Trygheds- og omsorgsydelser i Københavns Kommune
Eigil Boll Hansen og Stella Mia Sieling, november 2009.
Sammenfatning
Københavns Kommune har i en treårig periode etableret 12 trygheds- og omsorgspladser (TOP-pladser), hvor borgerne selv kan indskrive sig til et ophold. Pladserne er fordelt med otte på Plejecentret Hasselbo i Brønshøj-Husum og fire på Håndværkerforeningens Plejehjem i Bispebjerg-Nørrebro-området. I perioden 22. januar - 6. marts 2009 blev nogle af pladserne brugt til andet formål, og i den periode var der i alt kun seks TOP-pladser til rådighed. Målgruppen har været borgere på 65 år og derover, der opholder sig i hjemmet, men som er utrygge ved at være alene i hjemmet som følge af fx sygdom eller faldepisode eller en social hændelse som fx indbrud i nærmiljøet eller pårørendes indlæggelse. I løbet af 2008 blev målgruppen udvidet til også at omfatte ældre borgere, hvis pårørende, der plejer at passe dem, rejser på ferie. Borgere, som indskrives, forudsættes at være selvhjulpne i hverdagen og må ikke have behov for specialuddannet personale eller særlige tilbud. Under det midlertidige ophold modtager borgerne pleje og omsorg og andre tilbud på linje med beboere i en plejebolig. Opholdet er fastsat til maksimalt at måtte vare tre uger. Der er en egenbetaling for opholdet til mad og vask af linned mv.
Evalueringen har haft til formål at bidrage med viden om, hvordan trygheds- og omsorgspladser, hvor borgerne indskriver sig selv, afhjælper en kritisk situation for ældre med et lettere plejebehov, og hvordan tilbuddet kan tilrettelægges, så borgerne får bedst mulig gavn af tilbuddet. Evalueringen bygger på statistiske oplysninger om benyttelsen af TOP-pladserne, interview med et mindre antal indskrevne, interview med personale tilknyttet TOP-pladserne samt samarbejdspartnere i hjemmeplejen.
Evalueringen konkluderer, at der findes et behov for et midlertidigt tilbud om et tættere tilsyn og aflastning end hjemmeplejen kan tilbyde. Flere undersøgelser har vist, at ældre kan komme i situationer, hvor de i forbindelse med sygdom eller svækkelse har svært ved at klare sig i hjemmet og derfor bliver utrygge, uden at der brug for (yderligere) medicinsk behandling. Pladser, hvor ældre borgere selv kan indskrive sig, kan give en tryghed for borgerne, når de ved, at der er et sted, de kan henvende sig, hvis problemerne tårner sig op. Tilbuddet synes at blive brugt af den relevante målgruppe, hvor ophold i et plejemiljø hjælper dem igennem en kritisk periode.
Det synes først og fremmest at være trygheden ved at opholde sig i et plejemiljø, mens man genvinder sine kræfter både fysisk og psykisk, der har en gavnlig betydning for borgerne, men det er også vigtigt under opholdet at være opmærksom på, hvordan der kan ydes støtte til at udvikle borgernes evne til at klare sig i egen bolig igen.
I store perioder har kapaciteten på de 12 TOP-pladser ikke været udnyttet, og det rejser spørgsmålet, om kapaciteten har været for stor, og at behovet således kan dækkes med færre pladser. Der er dog snarere tale om, at kendskabet til pladserne i befolkningen og blandt kommunens sundhedspersonale har været utilstrækkeligt. I et tilsvarende tilbud i Gladsaxe Kommune med samme kapacitet blev kapaciteten udnyttet stort set fuldt ud også i de første år efter etableringen. Der kan derfor i Københavns Kommune antages at være et behov, som ikke er kommet til udtryk, og som kan skyldes, at kendskabet til pladserne ikke er særlig udbredt. En mere ligelig fordeling af pladserne mellem de to københavnske lokalområder kan dog overvejes, da der gennem stort set hele perioden har været ledig kapacitet på Hasselbo.
Som nævnt forudsætter indskrivning på en TOP-plads, at borgerne er næsten selvhjulpne, og denne evaluering giver ikke grundlag for at pege på det hensigtsmæssige i at ændre på denne hovedregel. Det vil være vanskeligere ved telefoniske henvendelser om indskrivning at skulle vurdere grader af selvhjulpenhed. Der er endvidere en risiko for, at hvis der slækkes på kravet om selvhjulpenhed, kan pladserne ”sande til” med plejekrævende borgere, som har vanskeligt ved at vende tilbage til egen bolig.
Evalueringen kan ikke give svar på, om en formel maksimal opholdstid på tre uger er det optimale. Personalet på TOP-pladserne vurderer, at tre uger for mange er for kort tid til at blive restitueret, og 45% af de indskrevne har haft et ophold på mere end de tre uger. Dette taler altså for, at den formelle maksimale opholdstid bør forlænges. Der er på den anden side erfaringer fra Gladsaxe Kommune, der peger på, at en kortere opholdstid til en tilsvarende målgruppe kan fungere i praksis. Her var den maksimale opholdstid på kun to uger, og godt 60% var udskrevet inden for denne tidsgrænse. Der synes altså at være en sammenhæng mellem den maksimale opholdstid og den gennemsnitlige opholdstid, hvilket kunne tyde på, at den gennemsnitlige opholdstid vil stige i TOP-pladserne, hvis den formelle maksimale opholdstid forlænges. Evalueringen kan ikke pege på en optimal længde af opholdet, og det vil jo også være individuelt. Evalueringen kan heller ikke pege på, hvad der bør være den maksimale længde, men tre uger synes at være tilstrækkelig i de fleste tilfælde. Der må imidlertid på TOP-pladserne findes en balance mellem omsorg for borgernes svækkede tilstand og at støtte borgerne til aktivitet for at fastholde og udvikle deres selvhjulpenhed under opholdet, så det bliver så kort som muligt.
Grundlaget for at vurdere borgernes udbytte af et ophold på en TOP-plads er begrænset, idet vi kun har oplysninger om og fra ti borgere. Blandt dem har flertallet fået et positivt udbytte i form af bedre humør og funktionsniveau. Borgerne er kommet til kræfter, og der er almindelighed tilfredshed med opholdet. Langt hovedparten af alle indskrevne vender da også tilbage til egen bolig. Der er således næppe tvivl om, at et ophold for mange har haft en gavnlig virkning, men vi har ikke noget grundlag for at vurdere, i hvilken udstrækning at netop et ophold på en TOP-plads har bidraget til, at borgerne kommer til kræfter igen. Der er imidlertid tale om en gruppe, som efter hjemkomsten har behov for særlig opmærksomhed, og nogle har måske brug for mere hjælp, som også iværksættes i en række tilfælde. Andre kan have bruge for fx vedligeholdende træning eller at kunne deltage i en social aktivitet sammen med andre, og her er det væsentligt at udnytte det kendskab, som personalet på TOP-pladserne har fået til borgerne.
Anvendt KommunalForskning | Købmagergade 22 | 1150 København K | E-mail: