Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser
Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge?
Torben Pilegaard Jensen og Maria Knoth Humlum, april 2010
For at sikre tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft i tilstrækkelig omfang på det danske arbejdsmarked, er det vigtigt, at flere unge får en uddannelse. Den danske regering har som målsætning, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Frafaldet på ungdomsuddannelserne – især på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser – er dog relativt højt, og det er derfor vigtigt, at der bliver tilvejebragt ny viden om, hvordan frafaldet kan mindskes.
Formålet med analyserne i dette arbejdspapir er at karakterisere de unge, der falder fra på de erhvervsfaglige uddannelser, ved hjælp af kvantitative analyser af registerdata og af data fra spørgeskemaundersøgelser. Analyserne er en del af det større projekt. De skal bruges som baggrund for udpegningen af frafaldstruede unge på de erhvervsfaglige uddannelser til interview. Analyserne vil således fokusere på faktorer, der er relevante i forhold til udpegningen af unge til interview. Det foreliggende arbejdspapir indeholder udelukkende resultater fra kvantitative analyser.
Som baggrund for analyserne har vi set på tidligere gennemført forskning på området. Først på de undersøgelser, der har haft fokus på objektive baggrundskarakteristika i form af fx køn, alder, etnicitet og forældrebaggrund. Dernæst på undersøgelser, der inddrager aspekter af de unges udbytte af undervisningen og trivsel. Afslutningsvis har vi valgt også at se på undersøgelser, der belyser betydningen af indsatser mod frafald på erhvervsskolerne, hvilket er fokusfeltet i de kvalitative studier i den samlede undersøgelse.
I vor analyse inddrages i høj grad de faktorer og typer af data, som de tidligere undersøgelser har peget på som centrale. Der er flere muligheder for designet af en analyse af frafald på erhvervsuddannelserne. Da vi i denne analyse først og fremmest interesserer os for de karakteristika ved de unge, der har betydning for risikoen for at falde fra på erhvervsuddannelserne – som blot er et niveau af flere i det danske uddannelsessystem – må den analysemodel, som vi har benyttet, ud fra litteraturgennemgangen siges at være relevant og dækkende. I det videre arbejde i projektet overvejes det også at benytte analysemodeller, der kan afdække bestemte baggrundskarakteristikas betydning på de forskellige niveauer i uddannelsessystemet og tage højde for selvselektion.
Analyserne er baseret på unge født i 1984, hvis første påbegyndte ungdomsuddannelse var en erhvervsfaglig uddannelse. Unge som har haft påbegyndt en gymnasial ungdomsuddannelse inden deres erhvervsfaglige uddannelse, indgår ikke i analyserne. De unge, der medvirker i undersøgelsen, har således grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. For alle unge født i 1984 har vi registeroplysninger fra Danmarks Statistik omkring blandt andet uddannelsesforløb og familiebaggrund. For en mindre gruppe af de unge født i 1984 har vi oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med PISA (Programme for International Student Assessment) i 2000 og den opfølgende spørgeskemaundersøgelse, der blev foretaget i 2004 som en del af forskningsdatabasen PISA Longitudinal. Spørgeskemaundersøgelserne giver mulighed for at belyse andre aspekter af frafald end det registeroplysningerne gør.
I den foreliggende analyse er frafald defineret på basis af den unges status i slutningen af 2007, hvor de unge fylder 23 år. De unge defineres som frafaldne, hvis de på statustidspunktet hverken har fuldført en ungdomsuddannelse eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelse defineres i denne kontekst som et erhvervsfagligt hovedforløb eller en gymnasial uddannelse. Ved at benytte denne definition undgås det, at de unge, der falder fra en erhvervsuddannelse, men som fuldfører en gymnasial uddannelse, ikke klassificeres som frafaldne.
Med henblik på at undersøge determinanterne for frafald gennemføres en modelanalyse, hvor følgende variable inkluderes: køn, etnicitet, familiestruktur, forældres indkomst og forældres uddannelsesniveau. Herudover benyttes information fra de to spørgeskemaundersøgelser i 2000 og 2004 til yderligere at karakterisere de frafaldne. Blandt andet sammenlignes svarfordelinger af udvalgte spørgsmål for de frafaldne og de fuldførte unge.
Analyserne baseret på den opstillede frafaldsmodel viser, at familiebaggrund er en vigtig determinant for frafald. Generelt er det de unge fra de mindre ressourcestærke familier, der har en højere sandsynlighed for at falde fra. Det vil sige, at unge der ikke har boet i en kernefamilie, unge med forældre med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau samt unge med indvandrerbaggrund, har større sandsynlighed for at falde fra end andre unge. Blandt undersøgelsens unge, der har påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse – med den her anvendte definition af frafald – er sandsynligheden for at falde fra i gennemsnit 37%. Unge, der boede i en kernefamilie, da de var 15 år, har en lavere risiko for at falde fra, idet ”kun” 29% viser sig at gøre det. Sammenlignes frafaldssandsynlighederne for de unge, hvis forældres bruttoindkomst ligger i den laveste fjerdedel (under 335.000 kr. i 2001-priser) i stikprøven, og unge, hvis forældres indkomst ligger i den højeste fjerdedel (over 556.000 kr. i 2001-priser), er der store forskelle. De unge med lav forældreindkomst har en sandsynlighed for at falde fra på 51%, mens de unge med høj forældreindkomst har en frafaldssandsynlighed på ”kun” 26%. Et tilsvarende mønster tegner sig for forældrenes uddannelsesniveau – dog er forskellene ikke så store her. Hvis forældrene har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, er sandsynligheden for, at eleven falder fra således ca. 40%. Har de uddannelse efter grundskolen, er den ”kun” ca. 31%.
En elev med ikke-vestlig indvandrerbaggrund har en markant højere sandsynlighed (ca. 57%) for at falde fra, sammenlignet med en dansker (ca. 35%) i den her undersøgte delpopulation med den her anvendte definition af frafald.
Og hvis den unge går i gang på erhvervsuddannelsen via praktikindgangen, som sigter mod de unge med en praktisk tilgang til læring, er sandsynligheden for at falde fra 26% mindre sammenlinget skoleindgangen via et grundforløb. Forskellen afspejler formodentlig, at mange unge falder fra på grund af problemer med at finde en praktikplads.
Forskellige baggrundskarakteristika kan kombineres på en sådan måde, at forskelle i sandsynligheden for at falde fra, forstærkes. Det gælder således, at unge mænd, der er ikke-vestlige indvandrere, som ikke boede i en kernefamilie som 15-årige, og hvis mor alene har en uddannelse på grundskoleniveau, har en sandsynlighed for at falde fra på hele ca. 70%. Disse karakteristika har dog kun godt 6% af de unge ikke-vestlige indvandrere. For tilsvarende danskere er sandsynligheden stadig høj, men væsentlig mindre, nemlig ”kun” ca. 49%.
I spørgeskemaundersøgelsen fra PISA 2000 indgår en del variable omkring forholdene i hjemmet, forholdene i skolen og elevens faglige og tværfaglige kompetencer. Inddragelse af disse variable i frafaldsmodellen resulterer dog generelt ikke i statistisk signifikante resultater, hvilket betyder, at det ikke har været muligt at klarlægge, hvorvidt disse variable har en selvstændig betydning for frafald. Den mest markante undtagelse er læsescoren, som bygger på en test af de unges læsefærdigheder, da de var 15 år, hvor de fleste gik i 9. klasse. Unge med højere læsescorer har således lavere sandsynlighed for at falde fra.
Oplysningerne fra spørgeskemaundersøgelsen i 2004 afslører, at der blandt de frafaldne i 2007 er langt flere, som i 2004 ikke var i gang med en uddannelse. Blandt dem, der i 2007 havde fået en uddannelse, var der omvendt mange flere (dobbelt så mange), som i 2004 var i gang med en uddannelse. I 2004 blev der stillet konkrete spørgsmål omkring de unges årsager til at falde fra. Der er en relativ stor del af de unge, der svarer, at praktiske problemer som at finde sig en praktikplads og private problemer, havde en særdeles stor betydning for deres beslutning. Derudover er der også mange, der fremhæver problemer med, at uddannelsen ikke lever op til deres forventninger. Baseret på selvrapporterede oplysninger i 2004 omkring de unges fysiske og psykiske velbefindende finder vi også en sammenhæng mellem de unges velbefindende i 2004 og sandsynligheden for at være faldet fra i 2007. Jo dårligere den unges fysiske og psykiske velbefindende er, jo højere er sandsynligheden for, at den unge falder fra.
Alt i alt tegner der sig et billede af de, der falder fra, som værende unge med relativt svagere ressourcer sammenlignet med, de der gennemfører. Analyserne har som nævnt, bl.a. haft til formål at skabe grundlag for udpegningen af frafaldstruede elever på de erhvervsfaglige uddannelser. Det vil være hensigtsmæssigt at udpege unge med en kombination af de karakteristika, som analyserne peger på som værende vigtige determinanter af frafald. Ved at tage udgangspunkt i sådanne selektionskriterier kan der udpeges unge, for hvem sandsynligheden for frafald vil være 50-70%. Derudover peger analyserne på, at de frafaldne unge er en relativ ressourcesvag gruppe, hvilket er centralt i forhold til, hvilke initiativer der kan tænkes at have positive effekter i forhold til denne specifikke gruppe.
Vi forventer, at de foreliggende analyser danner et godt grundlag for udpegningen af frafaldstruede unge på de erhvervsfaglige uddannelser til de kvalitative analyser i projekt "Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem", som denne undersøgelse er en del af.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: