Flere ældre i fremtiden
Leder

Af Mette Wier
Ældre borgere kommer fremover til at udgøre en stadig større del af befolkningen, fordi vi siden midten af 1960’erne begyndte at føde færre børn. En lignende demografisk udvikling ses i det meste af den vestlige verden. Og det er ikke noget, der går over igen – andelen af ældre øges helt frem til 2040.

Det er ikke så godt, at der bliver færre i den erhvervsaktive alder og flere med behov for pleje og sundhedsydelser, fordi det betyder, at stadig færre mennesker skal sørge for stadig flere. Det ville derfor være en fordel, at danskerne blev lidt længere på arbejdsmarkedet, hvis man skal kunne tilbyde samme serviceniveau til ældre. Har man dårligt helbred eller handicap (fx høreproblemer, som omtalt i artiklen side 9), er det en god samfundsmæssig investering, at arbejdsopgaverne tilpasses, så man bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det er også vigtigt, at den hjemmehjælp, de ældre modtager, virker forebyggende og gør dem i stand til bedre at klare sig selv, så sundhedstilstanden ikke forværres. Som artiklen side 12 beskriver, er denne effekt ikke tydelig i dag.

Fremtidens ældre vil være mere velhavende end nutidens ældre, fordi mange har sparet op. Det kan være i form af pensionsindbetalinger, men også værdistigninger på boligmarkedet spiller en nøglerolle for ældres levestandard – læs mere i artiklen side 18. Det er positivt, fordi det muliggør, at de ældre selv kan betale en del af deres hjemmehjælp. Det er en menneskeret at få hjælp, når man ikke kan hjælpe sig selv, men det er ikke nødvendigvis en menneskeret at få den gratis, når man har mulighed for selv at betale.

Det stigende antal ældre betegnes ofte som »ældrebyrden«. Men kigger man på kostområdet, er der snarere tale om en »yngrebyrde«, fordi yngre danskere spiser langt mere usundt end ældre. Forskellen mellem aldersgrupper er faktisk større end mellem uddannelsesgrupper. Læs mere i artiklen på side 6.

God sommer

Udgivelser