 2-300 gram fisk om ugen
3) Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag
4) Maks. 10 % af energien må komme fra tilsat sukker
5) Maks. 30 % af energien må komme fra fedt
6) Maks. 10 % af energien må komme fra mættet fedt
7) Sluk tørsten i vand
8) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen
Kostrådene er oprindeligt formuleret af statens husholdningsråd i 1970’erne og for nyligt revideret af Ernæringsrådet i samarbejde med Danmarks Fødevareforskning.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: