AKF Nyt nr. 3, september 2007

Læs om systematisk sagsbehandling af børnesager, økologi for borgerne, og om hvorvidt hjemmehjælp er et offentligt eller privat ansvar.

• Hent hele AKF Nyt nr. 3, september 2007 i pdf-format

• Smider vi guld på gaden?

  Af Mette Wier
  Mange børn med indvandrerbaggrund klarer sig rigtigt fint i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, ofte også mod alle odds. Men kigger man på gruppen som helhed, er udviklingen ikke tilfredsstillende. Hvert andet barn med indvandrerbaggrund forlader folkeskolen uden nogensinde at få yderligere uddannelse. Man kan tale om en intelligensreserve, der ikke bliver udnyttet.

• Uventet sidegevinst af 24-års-reglen

  Af Helena Skyt Nielsen, AKF, Nina Smith, Aarhus Universitet og Aycan Celikaksoy, Stockholm School of Economics
  24-års-reglen holder unge mænd med indvandrerbaggrund i uddannelsessystemet. Når de ikke kan gifte sig tidligt, uddanner de sig nemlig i stedet. Der blev strammet op på reglerne for familiesammenføring i juli 2002 for at begrænse indvandringen fra ikke-vestlige lande og for at undgå arrangerede ægteskaber. En utilsigtet positiv effekt har vist sig for unge indvandrermænd: De bliver længere i uddannelsessystemet. 

• Hjemmehjælp – et offentligt eller privat ansvar?

  Af Eigil Boll Hansen
  Selv om man i Danmark ikke har noget formelt ansvar for at hjælpe sine forældre, når de bliver gamle, er kontakten mellem generationerne lige så god som i lande, hvor familien pålægges et større ansvar for ældrepleje. Samtidig undgår man i Danmark nogle af de negative konsekvenser, familiemedlemmer med et plejeansvar har i andre lande.

• Systematisk sagsbehandling af børnesager

  Af Jill Mehlbye
  ICS er en teoretisk model, som socialrådgiverne kan bruge i deres sagsbehandling af børn og unge-sager. ICS har vundet udbredelse verden over og bruges i dag i børnesagsbehandlingen i lande som Sverige, England, Australien og Canada.

• Økologi for borgerne

  Af Signe Krarup og Mette Wier
  Det økologiske marked i Danmark har udviklet sig med imponerende fart. Danskerne værdsætter økologi mere end nogen sinde før, og det røde Ø-mærke er blevet et stærkt brand. Kommunerne kan med fordel ride med på denne bølge, når de fremover skal lægge sig i selen for at tiltrække arbejdskraft og tilpasse sig borgernes ønsker til velfærdsservice.

• Kommunale forskelle i integrationssucces

  Af Eskil Heinesen og Leif Husted
  Der er forskel på, hvor hurtigt udlændinge omfattet af integrationsloven bliver selvforsørgende i de forskellige kommuner – også selv om der tages højde for, at kommunerne har forskellige vilkår for integrationen.

• Norge kan lære af Danmark

  Af Eva Moll Sørensen
  Norge har meget at lære af Danmark, når det kommer til lokalt selvstyre. De norske kommuner og deres forbund, KS, viser især interesse for det danske aftalesystem mellem staten og kommunerne. Særligt hvad angår den interne organisering af aftalestyringen kan de drage stor nytte af KL’s erfaringer.

• Rummelighed i folkeskolen

  Af Leif Olsen
  Folkeskolen arbejder på at omsætte målet om rummelighed til praksis. Ny rapport tegner et portræt af 11 skolers arbejde med at udvikle den specialpædagogiske indsats over for børn med særlige behov.

• Lønudviklingen for indvandrere

  Af Gabriel Pons Rotger
  Indvandrere opnår højere løn og beskæftigelse, jo længere tid de har været her. Indvandrere fra vestlige lande starter bedst ud, men med tiden – specielt i løbet af de første fem år i Danmark – haler indvandrere fra ikke-vestlige lande godt ind på dem. Selv om udviklingen overordnet set er positiv, skal man være opmærksom på, at ikke-vestlige indvandrere oftere mister deres job i dårlige tider.

Udgivelser