Kompetencer fra kreative fag i gymnasieskolen – hvad er kompetencerne, og bruges de?
Ulf Hjelmar og Rikke Plauborg, marts 2010
Konklusion og sammenfatning
Formålet med undersøgelsen er at afdække, hvilke kompetencer eleverne på kreativt orienterede gymnasier (KULT-gymnasierne) udvikler i de kreative fag samt at undersøge, hvorvidt disse kompetencer bruges af eleverne i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedsforløb. KULT er et samarbejde mellem fire københavnske gymnasier, som hver for sig har en stærk profil på det kunstneriske og kulturelle område (Aurehøj Gymnasium, Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Nørre Gymnasium og Sankt Annæ Gymnasium). Gymnasierne er karakteriseret ved et fokus på fagområderne billedkunst, drama, mediefag og musik.Baggrunden for undersøgelsen er et generelt ønske blandt KULT-gymnasierne om at udvikle fagområderne billedkunst, drama, mediefag og musik, så det sikres, at fagene udvikler relevante kompetencer hos eleverne. Dertil kommer, at gymnasiereformen, der trådte i kraft den 1. august 2005, har medført, at de kreative fag har en mindre central placering i forhold til tidligere. De kreative fag har en svagere timemæssig placering end tidligere, og samtidig er eleverne i det almene gymnasium (stx) ikke længere automatisk sikret adgang til de kreative fag, som tilfældet var før gymnasiereformen. Der er derfor grund til at se nærmere på karakteren og relevansen af de kompetencer, som eleverne erhverver sig i de kreative fag. Hvad er det for nogle kompetencer, som eleverne får i de kreative fag, og kan man påvise, at disse kompetencer er væsentlige for eleverne og bliver brugt i deres efterfølgende uddannelse og karriere?Datagrundlaget for undersøgelsen består af kvalitative og kvantitative data. Den kvalitative analyse har haft til formål at afdække, hvilke kompetencer eleverne på de fire KULT-gymnasier udvikler i de kreative fag, og om der på arbejdsmarkedet synes at være brug for den type af kompetencer. Analysen er baseret på syv fokusgruppeinterview med nuværende elever, fire fokusgruppeinterview med udgåede elever samt et dobbeltinterview og to enkeltinterview med arbejdsgiverrepræsentanter. Den kvantitative analyse har haft til formål at kortlægge, hvorvidt udgåede elever fra de fire KULT-gymnasier gør brug af de kompetencer, de har opnået gennem de kreative fag i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedsforløb. Analysen er her baseret på registre fra Danmarks Statistik over alle studenter i gymnasieårgangene 1997-2000 og 2003-2005 i Danmark. Undersøgelsen er et pilotprojekt, idet undersøgelsens primære formål har været at afdække mulige sammenhænge på området, som efterfølgende kan gøres til genstand for videre analyse. Dette betyder, at undersøgelsen ikke har kunnet gå i dybden på alle områder, men i nogle tilfælde har måttet påpege behovet for yderligere analyser på området. Særligt fokus i undersøgelsen har været på at afdække, hvad kompetencerne fra de kreative fag i gymnasieskolen består i (interview med nuværende og udgåede elever), mens mindre fokus har været på, hvorvidt kompetencerne bruges (interview med arbejdsgivere og registeranalyse).Overordnet viser undersøgelsen, at eleverne erhverver sig en række relevante kompetencer fra de kreative fag i gymnasieskolen, som de i høj grad bygger videre på i deres efterfølgende uddannelses- og arbejdsmarkedskarriere. Relevansen af kompetencerne understøttes af udsagn fra nuværende elever, udgåede elever, arbejdsgiverrepræsentanter samt af den statistiske analyse.
De kompetencer, som eleverne erhverver sig gennem de kreative fag, kan sammenfattes i fire kernekompetencer: samarbejdskompetence, disciplin, evnen til at performe og evnen til at se nye muligheder.
Samarbejdskompetence er en af de kernekompetencer, som eleverne opnår gennem de kreative fag. Med samarbejdskompetence menes evnen til at deltage aktivt og engageret i et tæt og forpligtende samarbejde omkring en given opgave. De kreative fag opøver evnen til selvstændigt at gå ind i et område og sætte sit personlige præg på området, samtidig med at der i kreative fag ofte stilles krav til elevens samarbejdsevne og evnen til at give plads og lytte til hinanden. Et eksempel herpå er drama, hvor det i høj grad handler om at spille sammen og reagere på hinandens spil, og hvor helheden er overordnet den enkelte elev.
Disciplin er en anden kernekompetence, som eleverne kan opnå gennem de kreative fag. Med disciplin tænkes på evnen til at fokusere og gennemføre en given opgave. De kreative fag træner blandt andet denne evne, da flere af fagene kræver en del hjemmearbejde og dermed selvdisciplin for at kunne præstere godt i de pågældende fag. Et eksempel på dette er mediefag, hvor flere af eleverne giver udtryk for, at faget kræver et klart fokus og vilje til at få tingene til at lykkes, fx ved en filmoptagelse, hvor eleverne selv har ansvar for settet og alle de praktiske forhold, dette indebærer.
Evnen til at performe er også en kernekompetence, som eleverne typisk tager med sig fra de kreative fag. Med evnen til at performe menes en bevidsthed om, hvordan eleverne kan udtrykke sig og midler til at vise det over for andre. De kreative fag styrker typisk elevernes evne til at performe, fx i drama eller musik hvor et centralt element i fagene er at optræde foran et publikum.
Evnen til at se nye muligheder kan også betragtes som en kernekompetence, som eleverne opnår gennem de kreative fag. Med evnen til at se nye muligheder tænkes på elevernes grundlag for at kunne improvisere og afprøve løsningsmodeller inden for givne rammer og regelsæt. De kreative fag opøver i høj grad denne evne, da disse fag i højere grad lægger vægt på forskellige fortolkningsmuligheder og elevernes udtryk af holdninger og følelser og i mindre grad end andre fag fokuserer på opnåelsen af et facit. Et eksempel herpå er billedkunst, hvor eleverne trænes i at definere målet med ens (billedkunst)arbejde og evnen til nå dette mål.
De kompetencer, som eleverne erhverver sig gennem de kreative fag, erhverves også i et eller andet omfang gennem de øvrige fag i gymnasiet. Undersøgelsen giver ikke belæg for at vurdere, i hvilket omfang de øvrige fag bidrager til udviklingen af de nævnte kernekompetencer, men der nævnes i interviewene med nuværende og udgåede elever flere eksempler på undervisningsforløb i øvrige fag i gymnasiet, som også har bidraget til udviklingen af disse kompetencer.
Samtidig peger undersøgelsen på, at der kan være en vis transfer- eller overførselseffekt fra de kreative fag til de øvrige fag i gymnasiet. Hermed menes, at nogle af de kompetencer, som eleverne opnår i de kreative fag, kan bruges og videreudvikles i de øvrige fag. Eksempelvis kan evnen til at performe, som elever kan erhverve sig i de kreative fag, smitte af på andre fag, så eleverne får større udbytte af fx dansk, hvor den mundtlige udtryksform er et væsentligt element i faget. I forlængelse af denne undersøgelse er der behov for yderligere forskning, som kan afklare mere præcist, hvordan denne transfer- eller overførselseffekt fra de kreative fag til de øvrige fag i gymnasiet finder sted og kan udnyttes i gymnasieundervisningen.
Det fremgår også af undersøgelsen, at de kreative fag giver eleverne mulighed for at opøve nogle typer af kompetencer og pleje nogle personlige interesser, som gør gymnasiegangen mere afvekslende og dermed fremmer motivationen til at gennemføre en gymnasieuddannelse og virker fremmende for fastholdelsen af eleverne. Flere elever understreger, at de kreative fag er et godt supplement til og afbræk fra de mere boglige fag, som præger skemaet på gymnasierne. Samtidig fører flere af de kreative fag ofte til skolebaserede aktiviteter uden for normal skoletid (fx teaterforestillinger, musicals), og disse aktiviteter virker ofte stærkt motiverende for de elever, som deltager i aktiviteterne.
Et centralt spørgsmål i undersøgelsen er, hvorvidt de kernekompetencer, som eleverne opnår i de kreative fag, reelt bruges af eleverne i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedsforløb. For at undersøge dette er der gennemført en kvantitativ analyse baseret på registre fra Danmarks Statistik.
Undersøgelsen viser her, at de kreative kompetencer, som eleverne erhverver sig i de kreativt profilerede gymnasier (KULT-gymnasierne) bliver brugt aktivt i elevernes senere uddannelsesvalg og elevernes senere karriere. I de kreativt profilerede gymnasier er der næsten dobbelt så stor en andel af eleverne end gennemsnitligt i gymnasierne, som vælger en kreativ uddannelse. Samtidig viser undersøgelsen, at det er en tilsvarende stor andel af eleverne i de kreativt profilerede gymnasier, som får kreative jobfunktioner. Undersøgelsen dokumenterer hermed, at elever fra de kreativt profilerede gymnasier aktivt bruger de kompetencer, som de erhverver sig i de kreative fag og lignende fag, i deres videre uddannelses- og arbejdsmarkedskarriere.
Dette kan blandt andet hænge sammen med, at der er en efterspørgsel på dele af arbejdsmarkedet efter den type af kompetencer, som eleverne erhverver sig i de kreative fag i gymnasiet. De interview, som i denne undersøgelse er gennemført med udvalgte arbejdsgivere, peger på, at der på denne del af arbejdsmarkedet er behov for medarbejdere, som er gode til at samarbejde, gode til at arbejde projektorienteret og samtidig også er kreative, innovative og udadvendte. Dertil kommer, at de interviewede arbejdsgivere i undersøgelsen også lægger vægt på evnen til at kunne gennemføre og afslutte en opgave. Undersøgelsen blandt arbejdsgivere er dog baseret på forholdsvis få interview og i særlige typer af virksomheder, så der er behov for at få disse resultater verificeret i kommende undersøgelser på området.
Et element i undersøgelsen, der kunne udforskes yderligere, er behovet for brede personlige kompetencer frem for mere snævre faglige kompetencer, som der gives udtryk for i undersøgelsen. I interviewene fremgår det, at mange jobfunktioner i dag er baseret på sociale kompetencer og forandringskompetencer, mens faglige kompetencer i højere grad kan tillæres hen ad vejen. Samarbejdskompetence, disciplin, evnen til at performe og evnen til at se nye muligheder beskrives i interviewene som centrale kompetencer, og det forstærker indtrykket af, at de kompetencer, som eleverne erhverver sig i de kreative fag i gymnasiet, er væsentlige kompetencer på arbejdsmarkedet i dag. Dette bør dog gøres til genstand for en bredere anlagt undersøgelse for at kunne fastslås mere entydigt.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: