Frafald på professionsbacheloruddannelserne
Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sig?
Sammenfatning
Motivation og baggrund
Det er den danske regerings mål, at halvdelen af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Professionsbacheloruddannelserne rummer ca. en tredjedel af alle studerende i videregående uddannelser og er derfor centrale for realiseringen af denne målsætning. Professionsbacheloruddannelserne har dog gennem en periode frem til den økonomiske krise været præget af faldende søgning og ikke mindst stigende frafald. Af samme grund har professionsbacheloruddannelserne også påkaldt sig interesse i forskningsmæssig henseende. Undersøgelsen, som afrapporteres i dette arbejdspapir, har derfor fokus på de studerendes frafald på professionsbacheloruddannelserne.
Professionsbacheloruddannelserne omfatter en bred vifte af mellemlange videregående uddannelser. Overordnet set inddeles professionsbacheloruddannelserne i fire grupper, henholdsvis samfundsfaglige, tekniske, sundhedsfaglige og pædagogiske professionsbacheloruddannelser. Tidligere forskning har vist, at flere forhold gør sig gældende, når der fokuseres på frafald, og at ikke mindst en manglende sammenhæng mellem den teori, de studerende lærer på uddannelsesstedet, og den praksis, de møder på praktikstedet uden for uddannelsesstedet, kan være en blandt flere årsager til den faldende søgning og stigende frafald på professionsbacheloruddannelserne (Jensen m.fl. 2008).
Undersøgelsen, som afrapporteres i dette arbejdspapir, beskæftiger sig med frafald blandt studerende på fire professionsbacheloruddannelser, henholdsvis ingeniør-/bygningskonstruktør-, sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelserne. Disse uddannelser er de fire største blandt professionsbacheloruddannelserne i Danmark. Overordnet set bidrager undersøgelsen til at besvare følgende spørgsmål:
- Hvorledes påvirker faktorer på individniveau frafaldet på professionsbachelor-uddannelserne?
- Påvirker faktorerne frafaldet forskelligt på de forskellige uddannelsesretninger?
- Er der forskel på uddannelsesinstitutionernes evner til at fastholde de studerende?
De kvantitative analyser, der anvendes til at besvare disse spørgsmål, har – udover at være interessante i sig selv – endvidere til formål at udpege relevante uddannelsesinstitutioner, der synes at være enten særligt gode eller mindre gode til at fastholde de studerende, givet deres individuelle baggrundskarakteristika. De uddannelsesinstitutioner, der udpeges som værende særligt gode eller mindre gode til at fastholde de studerende, indgår efterfølgende i en række kvalitative analyser som afrapporteres i selvstændige rapporter under projektet Brobygning mellem teori og praksis i professionsbacheloruddannelserne.
Om undersøgelsen
Udgangspunktet for analysen er tidligere undersøgelsers påvisning af, at studerende, der vurderer og oplever en ringe sammenhæng mellem teori og praksis, har en større risiko for at falde fra på uddannelsen (jf. Jensen m.fl. 2006 og 2008). En tendens, der også gør sig gældende, når der tages højde for en lang række karakteristika ved de studerende (Jensen og Haselmann 2010).
Men frafald blandt studerende på professionsbacheloruddannelserne kan også have mange andre årsager. I udgangspunktet kan frafald betragtes som en individuel beslutning truffet ud fra en række forhold, fx forhold, der knytter sig til den studerende, og forhold, der knytter sig til uddannelsen og uddannelsesinstitutionen. For så vidt angår forhold, der knytter sig til de studerende, kan disse forhold yderligere opdeles i den studerendes karakteristika, den studerendes sociale baggrund, men også den studerende uddannelseshistorik. For så vidt angår forhold, der knytter sig til uddannelsen og uddannelsesinstitutionen, kan disse forhold opdeles i aspekter, der knytter sig til uddannelsens indre forhold (dvs. uddannelsens indhold, organisering og studiemiljø), uddannelsen og uddannelsesinstitutionen ydre rammer (dvs. uddannelsesinstitutionens geografiske placering) samt uddannelsens perspektiver (dvs. de færdiguddannedes muligheder og beskæftigelsesforhold).
I undersøgelsen anvendes såkaldte ”varighedsmodeller”, hvor der fokuseres på varigheden fra et uddannelsesforløb påbegyndes og indtil evt. frafald, uden at uddannelsen er gennemført. Der fokuseres på uddannelser påbegyndt i perioden 2000-2005. Der beregnes separate varighedsmodeller for hver af de fire uddannelsesretninger, og der kontrolleres for de studerendes karakteristika, sociale baggrund, uddannelseshistorik samt uddannelsesinstitutionens ydre rammer og uddannelsens perspektiver. På baggrund af de beregnede modeller rangordnes uddannelsesinstitutionerne inden for de fire uddannelsesretninger.
