Socialt udsatte børn i dagtilbud – indsats og effekt
Sammenfattende rapport
Jill Mehlbye, AKF 2009
Sammenfatning
Formålet med det samlende forskningsprojekt har været at undersøge:
- karakteren og omfanget af indsatser i forhold til udsatte børn i dagtilbud
- udformningen af indsatserne i praksis
- effekten af indsatserne
Undersøgelsen, der er gennemført på lands- kommune og institutionsniveau ved spørgeskemaer, interview og observationer, viser følgende:
I stort set alle kommuners børnepolitik prioriteres den tidlige indsats og inklusion af de socialt udsatte børn i normalmiljøet. Kommunernes forebyggende indsats er derfor rettet mod børnegruppen som helhed frem for det enkelte barn samt mod de udsatte børns forældre, idet det enkelte barns problemer ses som en del af den dagligdag, barnet er en del af i institutionen og i hjemmet hos forældrene. Samtidig rettes fokus på de socialt udsatte børns ressourcer frem for deres svagheder og vanskeligheder
Dagtilbuddene har især et tæt samarbejde med PPR, som også yder konsulentbistand i forhold til de socialt udsatte børn, mens der ikke er det samme nære samarbejde med kommunernes familieafdelinger.
Det er også kun få af kommunerne, der kan bekræfte, at de professionelle omkring familien oftest udarbejder en fælles handleplan for indsatsen for det socialt udsatte barn, inden denne iværksættes.
Det svageste led i den samlede børnepolitik og planlægning af fremtidige strategier i børn- og ungeindsatsen i kommunerne er målingen af, om indsatsen har en effekt. Der er således kun tegn på en begyndende effektmåling af de enkelte indsatser i kommunerne.
Undersøgelsen giver bl.a. anledning til følgende anbefalinger til den fremtidige indsats:
Implementeringen af de politiske mål må sikres.
Forvaltningen har en vigtig opgave i at sikre implementeringen af de oftest bredt formulerede politiske mål og i at omsætte dem til styrbare mål for praksisniveauet dvs. dagtilbuddene, familieafdelingen, PPR m.m. De noget brede og meget lidt konkrete mål om tidlig indsats, inklusion, forebyggelse, tværfaglighed er det svært på gulvniveau at realisere, hvis de ikke konkretiseres.
Behov for fælles handleplanlægning.
Den tidlige indsats kræver tværfagligt samarbejde. I dag er det ofte set fra dagtilbuddenes side for flydende, og de professionelle føler sig ikke altid forpligtet til et reelt samarbejde. Dagtilbuddene oplever, at det er svært at få fat i deres samarbejdspartnere, især sagsbehandlerne, og at der sjældent udformes en fælles handleplan for arbejdet med et barn.
Organisering af det tværfaglige samarbejde med indbygning af beslutningskompetencer.
Kommunernes tværfaglige (distrikts)team, som oftest alene har en rådgivende funktion uden beslutningskompetence, opfylder ikke dagtilbuddenes behov for hurtige handlinger. De efterlyser i stedet for handle- og beslutningsdygtige fora, hvor den konkrete sag kan drøftes, og hvor der kan tages beslutninger om evt. iværksættelse af foranstaltninger.
Det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene og rammerne for det skal have mere opmærksomhed.
Det synes i kommunerne at være op til dagtilbuddene selv at implementere de politiske mål i praksis, uden at de får hjælp til at ”oversætte de politiske mål”. Der tales i kommunerne meget om den forebyggende indsats, men der er meget, der tyder på, at pædagogernes indsats og støtte til udøvelse af denne i praksis ofte glemmes.
Effektbegrebet må udvikles i dagtilbuddet.
Effektbegrebet bruges ikke af pædagogerne som begreb. Der er derfor heller ikke i dagtilbuddene særlig opmærksomhed på sammenhængen mellem påvirkning/indsats og effekt/virkning af indsatsen. Det er en af grundene til, at der mangler systematisk viden om effekter af den indsats, man sætter i værk.
Opsamlende stilles følgende hovedforslag til kommunernes fremtidige arbejde:
- Kommunerne sikrer, at der udarbejdes en implementeringsplan for realisering af de politiske mål for indsatsen for de socialt udsatte børn, hvor målene konkretiseres til brug for praksis, og hvor dagtilbuddene klart får defineret deres rolle i forhold til indsatsen over for socialt udsatte børn.
- Der satses målrettet på at styrke evalueringskulturen i dagtilbuddene, fx ved at der ansættes og uddannes nogle særlige evalueringsvejledere i kommunerne, som støtter dagtilbuddene i at udvikle en mere systematisk evalueringskultur, således at dagtilbuddene bliver mere opmærksomme på at evaluere systematisk på egen praksis, og at de får redskaber hertil.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: