Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler
Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvor gode eller mindre gode erhvervsskolerne er til at fastholde eleverne. I undersøgelsen tages der højde for elevsammensætningen og de uddannelser, skolen udbyder. På baggrund af resultaterne udpeges institutioner til forskningsprojektets kvalitative studier. Den foreliggende undersøgelse er udarbejdet i regi af forskningsprojektet "Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem”, som undersøger de påvirkelige faktorer, der kan bidrage til at mindske frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser (EUD).
En kvalificeret sammenligning af frafald på erhvervsskolerne
Ved sammenligning af erhvervsskolernes fastholdelse af deres elever er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være mange forskellige årsager til elevernes frafald. Projektet ”Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsskolesystem” har fokus på de påvirkelige forhold i erhvervsskolernes undervisnings- og uddannelsesmiljø. Både når det gælder direkte tiltag og indsatser mod frafald igangsat af skolerne, og når det gælder mere indirekte forhold på skolerne, der kan påvirke frafald, fx socialt miljø, skoleledelse, fag- og lærerkultur. Elevernes frafald skyldes ikke alene forhold på skolerne, men også eksterne forhold. Derfor er en af udfordringerne, når man sammenligner skolernes fastholdelse af elever, at korrigere for disse eksterne forhold. Det vil sige forhold, der har betydning for elevernes frafald/fastholdelse, som den enkelte skole ikke har indflydelse på. Her står elevernes sociale baggrund helt central.
Undersøgelsen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik for erhvervsskoleelever fra årgang 2004/2005. Der anvendes en statistisk model, der tager højde for elevsammensætning og andre eksterne forhold så godt som muligt ved at inddrage indikatorer for elevernes køn, alder, etnicitet, familiebaggrund og tidligere uddannelsesbaggrund, herunder karakterer fra grundskolen. På den måde kan vi antage, at rangordningen af skolerne i høj grad afspejler en effekt af forhold på skolen og ikke forskelle i fx skolernes rekrutteringsgrundlag. Det er især vigtigt i forhold til det samlede projekts kvalitative analyser.
Det er dog vigtigt at fremhæve, at selvom der er foretaget relevante korrektioner, vil der være en række øvrige forhold, som påvirker erhvervsskolernes fastholdelse af elever, og som skolerne ikke har indflydelse på. Ideelt set burde disse også indgå i modellen. Det kan derfor ikke afvises, at en del af de fundne forskelle mellem erhvervsskolerne kan skyldes forskelle i elevkarakteristika, som der ikke fuldt ud er taget højde for, ligesom skolerne kan påvirkes af forskelle i de institutionelle vilkår. Resultaterne i denne undersøgelse vurderes dog at være mindre præget af dette problem end mange andre analyser på området, da den tager højde for elevernes grundskolekarakterer, som bl.a. indfanger aspekter af elevernes motivation og lyst til at uddanne sig og eventuelle personlige problemer.
Samtidig skal det understreges, at formålet ikke er at vurdere, om en erhvervsskole generelt kan siges at være god eller mindre god, fx med hensyn til kvaliteten af de kompetencer de færdiguddannede forlader skoler med, men alene at foretage en udpegning af erhvervsskoler, der er gode eller mindre gode til at fastholde eleverne, når deres tages højde for udvalgte objektive baggrundsfaktorer.
Resultater for analyserne af henholdsvis merkantile, tekniske og SOSU-skoler
Forskningsprojektets overordnede ramme er den politiske målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015. Denne ramme har betydning for, hvilke EUD-forløb der er inddraget i datagrundlaget samt definition af frafaldsprocent. Der er således lavet en afgrænsning for at sikre, at vi alene ser på ungdomsuddannelsesforløb. Dernæst er der fokuseret på elevernes sidste erhvervsfaglige uddannelsesforløb for at undgå, at elevernes omvalg indgår som frafald i analysen. Dette skyldes, at en stor andel af eleverne på de merkantile og tekniske skoler påbegynder mere end ét grundforløb. Da 95%-målsætningen er udgangspunktet, har vi vurderet, at det er vigtigt at belyse afbrydelsen på elevernes sidste forløb som grundlag for institutionernes resultater og ikke elevernes tidligere omvalg.
Undersøgelsen er opdelt i tre delanalyser for henholdsvis merkantile, tekniske og SOSU-skoler:
- Analyse baseret på elever, der påbegynder deres sidste merkantile grundforløb i enten 2004 eller 2005. Afbrydelsesprocenter beregnes ud fra, hvorvidt eleverne kommer gennem grundforløbet inden for en toårig periode (2006/2007).
- Analyse baseret på elever, der påbegynder deres sidste tekniske grundforløb i enten 2004 eller 2005. Afbrydelsesprocenter beregnes ud fra, hvorvidt eleverne fuldfører grundforløbet og påbegynder hovedforløbet inden for en toårig periode (2006/2007).
- Analyse baseret på elever, der påbegynder en uddannelse til social og sundhedshjælper i enten 2004 eller 2005, og deres afbrydelse inden for en toårig periode (2006/2007).
I analyserne er inddraget 46 forskellige hovedinstitutioner med merkantile erhvervsuddannelser, 38 forskellige hovedinstitutioner med tekniske erhvervsuddannelser, samt 28 social- og sundhedsskoler.
For institutionerne med de merkantile erhvervsuddannelser ligger den faktiske afbrydelsesprocent på grundforløbene mellem 10 og 48, og gennemsnittet er 21%. For at vurdere, hvordan institutionerne klarer sig givet deres elevgrundlag, ses på forskellen mellem den faktiske afbrydelsesprocent og den forventede (modelberegnede) afbrydelsesprocent. For de merkantile skoler har den skole, som klarer sig bedst, en afbrydelsesprocent, som er 9 procentpoint lavere end forventet, og den skole, som klarer sig dårligst, ligger 12 procentpoint over det forventede. For institutionerne med de tekniske erhvervsuddannelser ligger den faktiske afbrydelsesprocent fra grundforløb til påbegyndt hovedforløb mellem 32 og 70, og gennemsnittet er 44%. Her har den skole, som klarer sig bedst, en afbrydelsesprocent, som er 12 procentpoint lavere end forventet, og den skole, som klarer sig dårligst, ligger 12 procentpoint over det forventede. Og endelig ligger den faktiske afbrydelsesprocent på hovedforløbet til social- og sundhedshjælper mellem 17 og 36, og gennemsnittet er 26%. Den social- og sundhedsskole, som klarer sig bedst, har en afbrydelsesprocent, som er 10 procentpoint lavere end forventet, og den skole, som klarer sig dårligst, ligger 8,5 procentpoint over det forventede.
Korrektionen af institutionens resultater har haft størst betydning på resultaterne for de tekniske skoler. Her ændrer resultaterne sig væsentligt, når man tager højde for elevgrundlag og fagudbud på skolerne. Dette betyder, at en del af forskellene i de faktiske afbrydelsesprocenter skolerne imellem kan henføres til forskelle i elevsammensætningen og fagudbud på skolerne. Derfor er korrektionen central, når man vil sammenligne afbrydelsesprocenterne på de tekniske erhvervsuddannelser. Ved institutionerne med merkantile eller social- og sundhedsuddannelser har korrektionerne til gengæld kun en ganske lille betydning for resultaterne.
Undersøgelsen viser, at der er forskel på erhvervsskolerne i forhold til, hvor gode eller mindre gode de er til at fastholde deres elever – selv efter der er taget højde for elevkarakteristika på tværs af uddannelsesinstitutioner. Her forventes træk ved skolerne som fx påvirkelige forhold i undervisnings- og skolemiljøet i høj grad være med til at forklare forskellene i skolernes resultater. Det vil sige, at både de direkte tiltag og indsatser, som skolerne iværksætter mod frafald, og generelle forhold på skolerne som fx undervisningsmiljø, skoleledelse og lærerkompetencer kan spille en stor rolle for erhvervsskoleelevernes frafald. Der er et tidsmæssigt spring fra denne registerbaserede undersøgelse (med oplysninger fra 2004-2007) og frem til de kvalitative studier på uddannelsesinstitutionerne, der gennemføres i 2009/2010. I de kvalitative studier er det derfor relevant også at se på, om der på den enkelte skole er sket væsentlige ændringer i elevgrundlaget, det faktiske frafald eller i studiemiljøet, herunder i tiltag for at fastholde eleverne, som afviger fra den udvikling, der foregår i al almindelighed på erhvervsskolerne.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: