Skolefærdigheder og opbakning hjemmefra

Af Torben Pilegaard Jensen
Den nyeste PISA-undersøgelse viser, at den sociale baggrund spiller en mindre rolle for 15-åriges færdigheder, end den gjorde i år 2000. Dog har de unges etniske baggrund fortsat en stor negativ konsekvens for elevernes faglige præstationer. Skolerne må derfor sætte tidligt og målrettet ind.

Elevernes sociale baggrund

I den seneste PISA-undersøgelse er der fokus på de 15-åriges færdigheder i naturfag. Men også færdigheder i læsning og matematik indgår. AKF retter i undersøgelsen bl.a. blikket mod sammenhængen mellem, hvordan forhold i familien har betydning for elevernes færdigheder. Med en periode på mere en seks år siden den første PISA-undersøgelse, kan vi desuden kaste lys over, om der er sket ændringer i den sociale baggrunds betydning for elevernes færdigheder. De forhold i familien, der er undersøgt er bl.a. familiens etniske baggrund, hvilket sprog der tales derhjemme, forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, deres jobsituation, og hvilke uddannelsesmæssige og kulturelle ressourcer familien har, dvs. om eleven fx har eget værelse og skrivebord til at lave lektier, om der fx er klassisk litteratur, digtsamlinger mv. i hjemmet.

Elevernes familiebaggrund spiller en væsentlig rolle for elevernes færdigheder i såvel naturfag som i læsning og matematik. Den sociale baggrund har større betydning i Danmark end i en række af de øvrige nordiske lande. For naturfag er betydningen af familiebaggrunden for færdighederne dog blevet mindre i Danmark end i 2000, mens den er øget i Sverige, Finland og Island. Og når man ser på elevernes læsefærdigheder ses den samme tendens. Forskellene mellem de nordiske lande er altså blevet mindre end i år 2000 med hensyn til, hvad familiebaggrunden har at sige for færdighederne.

Der er ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor betydningen af den sociale baggrund er mindsket i Danmark. Men den generelt store opmærksomhed, der har været på danske elevers manglende færdigheder og de tiltag i folkeskolen, som på mange fronter er iværksat for at styrke elevernes boglige kompetencer, kan tilsammen forklare ændringen. Når det gælder læsefærdigheder, er det dog stadig knap hver femte af en ungdomsårgang, der forlader grundskolen med utilstrækkelige færdigheder i forhold til de krav, der stilles i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Den etniske baggrund

En blandt flere centrale sociale baggrundsfaktorer er elevernes etniske baggrund.

Undersøgelsen viser, at indvandrerelevers færdigheder i gennemsnit er markant ringere end danske unges. Og tales der ikke dansk derhjemme, har det yderligere en negativ betydning for færdighederne. Derudover er det fortsat sådan, at der i Danmark er relativt mange andengenerationsindvandrere med ringe færdigheder sammenlignet med andre lande. I Danmark ser vi således fortsat, at færdighederne blandt andengenerationsindvandrere ikke er bedre end blandt førstegenerationsindvandrerne.

Hvor skal der sættes ind?

Det er positivt, at vi samlet ser en mindsket betydning af den sociale baggrund for elevernes færdigheder. Men der er fortsat alt for mange unge, som forlader grundskolen med utilstrækkelige færdigheder og derfor vil have svært ved at klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Dette problem er særlig stort blandt unge med anden etnisk baggrund. Der er således behov for en målrettet indsats over for unge med en svag social baggrund.

PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECD-medlemslande, og formålet med programmet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt på at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. PISA er karakteristisk ved, at den ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv.

Det, skolerne kan gøre, er at gå målrettet til værks og forsøge at kompensere for de ting, de tosprogede elever ikke har med sig i rygsækken hjemmefra. For eksempel gennem intensiveret forældresamarbejde, der inddrager alle forældrene i skolens arbejde og liv. De kan også udbygge og udvikle eksisterende ordninger som tidlig sprogskanning og professionel læseundervisning med udgangspunkt i elevens problem. Der kan også være behov for flere og bedre tilbud om lektiehjælp, lektiecafeer, helheds-/heldagsskoler osv.

Der er behov for en målrettet indsats fra skolernes side for at kompensere for den negative sociale arv. En tidlig indsats er vigtig, og derfor bør der sættes ind allerede i grundskolen, gerne tidligere. Det vil danske børn med en svag baggrund uden tvivl også have glæde af.

Udgivelser