De empiriske analyser i undersøgelsen bygger på AKF’s Forskningsdatabase hos Danmarks Statistik, som indbefatter en lang række delregistre og omfatter alle personer i Danmark. Endvidere kobles AKF’s forskningsdatabase med Det Integrerede Elevregister, som er et separat hændelsesregister, der indeholder informationer om påbegyndt uddannelse med uddannelsesretning, uddannelsesinstitution, start- og slutdato, samt hvorvidt uddannelsen er afbrudt, fuldført eller igangværende. Sidst men ikke mindst er inddraget oplysninger med henblik på at beskrive uddannelsesinstitutionernes rammebetingelser, som fx kommunestørrelse og karakteristika ved det lokale arbejdsmarked i kommunerne.
Undersøgelsens resultater
Blandt de fire uddannelsesretninger ingeniør-/bygningskonstruktør, sygeplejerske, pædagog og lærer udgør pædagoguddannelsen langt den største uddannelsesretning, mens sygeplejerske og ingeniør-/bygningskonstruktør er de mindste uddannelsesretninger. Der er endvidere en række umiddelbare forskelle imellem de studerende på de fire uddannelsesretninger. Mest karakteristisk er forskellene på de pædagogstuderende i forhold til de ingeniørstuderende. De pædagogstuderende består i langt højere grad af kvinder, de er ældre, der er flere, der har børn, der er flere, der er gift, der er flere, der kun har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, inden de påbegyndte deres professionsbacheloruddannelse, der er flere, der tidligere har påbegyndt (men ikke afsluttet) en professionsbacheloruddannelse, og samtidig synes de at have en svagere social baggrund, beskrevet ved forældrenes skilsmisseprocent, uddannelsesniveau og indkomst. Modsat er der primært mænd blandt de ingeniørstuderende, de er yngre, kun få har børn, og kun lidt mere end hver femte er gift. Endvidere er ingeniørstudiet den eneste af de fire uddannelsesretninger, hvor andelen af studerende med en anden etnisk baggrund end dansk faktisk afspejler andelen af personer med anden etnisk baggrund i landet som helhed. For så vidt angår lærerstuderende og sygeplejerskestuderende, placerer de sig nogenlunde jævnt imellem de to ydergrupper ingeniør-/bygningskonstruktør- og pædagogstuderende.
Hvad påvirker frafaldet på de fire professionsbacheloruddannelser?
Resultaterne fra de beregnede modeller peger på, at jo mere etableret den studerende er, jo mindre er sandsynligheden for at falde fra, idet både studerende, der har børn, og studerende, der er gift, når de påbegynder uddannelsen, oplever en mindre frafaldsrisiko. Personer med indvandrerbaggrund har generelt en større sandsynlighed for at falde fra på den påbegyndte uddannelse. Hvorvidt den studerende er bosiddende i uddannelseskommunen, synes ikke at have nogen væsentlig betydning for frafaldssandsynligheden.
For så vidt angår forudgående uddannelse, har studerende, som blot har grundskole som højeste fuldførte forudgående uddannelse, en markant højere frafaldssandsynlighed end andre studerende. Lavest er frafaldssandsynligheden blandt personer, som tidligere har gennemført en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Samtidig har studerende, der tidligere har påbegyndt, men ikke afsluttet, en videregående uddannelse (herunder andre professionsuddannelser), en højere frafaldssandsynlighed på det aktuelle uddannelsesforløb. Endvidere spiller karaktergennemsnit fra en evt. ungdomsuddannelse også en rolle, idet et højere karaktergennemsnit derfra reducerer frafaldssandsynligheden. Den positive effekt er dog aftagende, i takt med at det opnåede gennemsnit stiger.
Når det kommer til de studerendes sociale baggrund, beskrevet ved forældrenes indkomstniveau, uddannelsesniveau og civil status på det tidspunkt hvor den studerende var 18 år, så peger resultaterne ikke på, at det skulle have væsentlig betydning for, om de studerende falder fra på deres påbegyndte uddannelse. Kun hvorvidt forældrene er skilt, har en lille betydning, i den forstand at det øger risikoen for, at den studerende falder fra.
Med hensyn til uddannelsesinstitutionerne og deres ydre rammer synes uddannelsesinstitutionernes størrelse, samt hvor mange studerende der bor i den kommune, hvor uddannelsesinstitutionen ligger, at mindske risikoen for, at de studerende falder fra. Dette indikerer, at aspekter omkring studiemiljøets størrelse kan have en betydning for de studerendes frafaldssandsynlighed. Dog har størrelsen på den kommune, hvor uddannelsesinstitutionen er beliggende ikke nogen væsentlig betydning for de studerendes risiko for at falde fra på den påbegyndte uddannelse. Ligeledes peger resultaterne ikke på, at karakteristika ved det lokale arbejdsmarked skulle have nogen væsentlig betydning for frafaldssandsynligheden.
Er der forskel på frafaldet på de fire uddannelsesretninger?
Ordsproget om at være ”ene hane i kurven” synes også at gøre sig gældende inden for de fire professionsuddannelser, som er i fokus i denne undersøgelse, men dog ikke i en positiv forstand. Mænd oplever en større frafaldsrisiko på de mere kvindedominerede uddannelser som fx sygeplejerske- og pædagoguddannelserne end deres kvindelige medstuderende. Tilsvarende oplever kvindelige studerende på de mere mandsdominerede ingeniør-/bygningskonstruktøruddannelser en større frafaldsrisiko end deres mandlige medstuderende. Ligeledes spiller de studerendes alder en forskellig rolle inden for de fire uddannelsesretninger, og især blandt sygeplejersker synes det at have en højere alder på det tidspunkt, hvor uddannelsen påbegyndes, at reducere risikoen for, at den studerende falder fra på uddannelsen.
På samme vis har den uddannelsesmæssige baggrund forskellig betydning inden for hver af de fire uddannelsesretninger. Fx har personer med en erhvervsfaglig gymnasial uddannelse en noget lavere frafaldssandsynlighed blandt ingeniør-/bygningskonstruktørstuderende. Blandt sygeplejerskestuderende har især studerende, der tidligere har gennemført en kort videregående uddannelse, en lavere frafaldssandsynlighed.
Endvidere peger undersøgelsens resultater på, at der inden for hver af de fire uddannelsesretninger eksisterer en form for ”hurdle”, hvor de studerende, hvis denne hurdle forceres, generelt har en mindre risiko for at falde fra på uddannelsen. Som de beregnede modeller er specificeret i denne undersøgelse, synes denne hurdle at befinde sig inden for de første 6 måneder af studiets varighed. Det vil sige at risikoen for at falde fra på uddannelsen er størst inden for den første tid på uddannelsen. Denne hurdle synes for ”den typiske studerende” at være størst på sygeplejerskeuddannelsen, og mindst på pædagoguddannelsen.
Er der forskel på uddannelsesinstitutionernes fastholdelse af de studerende?
Ja, der er forskel. Selv efter at der i de beregnede modeller er taget højde for forskelle i de studerendes karakteristika og uddannelsesinstitutionernes rammebetingelser. Dermed er der altså andre faktorer end dem, der er inddraget i denne undersøgelse, der også giver anledning til forskelle uddannelsesinstitutionerne imellem. Som nævnt ovenfor har det i denne undersøgelse, som er baseret på registerdata, ikke været muligt at inddrage aspekter omkring uddannelsens indre forhold, dvs. uddannelsens indhold og organisering mv. Det vil derfor være nærliggende at pege på, at netop forskelle i uddannelsens indhold og organisering på den enkelte uddannelsesinstitution, kan spille en rolle for de studerendes frafald på uddannelsen.
De beregnede modeller er på den baggrund anvendt til, inden for hver uddannelsesretning, at inddele uddannelsesinstitutionerne i tre grupper. Den første gruppe af uddannelsesinstitutioner inden for hver uddannelsesretning synes at være særligt gode til at fastholde de studerende, når man tager højde for de studerendes karakteristika og uddannelsesinstitutionernes rammebetingelser, mens mellemgruppen ikke synes at være hverken særligt gode eller mindre gode. Den sidste gruppe synes at være mindre gode til at fastholde de studerende, når man tager højde for de studerendes karakteristika og uddannelsesinstitutionernes rammebetingelser.
Generelt er forskellen mellem de uddannelsesinstitutioner, der synes at være særligt gode, og de, der synes at være mindre gode til at fastholde de studerende, mindst blandt lærerseminarierne. Når man, som her i undersøgelsen, tager højde for de studerendes karakteristika og uddannelsesinstitutionernes rammebetingelser, er der altså mindst forskel på uddannelsesinstitutionerne blandt lærerseminarierne, mens der er størst forskel på uddannelsesinstitutionerne blandt sygeplejerskolerne og især ingeniørhøjskolerne. Med andre ord synes aspekter, der knytter sig til fx uddannelsens indhold og organisering, at kunne spille en større for frafaldet blandt studerende på sygeplejerskolerne og især blandt ingeniørhøjskolerne. For så vidt angår sidstnævnte rummer de relativt forskelligartede ingeniør-/bygningskonstruktøruddannelser antageligvis en del af forklaringen herpå.
For at undersøge resultaternes validitet er gennemført en række følsomhedsanalyser, med henblik på at undersøge om rangordningen af uddannelsesinstitutionerne ændres, når de beregnede modellers forudsætninger ændres. Generelt synes rangordningerne at være relativt robuste over for ændringer i de beregnede modellers forudsætninger, ud over den naturlige variation, der følger af, at der er tale om statistiske modeller. En følsomhedsanalyse, hvor der i stedet for beregning af benchmarkingindikatorer inkluderes indikatorvariabler for den enkelte uddannelsesinstitution, giver dog anledning til nogle ændringer i rangordningerne. I mange tilfælde er den beregnede koefficient til disse indikatorvariabler dog ikke signifikante på 5-niveau. En sidste følsomhedsanalyse undersøger rangordningernes stabilitet igennem analyseperioden fra 2000-2005, og denne følsomhedsanalyse antyder en vis variation i rangordningerne hen over analyseperioden, uden at der dog vendes op og ned på rangordningerne.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: