Faglærtes indplacering på arbejdsmarkedet

Beatrice Schindler Rangvid, Britt Østergaard Larsen og Torben Pilegaard Jensen, juni 2010

• Download AKF Rapport i pdf-format

Dette projekt er gennemført under Den Centrale Analyse- og Prognosevirksomhed for erhvervsuddannelserne. Det er iværksat af Undervisningsministeriet og finansieret af midler fra globaliseringspuljen. Formålet med projektet er systematisk at identificere behovet for nye og tværgående uddannelser. Undersøgelsen belyser omfanget af og årsagerne til, at personer med en erhvervsuddannelse er beskæftiget i brancher, der ligger fjernt fra deres uddannelse, dvs. i uddannelsesfjerne brancher. Uddannelsesnære brancher defineres som brancher, der er med til at uddanne eleverne fra en given erhvervsuddannelse (=uddannelsesbrancher). Aftagerbranchen (eller beskæftigelsesbranchen) er den branche, hvor den erhvervsuddannede bliver ansat efter endt uddannelse.

Der anvendes et analysedesign, der involverer både kvalitative og kvantitative metoder. Den kvantitative undersøgelse anvender registerdata og belyser de enkelte uddannelsers branchespredning på henholdsvis uddannelsesnære og uddannelsesfjerne brancher. Branchespredning er et udtryk for, hvor meget uddannelserne bliver brugt i andre brancher end dem, de egentlig er målrettet mod. På baggrund af resultaterne fra den kvantitative analyse udpeges fokusuddannelser til den kvalitative undersøgelse. Den kvalitative del af analysen består af virksomhedsinterview om bl.a. virksomhedernes bevæggrunde for at ansætte personer med en uddannelse, som ikke primært er rettet mod virksomhedens branche.

Undersøgelsen belyser følgende problemstillinger:

• Bliver de faglærte ansat inden for en uddannelsesnær branche efter endt uddannelse? I hvilke uddannelser forekommer det i større udstrækning, at mange af de færdiguddannede bliver ansat i andre brancher end dem, de er uddannet til?
• Hvorfor ansætter arbejdsgiverne personer, som har en uddannelse, der er målrettet andre brancher end virksomhedernes egen branche? Kan det for eksempel skyldes:
• mangel på fagligt uddannede inden for virksomhedens egen branche,
• mangel på en erhvervsfaglig uddannelse, der er målrettet branchens/virk­som­hedens behov,
• at uddannede fra andre brancher har de kompetencer, der efterspørges i virksomheden, eller
• at der ikke kræves særlige fagkompetencer til det job, de faglærte udfører i virksomheden, og at den oprindelige uddannelse derfor er af mindre betydning.

Den kvantitative undersøgelse

Undersøgelsespopulationen i den kvantitative undersøgelse er afgrænset til personer, der blev færdiguddannet mellem 1998-2004, og som var under 30 år ved færdiggørelsen af uddannelsen. Resultaterne fra den kvantitative analyse viser, at der er stor forskel i omfanget af branchespredningen mellem uddannelserne. I halvdelen af de 18 erhvervsuddannelser, der undersøges, er der stor mobilitet til uddannelsesfjerne brancher. Mellem 50 og 70% af de færdiguddannede fra disse uddannelser er 2-8 år efter endt uddannelse ansat i brancher, som uddannelsen ikke primært er rettet imod. Blandt de 18 uddannelser er der kun fire uddannelser, hvor andelen af personer i uddannelsesfjern ansættelse er på 25% eller derunder. Det er et gennemgående træk for næsten alle uddannelser, at der er en meget stor spredning over mange forskellige brancher.

Registeranalyserne viser overordnet en stor mobilitet fra uddannelsesbranche til beskæftigelsesbranche blandt de forholdsvis nyuddannede (analysen omfatter faglærte, der er uddannet i perioden 1998 – 2004).  Det vil altså sige, at mange af de erhvervsuddannede bevæger sig fra den branche, de er uddannet i, til at være beskæftiget i en helt anden branche senere. Mobiliteten er langt større, når der ses på samtlige faglærte – også dem, der er uddannet før 1998. Samtidig viser analyserne, at det ikke er muligt at finde større koncentrationer af bestemte grupper af faglærte i enkelte brancher. De faglærte, der er ansat i andre brancher, end de er uddannet i (deres uddannelsesbranche), er således ikke beskæftiget i bestemte andre brancher.

På baggrund af resultaterne fra registeranalysen er der udvalgt fire fokusuddannelser og fire brancher til den kvalitative analyse (jf. tabel 1.1).

I udpegningen af de fire fokusuddannelser er der lagt vægt på: (1) at fokusuddannelserne har en høj andel af ansatte i uddannelsesfjerne brancher og (2) at fokusuddannelserne udviser den største – men meget begrænsede – tilstedeværelse i bestemte brancher og har et vist volumen med henblik på at sikre interviewpersoner.

Den kvalitative undersøgelse

Den kvalitative undersøgelse er baseret på ti interview med personaleansvarlige, HR-medarbejdere og direktører i udvalgte virksomheder med fokus på match mellem fire uddannelser (elektriker, smed, landmand, salgs- og butiksassistent) og fire uddannelsesfjerne brancher (producenter af eltavler, vindmølleproducenter, bygge- og anlægsentreprenører og postvæsenet). Disse interview belyser, hvorfor de udvalgte virksomheder ansætter faglært arbejdskraft udlært i andre brancher, og hvilke kompetencer de i den forbindelse lægger vægt på. Det er vigtigt at fremhæve, at resultaterne fra den kvalitative undersøgelse ikke kan generaliseres til alle grupper af fagligt uddannede eller virksomheder inden for alle brancher. Der er alene tale om et studie af kompetencematch mellem fire udvalgte erhvervsuddannelser og fire forskellige brancher ud fra et virksomhedsperspektiv.

Virksomhedernes forklaringer på faglærtes indplacering i uddannelsesfjerne brancher <

De virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen som repræsentanter for henholdsvis producenter af eltavler, vindmølleproducenter, bygge- og anlægsentreprenører og postvæsenet, har alle haft tilstrækkeligt med fagligt uddannede fra virksomhedens egen branche. Dette kan i høj grad hænge sammen med den økonomiske krise, der i mange tilfælde har medført en reduktion i antallet af medarbejdere inden for de seneste år. Derfor har virksomhederne ikke problemer med at få kvalificeret arbejdskraft. Dvs. at ansættelsen af faglærte elektrikere, smede, landmænd og detailhandelsuddannede i disse brancher ikke skyldes mangel på andre grupper af faguddannede inden for brancherne.

Forklaringen skal i stedet primært findes i individuelle ønsker hos den enkelte medarbejder om ”at prøve noget nyt”. De fire uddannelsesgrupper, undersøgelsen her har fokuseret på, indgår således i den generelt høje mobilitet på det danske arbejdsmarked. Push-mekanismer på arbejdsmarkedet er også medvirkende til at skubbe bl.a. smede og landmænd over i nye brancher, fx som følge af reduktionen af antallet af ansatte i landbruget og lukningen af skibsværfter. Det er således en vigtig årsag til deres branchemobilitet.

Der er endvidere to forskellige incitamenter for virksomhederne i relation til ansættelsen af ’branchefremmed’ arbejdskraft:

Her foretrækkes smede og elektrikere af virksomhederne til arbejdsopgaver i produktionen: De udfører et arbejde, som kompetencemæssigt ligger i forlængelse af deres uddannelse, og de anvender (i varierende grad) fagspecifikke kompetencer fra deres uddannelse i jobfunktionen.

Bygge- og anlægsbranchen og postvæsenet har ingen formelle uddannelseskrav til de medarbejdere, der ansættes i ufaglærte jobs til hhv. jord- og betonarbejde (inkl. maskinfører) eller postarbejde (inkl. salgsassistenter). Det gør det muligt for faglærte smede, landmænd og detailhandelsuddannede (og andre faglærte) at skifte til et job i disse uddannelsesfjerne brancher. Selvom formelle kvalifikationer fra erhvervsuddannelserne ikke er et kompetencekrav i forhold til at bestride jobfunktionerne, har smede og landmænd en fordel i bygge- og anlægsbranchen, fordi de via deres tidligere erhvervserfaring typisk har kendskab til maskiner. De detailuddannede har typisk butikserfaring, hvilket giver dem en fordel i arbejdet som salgsassistent i postvæsenet.

Kompetencekrav til de faglærte i uddannelsesfjerne brancher og uddannelsesinitiativer

Det er kun i eltavlebranchen og hos vindmølleproducenterne, der er krav til de faglærtes formelle uddannelse. Disse to brancher ansætter faglærte medarbejdere, som de ikke selv er med til at uddanne. Men de anvender deres fagkompetencer i produktionen af eltavler og vindmøller. Der var i projektet en formodning om, at der kunne være særlige udfordringer knyttet til det at være en ”aftagerbranche”, fx i form af krav til andre faglige kompetencer hos de faglærte end dem, de får i uddannelsesbrancherne. Men producenterne af eltavler og vindmøller udtrykker generelt stor tilfredshed med de faglige og tekniske kvalifikationer hos de faglærte smede og elektrikere. De faglærtes kompetencer matcher således i vid udtrækning det kompetencebehov, der er i eltavlebranchen og i de dele af vindmølleproduktionen, denne undersøgelse omfatter.

Det betyder, at der ikke er efterspørgsel efter en mere branchespecifik erhvervsuddannelse For de interviewede producenter af eltavler står det klart, at en erhvervsuddannelse specialiseret inden for eltavler vil være for smal, da fremstillingen af eltavler kun er en lille niche i el-branchen. De er fuldt ud bevidste om, at set ud fra en menneskelig synsvinkel kan man ikke forsvare at uddanne elektrikere med så branchespecifikke kompetencer, da det ikke vil være muligt for de uddannede senere at søge over i andre jobtyper. I forhold til vindmølleproducenterne blev der faktisk i 2004 oprettet en branchespecifik uddannelse for at imødekomme uddannelsesbehovet i vindmølleindustrien. Men for de joptyper, undersøgelsen her dækker (montageproduktion eller vedligeholdelse af produktionsmaskiner), er der ingen af de interviewede, der nævner vindmølleoperatør/-tekniker som et formelt uddannelseskrav.

Virksomhederne i ”aftagerbrancherne” bruger i vid udstrækning AMU-systemet til at opkvalificere de faglærte, der kommer med en helt anden uddannelse. De faglærte elektrikere, smede, landmænd og salgs- og butiksassistenter ansættes typisk i job i de uddannelsesfjerne brancher, hvor virksomhederne efteruddanner dem, så de kan matche konkrete jobrelaterede kompetencekrav. Det kan fx være i form af sikkerhedskursus, krancertifikat, hydraulikkursus, kloakeringskursus mv.

På tværs af uddannelser og brancher fremhæves personlige og sociale kompetencer som et vigtigt krav, virksomhederne har til de faglærte i dag. Især de faglærtes samarbejdsevner og selvstændighed bliver vigtigere i takt med virksomhedernes stigende tendens til at organisere arbejdet i selvstændige (og tværfaglige) teams. Behovet for øget fokus på de personlige kompetencer i erhvervsuddannelserne er også blevet afdækket i tidligere undersøgelser med fokus på kompetencebehov i cleantechvirksomheder, energibranchen og vindmøllebranchen. I denne undersøgelse er der flere virksomheder, der efterspørger, at erhvervsuddannelsessystemet i fremtiden vil påtage sig denne opgave i uddannelsen af de faglærte.

Nedenfor opsummeres resultaterne fra de kvalitative analyser sammen med en liste over de uddannelsesinitiativer, der fremhæves i relation til de enkelte brancher:

Generel stor tilfredshed med de faglærtes faglige kompetencer fra EUD – der efterspørges:

•  Øget fokus på de personlige og sociale kompetencer i EUD

Eltavle producenter efterspørger:

• Korterevarende AMU-kurser rettet mod faglærte og ufaglærte tavlebyggere

Vindmølleproducenter efterspørger

• Større fokus på sikkerhedsforståelse i EUD
• Ny videreuddannelse til industrireparatør (en maskinmester ”light” uddannelse)

Bygge- og anlægsbranchen efterspørger:

• Flytning af uddannelser i relation til anlæggelse af jernbaner fra Bane Danmark til AMU-systemet for at sikre et tilstrækkeligt antal uddannelsespladser til de private virksomheder

Postvæsenet efterspørger:

• Øget fokus på ”Serviceforståelse” i uddannelserne"
  

Konklusion og perspektiver fra undersøgelsens resultater

Resultaterne dokumenterer generelt en stor mobilitet mellem brancherne for næsten alle de undersøgte erhvervsuddannelser - både ud i uddannelsesfjerne brancher, men også mellem uddannelsesfjerne brancher. Denne mobilitet mellem brancher og virksomheder er et kendetegn ved det danske arbejdsmarked og anses som en fordel i en situation, hvor virksomhedsstrukturen er i hurtig udvikling og forandring. På det danske arbejdsmarked skifter op mod hver sjette dansker job i løbet af et år, og dermed har Danmark det mest fleksible arbejdsmarked i Europa (DI 2009).

I forhold til erhvervsuddannelserne peger undersøgelsen på, at virksomhederne generelt ser det som en fordel, at erhvervsuddannelserne fagligt spænder bredt. Virksomhederne fremhæver desuden, at det er vigtigt at have mulighed for efter- og videreuddannelse for at indfri virksomhedens uddannelsesbehov, hvad enten disse drejer sig om ajourføring og opkvalificering af de faglærtes kompetencer eller om mere virksomhedsspecifikke kompetencer.

Undersøgelsen viser, at en del af de faglærte, som er beskæftiget i uddannelsesfjerne brancher, arbejder som ufaglærte. Det er ikke helt klart, om dette er entydigt godt eller dårligt. På den ene side kan det måske anses som ”spild af uddannelse”, at faglærte arbejder i jobs, hvor kompetencekravene ligger under deres uddannelsesniveau som faglærte. På den anden side, kan mobilitet ”ned ad uddannelsesstigen” også være en nødvendig del af den samlede mobilitet på arbejdsmarkedet. Det sikrer, at arbejdskraften bevæger sig hen i de brancher og jobs, hvor der er brug for dem. Og faglærte foretrækkes frem for ufaglærte, fordi de står stærkest i forhold til de efterspurgte generelle kompetencer hos virksomhederne. 

Dernæst rejser efterspørgslen efter faglærte i uddannelsesfjerne brancher (som vindmølleindustrien og eltavleproducenter) spørgsmålet om, hvorvidt disse ”aftagerbrancher” ikke kunne bringes i spil gennem anvendelse af fleksible praktikpladsaftaler, hvor flere virksomheder indgår for at sikre en tilfredsstillende bredde i de unges kvalificering.

Vis

• Præsentation af udgivelsen

Facebook

Følg os på Facebook

Udgivelser