Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser
Sammenfatning
Rapportens centrale resultater, der vedrører unge af dansk oprindelse, efterkommere og un-ge, der er indvandret i en alder af henholdsvis 0-5 og 6-12 år, er følgende:
- Efterkommere og indvandrere (nydanskere) kommer ud af grundskolen med langt dårligere resultater end unge af dansk oprindelse, og især de, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, klarer sig dårligt i skolen.
- Næsten ligeså mange nydanskere som danske unge påbegynder en ungdomsuddannelse.
- Flere nydanskere end danske unge skifter uddannelse.
- Under halvdelen fa de nydanskere, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse får en praktikpladsaftale.
- En erhvervsfaglig uddannelse har stor betydning for, om nydanskere kommer i beskæftigelse.
- Nydanskere, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse via skolepraktik, kommer i mindre grad i beskæftigelse efterfølgende, men dog i større omfang end unge, der ikke gennemfører en uddannelse.
- Under halvdelen af de nydanskere, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, får en praktikpladsaftale.
- 52% af nydanskerne falder fra de erhvervsfaglige uddannelser sammenlignet med 35% af de unge af dansk oprindelse. Der er store nationalitetsmæssige forskelle i frafaldet. En stor del af frafaldet sker i overgangen mellem grund- og hovedforløb.
- Set over hele analyseperioden er frafaldet for efterkommere, indvandrere og unge af dansk oprindelse vokset over tid, mens det er faldet for indvandrere (6-12). Omkring halvdelen af nydanskerne fra restgruppen, som består af de elever, der ikke gik i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen, kommer i gang med en anden form for uddannelse, især produktionsskole og VUC. Også en betydelig del af dem, der falder fra en ungdomsuddannelse, går i gang med disse uddannelser.
- Dårlige skolekundskaber, ressourcesvage forældre og mangel på praktikpladser bidrager til at forklare, hvorfor nydanskere klarer sig dårlig i de erhvervsfaglige uddannelser.
- Herkomst og oprindelsesland har ringe eller ingen betydning for frafaldet på grundforløbet, mens variablerne har en forholdsvis stor selvstændig betydning for, om der fås en praktikplads, og om der påbegyndes et hovedforløb. Med hensyn til at være registreret som praktikpladssøgende er resultaterne mere blandede.
Uddybning af hovedresultaterne
a) Vejen gennem uddannelsessystemet og frem til eventuel beskæftigelse
I det følgende sammenfattes en række af de resultater, der præsenteres i fuldt omfang i kapitel 2-4.
Dårlige skolekundskaber
Når indvandrere og efterkommere forlader grundskolen, får de betydelig lavere karakterer end unge af dansk oprindelse, især i matematik. Indvandrer- og efterkommermænd har lidt
højere karakterer i matematik end indvandrer- og efterkommerkvinderne, mens mændenes karakterer i dansk er betydeligt lavere end kvindernes. Der er meget store forskelle i karaktererne for unge fra forskellige oprindelseslande.
De mænd, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse, har særligt lave karakterer med fra grundskolen. Gennemsnitskarakteren i matematik er fx 4,9 for alle efterkommermænd, mens den er 2,5 for dem, der starter på en erhvervsfaglig uddannelse (for danskkaraktererne er forskellen mindre, nemlig henholdsvis 4,7 og 3,1).
Der er stor forskel på, om henholdsvis efterkommere og indvandrerunge aflægger folkeskolens afgangsprøve. For såvel mænd som kvinder gælder, at efterkommere i næsten lige så stort omfang som danske unge aflægger afgangsprøven. Derimod er det en væsentlig mindre del af indvandrermænd, især dem, som er kommet til Danmark i 6-12-års alderen, der har aflagt afgangsprøver i dansk og matematik. Da det må forventes, at de, der ikke går op til afgangsprøven, har de dårligste skolekundskaber, må karaktererne forventes at undervurdere forskellene i karaktererne mellem især indvandrere og unge af dansk oprindelse. Restgruppen, det vil sige dem, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, er fem gange så høj for de indvandrermænd, der ikke har aflagt afgangsprøve i dansk, sammenlignet med dem, der har aflagt afgangsprøven.
Mange efterkommere og indvandrere påbegynder en ungdomsuddannelse
I løbet af de seneste 15 år er der sket en meget kraftig stigning i ikke mindst den andel af efterkommer- og indvandrermænd, der påbegynder en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Efterkommer- og indvandrermænd, der er kommet til Danmark i 0-5-års alderen, påbegynder en ungdomsuddannelse i næsten lige så stort omfang som unge af dansk oprindelse. Lidt færre nydanske mænd påbegynder en gymnasial uddannelse, men mindst lige så mange påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse som unge af dansk oprindelse.
Unge med oprindelse i Pakistan, Iran, Bosnien-Hercegovina, Vietnam og Sri Lanka påbegynder i højere grad en ungdomsuddannelse end unge af dansk oprindelse. Det er samtidigt bemærkelsesværdigt, at unge fra disse lande med undtagelse af Bosnien-Hercegovina i mindre udstrækning påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse end danske unge (de påbegynder i højere grad en gymnasial uddannelse). Omvendt er det flere unge fra Tyrkiet, Libanon, Jugoslavien, Bosnien-Hercegovina, Marokko og Somalia, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med unge af dansk oprindelse.
Koncentrationen af nydanskere på nogle forholdsvis få uddannelsesretninger er blevet langt mindre i løbet af årene. Men indvandrer- og efterkommermænd er dog fortsat betydelig mindre spredt på de enkelte indgange til de erhvervsfaglige uddannelser end danske unge. Det skyldes især, at færre går på "Bygge og anlæg", "Håndværk og teknik" samt "Fra jord til bord", mens flere går på en merkantil uddannelse.
En erhvervsfaglig uddannelse har stor betydning for senere beskæftigelse
En erhvervsfaglig uddannelse har stor betydning for, om efterkommere og indvandrere kommer i beskæftigelse (mellem 70 og 80% er i beskæftigelse et år efter afslutningen af uddannelsen). Flere efterkommer- og indvandrermænd end -kvinder kommer i beskæftigelse, efter at de har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse. Det gælder især for dem, der er indvandret i 6-12-års alderen, hvor godt 80% af mændene kommer i beskæftigelse sammenlignet med knap 70% af kvinderne.
For dem, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, er det en langt mindre andel, der kommer i beskæftigelse (mellem 40 og 50% for mændene og endnu lavere for kvinderne) end dem, der fuldfører. Tallene peger på, at det i løbet af årene er blevet vanskeligere at klare sig på arbejdsmarkedet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket kan ses i lyset af, at der hvert år nedlægges ufaglærte jobs, uanset om der er høj- eller lavkonjunktur. For eksempel var det 53% af de indvandrermænd, der påbegyndte en erhvervsfaglig uddannelse i årene 1993-1997, og som afbrød, der kom i beskæftigelse. For årgangen 1999-2002 var denne andel faldet til 42%, mens beskæftigelsesandelen for dem, der fuldførte uddannelsen, voksede i samme periode.
Der er store forskelle på, hvor stor en andel af unge fra forskellige oprindelseslande der kommer i beskæftigelse på trods af, at de alle har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse. Af unge med oprindelse i Irak og Afghanistan kom henholdsvis 46 og 50% i beskæftigelse, mens tallet var 82 og 84% for unge fra Bosnien-Hercegovina og Jugoslavien (for danskere er tallet 88%). Også blandt dem, der afbrød uddannelsen, er der store forskelle afhængig af oprindelsesland.
For dem, der har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse, er der i løbet af årene blevet en lidt mindre forskel mellem den andel af efterkommere og indvandrere, der kommer i beskæftigelse, sammenlignet med andelen af unge af dansk oprindelse.
Færre med skolepraktik kommer i beskæftigelse
Færre blandt de unge, der har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse via skolepraktik, kommer i beskæftigelse sammenlignet med dem, der ikke har været i skolepraktik. Eksempelvis gælder det for de efterkommere, der har påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse i årene 1999-2002 uden at have været i skolepraktik, at 78% kommer i beskæftigelse efterfølgende, mens det kun er 70% af dem, der har været i skolepraktik. Det er et helt generelt resultat, at unge, der har været i skolepraktik, har lavere beskæftigelseschancer. Der er tale om statistiske korrelationer, og der er ikke nødvendigvis en kausal sammenhæng mellem at have været i skolepraktik og at være i beskæftigelse et år efter, man har forladt skolen. Ved statistiske korrelationer er der således ikke korrigeret for, at det givetvis ikke er tilfældigt, hvem der kommer i skolepraktik (selektionsbias). Desuden hører det også med til billedet, at unge, der har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse med skolepraktik, i højere grad kommer i beskæftigelse end unge, der ikke gennemfører en uddannelse.
b) Erhvervsfaglige uddannelser og andre uddannelsesformer
I det følgende sammenfattes nogle af de centrale resultater, der præsenteres i fuldt omfang i rapportens kapitel 5-7.
Flere efterkommere og indvandrere skifter grundforløb
Omkring en fjerdedel af efterkommer- og indvandrermænd skifter grundforløb en gang, og yderligere 5-10% skifter flere gange. Det er en større andel end for både efterkommer- og indvandrerkvinder og unge af dansk oprindelse.
Mellem 8 og 10% af efterkommere og indvandrere skifter fra en erhvervsfaglig til en gymnasial uddannelse, hvilket er en lidt større andel end for unge af danske oprindelse. Relativt få (1-2%) skifter fra en gymnasial til en erhvervsfaglig uddannelse.
Meget højt frafald på de erhvervsfaglige uddannelser
Selv efter at der er taget højde for, at flere efterkommere og indvandrere skifter uddannelse, er det en langt højere andel af efterkommere og indvandrere end unge af dansk oprindelse, der falder fra de erhvervsfaglige uddannelser (det vil sige, at de ikke er gået i gang med en anden uddannelse inden for 2 år). For efterkommer- og indvandrermændene er det 55% og for kvinderne er det 48% (de tilsvarende tal for unge af dansk oprindelse er henholdsvis 33 og 37%). Mænd fra Pakistan, Libanon, Irak og Marokko har alle frafaldsprocenter på over 60% på de erhvervsfaglige uddannelser. Mænd fra Bosnien-Hercegovina har med 28% det laveste frafald, hvorefter følger mænd med oprindelse i Vietnam, der har et frafald på 43%. Det er bemærkelsesværdigt, at frafaldet for efterkommere, indvandrere og unge af dansk oprindelse er vokset over tid, mens det er faldet for indvandrere (6-12).
Der er dog flere unge uden folkeskolens afgangsprøve, der falder fra. Forskellen er mest markant for indvandrere, der kom til Danmark i 6-12-års alderen, hvor 74% af dem, der fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse, har aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk, mens kun 56% af dem, der afbryder uddannelsen, har aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk. Da de, der ikke har aflagt afgangsprøven, må forventes at have dårligere skolekundskaber end dem, der går op til afgangsprøverne, undervurderes forskellene i skolekundskaber ud fra karaktererne alene.
En betydelig del af frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser sker i overgangen fra grund- til hovedforløbet, og en væsentlig forklaring herpå er givetvis, at påbegyndelse af hovedforløbet forudsætter en praktikpladsaftale.
Det tager generelt længere tid, inden efterkommere og indvandrere påbegynder et hovedforløb efter afslutningen af et grundforløb. Det kan skyldes, at indvandrere og efterkommere har vanskeligere ved at finde en praktikplads end unge af dansk oprindelse.
Omkring halvdelen får en praktikplads
Set i forhold til alle, der har påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse, er det under halvdelen af efterkommere og indvandrere, der får en praktikpladsaftale. For unge af dansk oprindelse er andelen væsentlig højere (godt 70%). Hovedparten af de unge får en ordinær praktikpladsaftale på en offentlig eller privat arbejdsplads, idet der dog er betydelig færre efterkommere og indvandrere end unge af dansk oprindelse, der får en sådan aftale. Omvendt får en forholdsvis stor del af efterkommere og indvandrere en skolepraktikaftale. Lidt flere efterkommer- og indvandrermænd end -kvinder får en praktikpladsaftale, og det er især de ordinære aftaler på en arbejdsplads, mændene i højere grad får.
Mange kommer i en anden form for uddannelse
Godt halvdelen af de efterkommer- og indvandrermænd, der ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse (restgruppen), kommer på produktionsskole og/eller VUC, og relativt få kommer på en erhvervsgrunduddannelse (EGU) eller en uddannelse for unge med særlige behov (USB). Det er stort set den samme andel af mænd og kvinder, der kommer på disse uddannelser. En stor andel af de mænd, der har været på produktionsskole, går efterfølgende i gang med en ungdomsuddannelse (40-50%), mens det er en noget mindre andel af dem, der går på VUC, som efterfølgende går i gang med en ungdomsuddannelse (der er heri ikke indregnet dem, der går i gang med en videregående uddannelse).
Mellem 20 og 30% af efterkommer- og indvandrermænd går på produktionsskole og/eller VUC, efter at de er faldet fra en ungdomsuddannelse (frafaldsgruppen). Mændene går i væsentligt større omfang på produktionsskole end kvinderne, mens det er omvendt med hensyn til VUC. Mellem 30 og 40% af alle unge, der har været på produktionsskole efter at være faldet fra en ungdomsuddannelse, går i gang med en ungdomsuddannelse efterfølgende. For mændene drejer det sig om ca. 36-45% afhængig af herkomst. Det er en lidt lavere andel end for kvinderne. For dem, der har gået på VUC, er det ca. en tredjedel, som bagefter starter på en ungdomsuddannelse. En væsentlig del af de unge, der falder fra en ungdomsuddannelse, kommer således på ny i gang med en uddannelse efter at have deltaget i andre former for uddannelse.
