Genoptræning af ældre

Af Eigil Boll Hansen
Genoptræning kan bidrage til, at ældre borgere bliver bedre til udføre en række daglige aktiviteter. Det er imidlertid vigtigt, at borgerne selv er motiveret til at bruge den fornødne tid på genoptræning for at opnå et godt resultat.

Københavns Kommune har en ambitiøs strategi for at dokumentere genoptræningen. Alle genoptræningsforløb forsøges dokumenteret gennem standardiserede funktionstest, som gennemføres ved genoptræningens start og afslutning. Resultaterne af testene indberettes til et fælles system sammen med enkelte stamoplysninger om borgeren samt en opgørelse over de leverede ydelser. Hermed har Københavns Kommune skabt et unikt datamateriale, som kan bidrage ikke blot til dokumentation af indsatsen i kommunens egne træningscentre, men også til mere generel videnopsamling på genoptræningsområdet.

AKF har i samarbejde med Københavns Kommune for perioden januar 2005-juni 2006 gennemført analyser af genoptræning af hjemmeboende borgere på 65 år og derover. Disse har givet en indsigt i sammenhængen mellem indsats og resultater i kommunale træningscentre.

Træningshyppighed

Analyserne viste bl.a., at træningen skal gennemføres med en vis hyppighed for at give størst effekt, idet effekten på funktionsniveau af et bestemt antal træningstimer bliver mindre, jo længere en periode træningstimerne spredes over. Et træningsforløb med en hyppighed, der svarer til fx to ugentlige timer, giver et bedre resultat end træning med en ugentlig time. For personer med et lavt niveau i starttesten er der imidlertid også en forbedring ved en times ugentlig træning. Mange aflysninger kan dog betyde et spild af ressourcer til genoptræningen.

Omkostninger til genoptræning

Overraskende nok fandt vi ingen sammenhæng mellem omkostningerne til et træningsforløb og opnået forbedring i funktionsniveau, når der tages højde for borgernes funktionsniveau ved træningens begyndelse.

Kommunerne har efter Lov om Social Service et ansvar for at tilbyde borgerne genoptræning for at afhjælpe fysisk funktionsnedsættelse, som er forårsaget af sygdom, der ikke behandles ved sygehusindlæggelse. Kommunerne skal også tilbyde træning for at vedligeholde borgernes fysiske og psykiske færdigheder.

Forklaringen herpå kan bl.a. være, at antallet af træningstimer i en række tilfælde er spredt over en så lang periode, at der reelt ikke er nogen effekt af at bruge penge på en ekstra træningstime. Samtidig viser det sig, at gruppetræning, som er billigere end individuel træning, medfører en større forbedring i fysisk funktionsniveau end individuel træning. Et træningsforløb kan dog ikke kun indeholde gruppetræning, idet nogle træningsaktiviteter fx i egen bolig alene kan gennemføres som individuel træning.

Det kan dog ikke konkluderes, at der aldrig opnås bedre resultater ved at bruge flere ressourcer i et træningsforløb. Hvis en træningsindsats tilrettelægges optimalt i forhold til en borgers behov, vil vi forvente, at der er en sammenhæng mellem antallet af træningstimer og dermed ressourceforbruget og opnåede forbedringer.

Tilstrækkelig motivation

Når der i en række tilfælde ikke opnås et optimalt resultat af et træningsforløb og et tilstrækkeligt udbytte af de brugte ressourcer synes en vigtig forklaring at være, at et træningsforløb kommer til at strække sig over et for langt forløb med en lav træningshyppighed til følge.

Det er næppe sådan, at træningsforløb på forhånd planlægges til at skulle gennemføres med en lav træningshyppighed. Forskellige omstændigheder kan imidlertid bevirke, at det bliver resultatet. Der er fx tale om en sårbar gruppe, hvor sygdom kan støde til og bevirke, at genoptræningen må stilles i bero. Dette er der næppe meget at stille op overfor.

Træningsforløb med lav hyppighed kan imidlertid også skyldes, at nogle borgere ikke er tilstrækkeligt motiverede til at bruge den fornødne tid og kræfter på genoptræningen og derfor nemt kan finde en grund til at aflyse eller udeblive fra en træningstime. Man kan sige, at det først og fremmest går ud over dem selv, at de får et begrænset udbytte af de faktisk gennemførte træningstimer. Samfundet investerer imidlertid også nogle ressourcer, som med større udbytte kunne bruges på andre borgere eller andre foranstaltninger. Det er således vigtigt at motivere borgerne til et regelmæssigt fremmøde, hvis træningen skal have en effekt på funktionsniveauet og stå mål med omkostningerne.

Udgivelser