Long-Run Benefits from Universal High-Quality Pre-Schooling
(Langtidsgevinster af adgang til dagpasningstilbud af høj kvalitet)
Sammenfatning
Samfundsvidenskaberne anerkender i stigende grad betydningen af børns tidlige udvikling i formningen af deres kognitive og ikke-kognitive evner og helbred. En måde at bryde negativ social arv er at tilbyde børn fra alle sociale baggrunde adgang til dagpasningstilbud af høj kvalitet. Dette papir undersøger, hvorvidt børnehavers kvalitet har betydning for børns kognitive og sproglige udvikling ved afslutningen af folkeskolen.
Analysen er baseret på et enestående datasæt baseret på danske administrative registre. Data indeholder oplysninger om børnehavebørn og pædagoger. Baseret på disse data genererer vi fem kvalitetsindikatorer for børnehaver: 1) personale-til-børn-raten (antal pædagoger og -medhjælpere pr. barn), 2) andelen af mandlige pædagoger og -medhjælpere i børnehaven, 3) andelen af uddannede pædagoger i børnehaven, 4) andelen af personale med anden etnisk baggrund end dansk og 5) stabiliteten af personalestaben i den enkelte børnehave (omvendt proportional med personaleomsætning i børnehaven). Børns udvikling måles ved deres eksamensresultater ved folkeskolens afsluttende prøve i skriftlig dansk 9. klasse.
Vore forskningsspørgsmål er følgende: Hvor meget varierede kvaliteten målt ved de fire kvalitetsindikatorer for børnehaver i sidste halvdel af 1990’erne? Er børnenes 9. klasses eksamensresultater i skriftlig dansk korreleret med disse kvalitetsmål? Er det muligt at påvise en årsagssammenhæng mellem børnehavers kvalitet og eksamensresultater ved afslutningen af folkeskolen?
Når vi kontrollerer for børns baggrund, finder vi, at et højere antal pædagogisk ansatte pr. barn, en højere andel af mandlig stab, en højere andel af personale med pædagogisk uddannelse samt en højere andel af personale med anden etnisk baggrund end dansk er forbundet med signifikant – om end moderat – højere eksamensresultater for børn i 9. klasse.
Vi analyserer også, hvilke grupper af børn som har størst – og mindst – udbytte af dagpasning af høj kvalitet. Vi finder, at drenge har mere gavn af højkvalitetsbørnehaver end piger, mens effekterne er relativt lavere for børn fra familier med lav indkomst. Endvidere har børn med anden etnisk baggrund udbytte af en lavere personaleomsætning.
Den empiriske model estimeres ved hjælp af mindste kvadraters metode (OLS) og instrument-variabel-estimation. For de fleste kvalitetsindikatorer viser instrument-variabel-estimation signifikant positive effekter, som er numerisk højere end OLS-estimaterne.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: