Når marginalskatten sænkes

Af Søren Arnberg, AKF
For tiden presses mange virksomheder til at hæve lønnen for at tiltrække arbejdskraft. Konsekvensen heraf kan blive løndrevet inflation. Vores forskning viser, at en sænkning af marginalskatten kan bidrage til at lempe lønpresset.

Danmark er midt i en højkonjunktur. Beskæftigelsen er i top, og i gennemsnit har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne end nu. Alligevel er mange økonomiske eksperter bekymrede for fremtiden og opfordrer til at bremse det offentlige og private forbrug. I mange sektorer er der mangel på arbejdskraft og som følge deraf pres på lønnen. Hvis der ikke gøres noget for at lempe lønpresset, kan konsekvensen blive løndrevet inflation snarere end øget velfærd for danskerne.

Den aktuelle skattedebat handler i høj grad om, hvordan vi i fremtiden kan have et velfungerende arbejdsmarked, som er en forudsætning for høj velfærd. Det er blevet fremført, at lavere marginalskatter vil få danskerne til at arbejde mere, fordi der er mere tilbage efter skat af hver ekstra krone, der tjenes. Dette kan bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft.

Men indkomstskatter har i høj grad også betydning for presset på lønnen. Og en uheldig indretning af skattesystemet vil bidrage til at øge lønpresset og dermed give inflation. Denne problemstilling har vi set på i et projekt, der undersøger, hvordan indkomstskatter påvirker lønnen.

Hvordan påvirker indkomstskatter lønnen?

Vi har set på sammenhængen mellem skatteprogression og presset på lønnen. Skatteprogression er udtryk for, hvor meget hårdere de høje indkomster beskattes end de lave indkomster. Den måles som den marginale indkomstskat i forhold til den gennemsnitlige indkomstskat. Vi har analyseret lønudviklingen i perioden 1985-1991 blandt lønmodtagere i København i forbindelse med skattereformen, der blev gennemført i 1987-1989. Reformen betød ændret skatteprogression for de fleste lønmodtagere, men boligejere oplevede den største ændring.

Det gennemgående resultat i vores analyser er, at stigende skatteprogression giver lønstigninger. Højere marginalskat betyder, at nettogevinsten ved at arbejde mere reduceres. Og dermed mindskes motivet til at arbejde. Virksomhederne hæver derfor lønnen for at kunne tiltrække nok arbejdskraft.

Omvendt vil lavere marginalskat betyde, at gevinsten ved at arbejde mere bliver større. Og det vil få flere til at arbejde mere og dermed mindske presset på lønnen.

Hvad betyder fagforeningerne?

Højere marginalskat viser sig at føre til pres på lønnen i alle sektorer. Vores forskning viser dog, at højere marginalskat medfører mindre lønpres i de sektorer, hvor fagforeningerne er stærkest – det vil sige sektorer, hvor næsten alle lønmodtagere er medlem af en fagforening, og hvor det er fagforeningen, der forhandler lønnen. En forklaring på det kan være, at den analyserede periode var præget af en høj grad af ledighed – et problem, som det ofte stod øverst på dagsordenen at bekæmpe. Fagforeningerne varetager medlemmernes interesser i form af både højere løn og beskæftigelse. Men i dårlige tider er der ofte en modsætning mellem de to mål. Det skyldes, at en høj løn giver flere lønomkostninger for virksomhederne, og det vil i mindre omfang kunne betale sig at ansætte personale. Kombinationen af høj ledighed og øget skatteprogression kan medføre, at det bedre vil kunne betale sig for fagforeningerne at holde lidt igen med lønstigninger for at øge beskæftigelsen. Med fuld beskæftigelse er situationen i dag en helt anden, og fagforeningerne har ikke nogen grund til at holde igen med lønstigninger. Dette gælder også, hvis skatteprogressionen øges.

Øget pres på lønnen

Hvordan indkomstskatter virker på lønnen, er et spørgsmål, som økonomer har beskæftiget sig med i årtier. Skatteprogression er blevet brugt til at udjævne indkomstforskelle mellem høj- og lavindkomstgrupper og er således et middel til at skabe mere økonomisk lighed i samfundet. Man kan frygte, at bivirkningen er et øget pres på lønnen og dermed et mindre velfungerende arbejdsmarked, fordi beskæftigelsen falder. Vores analyser bekræfter, at øget skatteprogression medfører pres på lønnen. Og omvendt vil det dæmpe lønpresset, hvis man sænker marginalskatten.

Udgivelser