Kommunalreformen og specialiserede tilbud på handicapområdet år 2009
Inge Storgaard Bonfils og Nichlas Permin Berger
Med kommunalreformen er der skabt nye vilkår for styringen af den specialiserede, sociale og specialpædagogiske indsats for borgere med nedsat funktionsevne. Kommunerne overtog med reformen det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for indsatsen, og kommunerne har i 2007 og i perioden herefter overtaget lidt over 80% af de tidligere amtslige tilbud. De resterende tilbud drives i dag af regionerne. Men hvad betyder disse ændrede rammevilkår for borgere med nedsat funktionsevne, som har behov for specialiserede tilbud og rådgivning? Med undersøgelsen ”Kommunalreformen og handicap” har vi siden 2006 fulgt udvalgte brugere, medarbejdere og ledere på en række specialinstitutioner og interviewet dem om de forandringer, de oplever, som bl.a. følger af de ændrede rammevilkår og nye styringsdynamikker, der blev sat i gang med reformen i 2007 og overgangen til nye driftsherrer. Dette working paper udgør det fjerde i rækken af afrapporteringer fra projektet.
De specialiserede sociale og specialpædagogiske indsatser på handicapområdet udgør en mangfoldig og kompleks samling af forskellige typer af indsatser og tilbud til borgere med nedsat funktionsevne. Der er tale om et bredt spektrum af indsatser, som kan bestå i botilbud, dagtilbud, specialundervisning, rådgivning og rehabiliteringsforløb, tilrettelagt efter borgerens individuelle behov. Brugerne af de specialiserede tilbud udgør på samme vis et bredt spektrum af borgere med forskellige former for nedsat funktionsevne, som kan bestå i kommunikative, kognitive, psykiske, fysiske, syns- eller høremæssige funktionsnedsættelser. Genstandsfeltet for undersøgelsen er som sådan komplekst, og de brugere og institutioner, som deltager i denne undersøgelse, afspejler dermed også den kompleksitet, der følger heraf.
Via de årlige afrapporteringer fra projektet har vi præsenteret foreløbige resultater fra undersøgelsen og i den forbindelse sat fokus på udvalgte perspektiver for analyse af datamaterialet. I det første working paper blev den nye struktur og dynamik på handicapområdet præsenteret og brugere, medarbejdere og lederes forventninger til, hvad reformen ville betyde for dem (Olsen & Thorsted 2007). I det andet working paper præsenterede vi de ændringer, som brugere, medarbejdere og ledere havde oplevet i perioden frem til starten af 2008, hvilket viste, at det især var lederne og deres arbejdsvilkår, som direkte var påvirket af reformen (Rieper m.fl. 2008). I det tredje working paper præsenterede vi, med afsæt i et hverdagsperspektiv, hvordan reformen frem til udgangen af 2008 havde påvirket brugernes hverdagsliv og medarbejdere og lederes arbejdsliv. Undersøgelsen viste, at hovedparten af brugerne ikke havde oplevet nævneværdige ændringer i omfanget eller kvaliteten af de ydelser, de modtog fra de specialiserede tilbud, og deres hverdagsliv var dermed ikke påvirket af reformen. Derimod var ledernes arbejdsliv stærkt påvirket af reformen, og deres ledelsesrolle ændres mod at blive langt mere strategisk og administrativ (Bonfils m.fl. 2009).
I dette working paper har vi valgt at analysere materialet ud fra en skelnen mellem forskellige typer af tilbud/institutioner. Hensigten er at bidrage med viden, der giver et nuanceret og kontekstnært billede af, hvordan de ændrede rammevilkår påvirker driften af institutionerne på forskellig vis, og hvordan brugere, medarbejdere og ledere oplever de forandringer, der følger heraf. Vi har således valgt at opdele de deltagende tilbud/institutioner i en række undergrupper og skelner her mellem døgntilbud, dagtilbud, specialskoler og rehabiliteringstilbud.
Analysen bygger på interview med brugere, medarbejdere og ledere fra 29 specialiserede tilbud på handicapområdet. 16 af disse er blevet fulgt siden 2006, 4 siden 2008, og 9 deltager i undersøgelsen fra 2009. Datamaterialet til dette working paper består af 85 interview gennemført i 2009, hvoraf 29 interview er med brugere, 28 med medarbejdere og 28 med ledere.




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: