Færre elever, bedre karakterer
Fra bl.a. PISA-undersøgelserne ved vi, at en stor del af grundskolens elever opnår så ringe faglige færdigheder, at det er en alvorlig hæmsko for efterfølgende at kunne gennemføre en uddannelse. Dette problem kan medvirke til, at kun ca. 80% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse til trods for, at den politiske målsætning igennem flere årtier har været 95%. Det er derfor centralt at afdække, hvad der har betydning for, hvordan eleverne klarer sig i skolen. Det er især vigtigt at finde ud af, hvor meget skolerne får ud af de ressourcer, de bruger, og specielt hvilken betydning det har for elever, som er bogligt svage og kommer fra socialt svage familier.
Mange analyser er misvisende
Spørgsmålet er, i hvilket omfang det gavner elevernes faglige udbytte at mindske antallet af elever i en klasse. Når man vil undersøge dette, støder man på et helt grundlæggende problem. Det er nemlig ikke tilfældigt, hvilke elever der går i henholdsvis store og små klasser. Det skyldes, at klassestørrelsen er påvirket af valg foretaget af forældre, skoler, kommuner og stat. Forældre kan vælge skole til deres børn via valg af bopæl. Og afhængigt af, hvor de bor, kan de i et vist omfang vælge andre offentlige skoler end den lokale folkeskole, ligesom de kan vælge privatskole. Fx kan der være en tendens til, at forældre tager deres barn ud af den lokale folkeskole, hvis barnets klasse fungerer dårligt. Derved bliver dårligt fungerende klasser mindre og bedre fungerende klasser større. Samtidig kan der være en tendens til, at skoler placerer fagligt svage elever i små klasser. Hertil kommer, at kommuner ofte tildeler flere ressourcer til skoler med mange elever fra socialt svage hjem, hvilket også understøttes af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Alle disse forhold betyder, at resultatet af »simple« analyser ofte er, at elever i større klasser har bedre færdigheder end elever i mindre klasser, selv om den egentlige årsagssammenhæng måske er modsat.
En ny analyse for faget fransk
For at undgå de nævnte problemer har AKF foretaget en analyse med fokus på faget fransk. Ca. en fjerdedel af eleverne går på skoler, hvor man kan vælge mellem tysk og fransk fra 7. klasse. Denne valgmulighed betyder, at undervisningen i disse to fag foregår i specielle klasser. Det er usandsynligt, at forældre vil flytte deres børn til andre skoler, blot fordi de er utilfredse med, hvordan fx franskklassen fungerer. Grundklasserne, hvor undervisningen i langt de fleste fag foregår, har her en meget større betydning.
På skoler, hvor eleverne kan vælge mellem tysk og fransk fra 7. klasse, vil variationen i klassestørrelse i fransk fra år til år afhænge af, hvor mange der foretrækker henholdsvis tysk og fransk. Det kan derfor betragtes som tilfældigt, om en elev, der vælger fransk, kommer i en stor eller en lille klasse.
Analysen omfatter tre årgange af unge, der afsluttede 9. klasse i årene 2002-2004. Vi har ikke haft data for, hvor mange franskklasser, der er på hver skole – kun det samlede antal franskelever i 9. klasse for hver skole. For at være sikker på, at der kun er tale om en enkelt klasse, og for at kende til det præcise antal elever i en klasse, er analysen derfor afgrænset til skoler med højst 20 franskelever.
Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem antallet af elever i klassen og elevernes karakterer ved eksamenen i 9. klasse. Karakteren stiger i gennemsnit med godt en halv, hvis der er 10 elever mindre i klassen. Effekten er markant større for fagligt svage elever end for fagligt stærke elever, ligesom den er større for drenge end for piger: For elever, der har et eksamensgennemsnit i andre fag på ca. 7, er effekten ca. dobbelt så stor som for elever med et gennemsnit omkring 10. For elever, der har et samlet eksamensgennemsnit under 9, er effekten ca. 50% større end for dem, der har et gennemsnit på 9 eller derover. For drenge er effekten ca. 50% større end for piger.
Klassestørrelsen betyder mest for børn, hvis forældre ikke har en akademisk uddannelse. Hvis ingen af forældrene har en videregående uddannelse, er effekten af at have færre elever i klasserne ca. 50% større, end hvis en af forældrene har en videregående uddannelse.
Andre fag og tiltag
Undersøgelsen belyser ikke, om konsekvenserne af klassestørrelsen er den samme i andre fag. Det er muligt, at det er særlig vigtigt for indlæringen i et fag som fransk, at klassen er lille, da læreren så har bedre tid til at hjælpe den enkelte elev med udtale mv. Men flere udenlandske undersøgelser viser, at klassestørrelsen også har betydning for elevernes færdigheder i læsning og matematik; fx et eksperiment i USA, hvor elever og lærere blev fordelt tilfældigt på store og små klasser.
Andre tiltag end at mindske klassestørrelsen kan naturligvis have en positiv indflydelse på, hvordan eleverne bliver fagligt stærkere. For eksempel kan særlige tiltag over for bogligt svage elever i mange sammenhænge være en mere effektiv måde at udnytte ressourcerne på.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: