Efter piskesmældet
Det er veldokumenteret, at piskesmæld forårsager gener, som er forbigående, men for nogle få personer ser smerterne imidlertid ud til at være længerevarende. Det er kompliceret at måle omfanget af skaden, fordi der i mange tilfælde ikke er synlige skader. De medicinske eksperter er hverken enige om, hvorvidt man kan betragte piskesmældsskader som permanente, eller hvordan de skal behandles. Der findes for eksempel læger, der i højere grad betragter piskesmældsskader som et psykisk trauma end som et egentligt fysisk problem. I tilfælde, hvor der ikke er nogen synlige skader, stilles diagnosen derfor delvis ud fra patienternes beskrivelse af, hvordan skaden er opstået, og hvilke symptomer der har udviklet sig.
I Danmark er det muligt at få erstatning for erhvervsevnetab som følge af kroniske piskesmældssymptomer. Men på grund af den usikkerhed, der hersker om piskesmældsskader, er uheldsramte personer og forsikringsselskaber ofte uenige om erstatningsansvaret. I denne situationen har Arbejsskadestyrelsen den vanskelige opgave at bedømme erhvervsevnetabet og udtale sig rådgivende om omfanget af kroniske skader i private sager. Arbejdsskadestyrelsen vurderer skadens omfang på grundlag af bl.a. udtalelser fra speciallæger og den uheldsramte persons tilknytning til arbejdsmarkedet. Inden for en periode på typisk 1-2 år efter uheldet fastsætter Arbejdsskadestyrelsen erhvervsevnetabet. Erstatningen fastsættes til et beløb, der udgør den skadede persons årsløn ganget med seks ganget med erhvervsevnetabet. Hvis en person fx har haft en årsindkomst på 300.000 kr. før uheldet og vurderes at have tabt 20% af erhvervsevnen, så vil erstatningen være på (300.000 × 6 × 0,20) = 360.000 kr. Når erhvervsevnetabet vurderes til at være mindre end 15%, gives der ikke erstatning.
Spørgsmålet, som AKF har forsøgt at besvare, er, hvordan det går personer med piske-smældsskader på arbejdsmarkedet på langt sigt, dvs. efter at Arbejdsskadestyrelsen har afsluttet sagen. Det har AKF undersøgt i op til fem år efter uheldet ved at følge arbejdsmarkedspræstationerne for de personer, som har fået deres sag vurderet af Arbejdsskadestyrelsen.
Dårligere helbred før uheldet
AKF’s undersøgelse omfatter 1.203 personer, der i perioden 1996-1998 var udsat for et piskesmæld, og som hævdede at have kroniske skader som følge af piskesmældet, og som fik deres sag vurderet af Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at skaderne i ca. halvdelen af disse tilfælde var så omfattende, at det førte til erstatning.
Til sammenligning inddrages en kontrolgruppe, som ikke har været udsat for piskesmæld, men som er sammenlignelig med de uheldsramte personer med hensyn til en række karakteristika, som er målt, før de blev ramt af uheldet. Kontrolgruppen består af personer med samme alder, familiesammensætning, uddannelse, erhvervserfaring, indkomst og formue. Personerne har desuden gjort brug af sundhedsvæsnet og brugt receptpligtig medicin i samme omfang som de uheldsramte, når man måler deres brug, før de blev udsat for piskesmældet.
Denne sammenligning viser sig at være vigtig. Gruppen af personer, som har fået omfanget af kroniske skader vurderet af Arbejdsskadestyrelsen, ser nemlig anderledes ud end en gennemsnitlig person fra befolkningen. De 1.203 personer, som har fået deres sag vurderet af Arbejdsskadestyrelsen, havde i gennemsnit oftere været indlagt på hospitalet og købte i gennemsnit mere receptpligtig medicin end en typisk person fra befolkningen. Det kunne tyde på, at disse personer generelt havde et dårligere helbred end den typiske person fra befolk-ningen allerede før, de blev udsat for piskesmældet. De uheldsramte personer adskiller sig også på andre måder. Der er flere kvinder – 70% i alt – de har kortere uddannelse og er yngre end en gennemsnitlig person fra befolkningen. Og de tjente før uheldet mindre end gennemsnittet i befolkningen.
Hvordan går det efter uheldet?
I gruppen af piskesmældsramte personer, som bliver vurderet af Arbejdsskadestyrelsen til at have skader, som reducerer deres permanente erhvervsevne med 15% eller mere, falder beskæftigelsen med omkring 20% i det første år efter uheldet. Denne gruppe genvinder dog i gennemsnit noget af det tabte senere. Fem år efter uheldet ligger beskæftigelsen i denne gruppe dog stadig 15% lavere, end den ville have gjort, hvis personerne ikke havde været udsat for et piskesmæld. Blandt gruppen af personer, som blev vurderet til at have mindre skader, som ikke berettiger til erstatning for permanent tab af erhvervsevne, er billedet ganske anderledes. I denne gruppe er der ikke tendens til, at beskæftigelsen falder i forhold til, hvad den ville have gjort, hvis personerne ikke havde været udsat for uheld. Og det gælder både det første år efter uheldet og fem år efter uheldet.Hvad med indtjeningen?
Beskæftigelsen er kun ét mål for folks præstationer på arbejdsmarkedet. AKF har også beregnet, hvilken betydning piskesmældsskader har for lønnen.
For personer med moderate til store skader viser analyserne, at indtjeningen daler med op til 30% umiddelbart efter uheldet. Og fem år efter uheldet er indtjeningen omkring 15% lavere, end den ville have været, hvis de ikke havde været udsat for uheld. Anderledes ser det ud for gruppen af personer, som ikke fik tilkendt erstatning for tabt erhvervsevne. Analyserne viser, at personer i denne gruppe i gennemsnit kunne opretholde den samme indtjening, som de ville have haft, hvis de ikke havde været ramt af uheld, både på kort og lang sigt.
De mange piskesmældsramte personer, der ikke får tilkendt erstatning, frygtede, at de permanent havde mistet evnen til at arbejde fuldt ud. AKF’s undersøgelse viser, at de heldigvis kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen med fuld styrke.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: