Institutionernes resultater
En registerbaseret analyse af ungdomsuddannelsesinstitutionerne og betydningen af institutionstype, skolestørrelse og geografisk placering
Britt Østergaard Larsen, Beatrice Schindler Rangvid og Torben Pilegaard Jensen
Sammenfatning og perspektivering
Institutionsstyrelsen under Undervisningsministeriet har sat fokus på institutionsstrukturen på ungdomsuddannelsesområdet. Formålet er at få vurderet, i hvilket omfang den bidrager til realiseringen af regeringens mål om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Under temaet Institutionernes resultater og udbudsstruktur har Institutionsstyrelsen bedt AKF om at gennemføre en række registerbaserede analyser af institutionernes resultater, såvel for de erhvervsfaglige som for de gymnasiale ungdomsuddannelsers vedkommende. Det er resultaterne fra disse analyser, vi skal fremlægge i det følgende. Inden da vil vi kort gøre rede for undersøgelsens problemstillinger og dens metode og datagrundlag.
Undersøgelsens problemstillinger
Uddannelsesinstitutionernes resultater bliver her undersøgt ved at se på, hvor gode institutionerne er til at fastholde eleverne i det påbegyndte uddannelsesforløb, når der tages højde for forskelle i elevsammensætningen. At tage højde for elevsammensætningen er vigtigt, da elevernes familiemæssige baggrund og udbytte af grundskolen spiller en væsentlig rolle for, hvordan det går dem i ungdomsuddannelserne. For de gymnasiale ungdomsuddannelsers vedkommende belyses resultaterne også ved de opnåede eksamenskarakterer. Der ses nærmere på, om uddannelsesinstitutionens størrelse, herunder kombinationer af uddannelser, geografiske beliggenhed og elevernes afstand til uddannelsesstedet, spiller en rolle for resultaterne.
Undersøgelsens resultater
- Der ikke er tegn på systematiske forskelle på ungdomsuddannelsesinstitutionernes resultater i forhold til deres størrelse.
- Erhvervsskolernes geografiske beliggenhed – defineret ved forskellige typer af kommuner – har ikke betydning for deres resultater målt ved elevernes gennemførelse. Analysen finder kun små forskelle efter beliggenhed i gymnasieskolernes afbrydelsesprocent og ingen forskelle i deres gennemsnitlige eksamenskvotient.
- Der er ikke signifikante forskelle på resultaterne for kombinationsskolerne og de ’almindelige’ EUD-skoler. Heller ikke den samlede institutionsstørrelse (målt som årselever i 2004 på både tekniske og merkantile EUD-forløb) har betydning for EUD-institutionernes resultater.
- Blandt de forskellige institutionstyper, der udbyder gymnasiale uddannelser, er der signifikante forskelle institutionstyperne imellem, hvad angår indikatorerne for høje eksamenskvotienter, mens der i meget mindre grad er forskelle for indikatorer for afbrydelse.
Undersøgelsens metode og datagrundlag
Undersøgelsens analyser er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Disse omfatter oplysninger om elever, der påbegyndte henholdsvis en merkantil, en teknisk eller en erhvervsuddannelse inden for SOSU-området eller en gymnasial uddannelse (almen gymnasial, hf, studenterkursus, hhx eller htx) i perioden 2002-2005.
Da elevernes afbrydelse/eksamenskvotient som sagt ikke alene skyldes indsatsen på skolerne, er det vigtigt at sammenligne institutionernes resultater efter korrektion for elevsammensætning og eksterne forhold, som har betydning for elevernes gennemførelse, og som den enkelte skole ikke har indflydelse på. I korrektionen inddrages derfor disse oplysninger:
-
Elevernes etniske baggrund
-
Elevernes køn og alder
-
Elevernes karaktergennemsnit fra grundskolen
-
Elevernes socioøkonomiske baggrund som 15-årige:
- Forældrenes højeste fuldførte uddannelsesniveau
- Forældrenes bruttoindkomst
- Kernefamilie (dvs. bor med biologiske forældre som 15-årig)
- Forældrenes arbejdsmarkedsstatus (lønmodtager, pensionist, øvrige)
-
Indgangsforløb på den enkelte erhvervsskole
I analyserne af erhvervsskolernes og de gymnasiale uddannelsessteders resultater beregnes forskelle i institutionernes afbrydelsesprocenter korrigeret for elevkarakteristika. Disse sammenlignes med de observerede afbrydelsesprocenter, og derved opnås et mål for, om skolerne klarer sig bedre eller dårligere end forventet, når der er taget højde for, at skolernes elevsammensætning er forskellig. Analysen for eksamenskvotienter i de gymnasiale uddannelser er tilsvarende. Efter korrektionen af skolernes afbrydelsesprocent har det efterfølgende været muligt at se på, hvordan skolerne er fordelt efter fx geografisk placering, uddannelsestype og størrelse, herunder kombination af uddannelser.
Betydning af skolestørrelse
Skolernes størrelse er defineret ud fra den årgang af elever, som startede på skolen i 2004, og institutionerne er på det grundlag inddelt i tre kategorier: små, mellemstore og store skoler. I udgangspunktet er der på de tekniske skoler og på SOSU-skolerne en højere afbrydelsesprocent for de store skoler, mens der ikke er betydelig forskel efter størrelse på de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Men når man tager højde for skolernes elevgrundlag, er forskellene også i erhvervsuddannelsernes resultater relativt små, og der er ikke signifikant forskel på de gennemsnitlige resultater for de tre skolestørrelser ved hverken de merkantile, tekniske, SOSU-skolerne eller de gymnasiale uddannelser. Eksamenskvotienterne for de gymnasiale uddannelser er en smule lavere i de større institutioner, men forskellen er ikke bemærkelsesværdig stort. Disse resultater holder også for alternative definitioner af skolestørrelse og afbrydelse. Konklusionen er derfor, at der ikke er tegn på systematiske forskelle på ungdomsuddannelsesinstitutionernes resultater i forhold til deres størrelse.
Betydning af geografisk beliggenhed
For at undersøge, om institutionernes placering i en bestemt kommunetype har betydning for institutionernes resultater, er der inddraget tre forskellige kommuneinddelinger. For det første er udkantskommunerne adskilt for at belyse, hvorvidt det, at skolen er placeret i et udkantsområde, har betydning. Dernæst er fokus rettet mod de uddannelsessvage kommuner for at undersøge, hvorvidt uddannelsesniveauet blandt unge i kommunen har betydning. Endelig er kommunerne opdelt efter, hvor nem adgang der er til et bredt spektrum af uddannelsesinstitutioner, her i form af universitetsnære kommuner, centerkommuner og øvrige kommuner.
Analyserne viser, at der for erhvervsskolerne generelt ikke er statistisk sikre forskelle på skolernes resultater i forhold til de undersøgte kommunetyper. Ud fra de tre typer af kommuneinddelinger, som her benyttes, er der ikke meget, som tyder på, at erhvervsskolernes geografiske placering alene kan forklare, hvilke skoler der klarer sig godt og dårligt. Og dernæst gælder, at der er en stor spredning i institutionernes resultater inden for kommunegrupperne. Inden for samme kommunetype er der således både erhvervsskoler, som ligger i toppen og i bunden, når skolerne rangordnes. Konklusionen er derfor, at erhvervsskolernes geografiske beliggenhed – defineret ved forskellige typer af kommuner – ikke har betydning for deres resultater målt ved elevernes gennemførelse.
For gymnasieskolernes vedkommende er der en tendens til en lidt højere (korrigeret) afbrydelsesprocent for institutioner i universitetsnære og uddannelsessvage kommuner og for institutioner med forholdsvis mange elever bosat i andre kommuner. Udkantskommuner har til gengæld en lidt lavere afbrydelsesprocent. Disse forskelle er dog med 1,5-2,5 procentpoint ikke store. Når det alternative mål for afbrydelse – hvor det tillades at bruge et år mere på uddannelsen end normalstudietiden – anvendes, er forskellen mellem institutioner med mange henholdsvis få elever fra andre kommuner mindre og ikke længere statistisk sikker. Og den svage tendens, der var til større afbrydelse for skoler i kommuner med mange pendlerelever, forsvinder. Det kunne tyde på, at afstand til uddannelsesstedet hovedsageligt betyder, at disse skoler i højere grad end andre oplever, at eleverne afslutter uddannelsen lidt senere. Analysen finder ingen forskelle efter beliggenhed i gymnasieskolernes gennemsnitlige eksamenskvotient.
Institutionstyper og kombinationsskoler
Der er flere uddannelsesinstitutioner blandt erhvervsskolerne, som udbyder både tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, og det er i den sammenhæng interessant, hvorvidt det har betydning for institutionens resultater, at skolen er en kombinationsskole. I udgangspunktet har kombinationsskolerne i gennemsnit en højere afbrydelsesprocent, når de sammenlignes med andre henholdsvis merkantile og tekniske skoler. Forskellene er dog relativt små, og når man ser på institutionernes resultater, hvor der er taget højde for elevsammensætningen, er der ikke statistisk sikre forskelle på kombinationsskolerne og de ’almindelige skoler. Heller ikke den samlede institutionsstørrelse (målt som årselever i 2004 på både tekniske og merkantile EUD-forløb) har betydning for institutionernes resultater.
Blandt de forskellige institutionstyper, der udbyder gymnasiale uddannelser, er der signifikante forskelle institutionstyperne imellem, hvad angår indikatorerne for høje eksamenskvotienter, mens der i meget mindre grad er forskelle for indikatorer for afbrydelse. Institutioner med htx og studenterkursus har en højere (korrigeret) afbrydelse end gennemsnittet. For studenterkursus’ vedkommende skyldes dette resultat dog snarere, at eleverne er lidt længere om at gennemføre uddannelsen end den normale studietid, end at uddannelsen afbrydes. Også hhx-skolerne ligger bedre mht. afbrydelse, når man ser på, hvor mange elever der har afsluttet uddannelsen fire år efter påbegyndelsen. Til gengæld ligger htx sammen med hhx og studenterkursus bedre end gennemsnitsskolen, hvad angår eksamenskvotient, mens den korrigerede eksamenskvotient til gengæld er dårligere end gennemsnittet på hf-skoler og kombinationsskoler med gymnasium og hf.
Perspektivering
Undersøgelsens resultater viser, at der kun kan påvises få og svage sammenhænge mellem de undersøgte ydre karakteristika ved uddannelsesinstitutionerne og deres resultater, som de her er målt. Resultaterne tyder snarere på, at det er forhold på uddannelsesinstitutionerne i form af ledelse, undervisningstilrettelæggelse, pædagogik og strategier over for fastholdelse, der spiller en rolle. Spørgsmålet er derfor, hvad der fra centralt hold og på den enkelte uddannelsesinstitution kan gøres for at mindske frafaldet. En ændret institutionsstruktur vil ud fra denne analyse ikke i sig selv bringe ungdomsuddannelsesinstitutionerne nærmere målet om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette da institutionernes resultater ikke i nævneværdig grad er afhængig af skolestørrelse, type og kombinationer af uddannelser samt lokalisering, som har været genstanden for denne undersøgelse.




Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: