Mødre går glip af lønstigninger

Af Lars Skipper, AKF
Når offentligt ansatte kvinder får børn, koster det dem 7,6% i løn i forhold til den løn, de ville have opnået, hvis de ikke fik børn. For privatansatte mødre er prisen 6,4%. Det viser undersøgelser fra AKF og Aarhus Universitet.

Det er ikke nogen nyhed, at det er dyrt at få børn. Men at det er dyrere at blive mor, når man arbejder for det offentlige end for det private, kan derimod godt overraske. For umiddelbart er den offentlige sektor kendt for en række familievenlige politikker, bl.a. bedre løn under barsel, længere barsel, omsorgsdage mv.

I AKF’s undersøgelse har vi sammenlignet to grupper af kvinder, der ligner hinanden fuldstændig med hensyn til alder, uddannelse, bopæl og familiebaggrund. Den eneste forskel er, at den ene gruppe er mødre, mens den anden ikke er. Undersøgelsen er lavet på en stikprøve fra Danmarks Statistik på 5% af befolkningen mellem 15 og 74 år.

Mødre i den private sektor

Er kvinder ansat i den private sektor hænger »lønstraffen« på 6,4% sammen med, at kvinderne går på barsel og tager forældreorlov. Efterfølgende kommer der evt. også flere fraværsdage, når børnene bliver syge mv. Det betyder i sidste ende tabt arbejdserfaring, fordi kvinderne bruger tid på at passe børn.

Mødre i den offentlige sektor

I den offentlige sektor fastsættes en del af lønnen ud fra anciennitet. Denne anciennitet fortsætter, mens man er på barsel. Men offentlige arbejdsgivere har mulighed for at belønne de ansatte med en lønbonus i form af enten kvalifikations- og funktionstillæg eller måske forfremmelse. Og det er potentielt disse tillæg og muligheder, som mødrene ofte kan gå glip af, når de er på barsel. For chancerne for at blive indstillet til tillæg eller forfremmelse er formentlig mindre, når mødrene er væk.

Den højere pris, mødre må betale for at arbejde i det offentlige, kan også forklares ved, at det offentlige giver flere muligheder for at arbejde fleksibelt. Ud over retten til ekstra omsorgsdage, så kan det tænkes, at mødrene i højere grad har søgt over mod et mindre stress­fyldt eller tidskrævende arbejde, fx arbejde, der alene foregår i dagstimerne. Sådanne ændringer vil selvfølgelig også kunne tænkes at påvirke lønnen. I den private sektor har mødrene ikke mulighed for at benytte sig af tilsvarende ordninger i samme omfang som på offentlige arbejdspladser.

I dag er der flere kvinder, der arbejder i den offentlige end i den private sektor. Faktisk arbejder 60% på offentlige arbejdspladser, mens 40% arbejder på private. Når så mange kvinder foretrækker at arbejde i den offentlige sektor, kan man derfor forestille sig, at flere kvinder vægter goder som fx flekstid højere end løn.

Mænd tjener mere

Mens kvinder oplever et løntab ved familieforøgelser, er det lige omvendt for mænd. Mænds lønstigninger forklares oftest ved, at de bliver mere aggressive i lønforhandlingerne, når de får et forøget forsørgeransvar. Og det gælder, uanset om de er ansat i den private eller den offentlige sektor. Desuden er der studier, som viser, at fædre arbejder mere, når de bliver forsørgere. Det er tilmed langt oftere kvinder, der vælger at tage en lang barselsorlov, og kvinder, der bruger mere tid på at arbejde i hjemmet end manden. Så familierne vælger ofte en forholdsvis traditionel arbejdsfordeling kønnene imellem, når de får børn.

Danske mødre straffes mindre end udenlandske

Selv om 7,6% lyder af meget, er danske mødres løntab dog mindre end for mødre i andre lande, men på niveau med resten af Skandinavien. Det skyldes formentlig, at man i Danmark bl.a. har jobbeskyttelse under barsel, får kompensation af arbejdsgiver i forbindelse med barsel og har billige pasningsmuligheder.

Udgivelser