c) Forklarende analyser
Af de statistiske analyser af årsagerne til frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser fremgår, at lave karakterer fra folkeskolens afgangsprøve som forventet øger risikoen for, at den unge falder fra grundforløbet. Derimod mindsker de helt høje karakterer ikke risikoen for at falde fra, hvilket givetvis skal ses på baggrund af, at kun relativt få med de helt høje karakterer starter på en erhvervsfaglig uddannelse. Variablerne for forældrebaggrund har overvejende de forventede resultater. At forældrene har en høj indkomst (hvilket også er en indikator for at have fået en erhvervskompetencegivende uddannelse og at have lang erhvervserfaring), og at den unge vokser op i en kernefamilie med kun få søskende, mindsker alt sammen risikoen for at falde fra grundforløbet. At være efterkommer eller indvandrer har sammenlignet med unge af dansk oprindelse ringe eller ingen signifikant betydning for at falde fra grundforløbet. En del af forklaringen herpå er sandsynligvis, at karaktererne fra grundskolen modsvarer noget af betydningen af herkomst. Kun meget få oprindelseslande har en statistisk signifikant betydning for at falde fra en erhvervsfaglig uddannelse.
Analysen for påbegyndelse af et hovedforløb viser, at der er betydelig forskel på chancen for at påbegynde et hovedforløb på de enkelte uddannelsesretninger. For mændene er tallet højest på "Bygge og anlæg" og lavest på de merkantile uddannelser. Sidstnævnte hænger bl.a. sammen med, at mange betragter en merkantil uddannelse som en færdiggjort uddannelse, som en del bruger som afsæt til at påbegynde en gymnasial uddannelse. Dårlige skolekundskaber mindsker overvejende chancen for at påbegynde et hovedforløb, omend der også er eksempler på det modsatte, men effekterne er af begrænset størrelse. Variablerne for forældrebaggrund viser som forventet, at ressourcestærke forældre øger chancen for at påbegynde et hovedforløb, dog er effekten af begrænset størrelse. Herkomst har en selvstændig betydning for at påbegynde et hovedforløb, idet der dog ikke er en signifikant forskel på, hvordan henholdsvis efterkommere og indvandrere (0-5) og (6-12) klarer sig. Nationalitet (inklusive betydningen af herkomst) har generelt en stor og selvstændig betydning for at påbegynde et hovedforløb, idet der også findes (få) nationaliteter, der ikke adskiller sig signifikant fra danskere.
Med hensyn til at få en praktikplads viser de statistiske analyser, at der alt andet lige er en meget større chance for, at mændene får en praktikplads inden for "Håndværk og teknik" end inden for de øvrige uddannelsesretninger, specielt serviceuddannelserne og de merkantile uddannelser. For kvinderne er forskellene mellem uddannelsesretningerne noget mindre. For mænd har karaktererne i matematik de forventede effekter, således at lave karakterer mindsker chancen for at få en praktikplads, hvorimod betydningen af danskkaraktererne er noget blandede. For kvinderne er effekten af karaktererne langtfra entydige. Forældrebaggrundsvariablerne har de forventede effekter, herunder indkomst, der er udtryk for, at forældrene har erhvervserfaring og dermed må formodes i højere grad at have et arbejdsmarkedsrelateret netværk, der kan anvendes i forbindelse med at skaffe en praktikplads. Herkomst har en stor selvstændig betydning for at få en praktikplads, omend der ikke er signifikante forskelle mellem de enkelte grupper af nydanskere. Nationalitet (inklusive betydningen af herkomst) har også generelt set en stor betydning for, om der fås en praktikplads, omend der også er nationaliteter, der ikke afviger signifikant fra danskere.
Analyserne vedrørende praktikpladssøgning viser, at der er mindre chancer for at være registreret som søgende inden for de merkantile uddannelser, hvilket formentlig delvis kan forklares med, at en del påbegynder en gymnasial uddannelse efter afsluttet grundforløb. For mænd er der størst chance for at være registreret som praktikpladssøgende inden for "Meka-nik, transport og logistik", mens det for kvinderne er "Bygge og anlæg", hvor der er størst chance for at være registreret som søgende. Skolekundskaberne har overvejende den ventede betydning, således at dårlige kundskaber øger chancen for at være registreret. Ikke alle karakterer er dog signifikante. Forældrebaggrundsvariablerne har mindre effekter, end der tidligere er set. Herkomst har for mændene en forholdsvis stor selvstændig betydning for, om de er registreret som praktikpladssøgende, mens herkomst ikke har nogen betydning for kvinderne. For efterkommermænd har kun få oprindelseslande en selvstændig betydning for, om de er registreret som praktikpladssøgende, mens en del flere lande er signifikante for indvandrerne. For kvinderne er der stort set ingen lande, der har en betydning, der er signifikant forskellig fra Danmark.




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: